Danske Færger fremlægger rekordregnskab Foto: Annette Timmermann/Færgen.

Danske Færger fremlægger rekordregnskab

Færgen kom ud af 2017 med sit bedste resultat nogensinde. Rederiets trafiktal viser solid vækst, omsætningen passerer 1 milliard, og overskuddet på 124 millioner sætter rekord

Danmarks største ø-rederi Færgen har netop fremlagt sit bedste årsregnskab nogensinde. Således ligger årets omsætning på 1,1 milliarder kroner, hvilket er 4,3 procent bedre end resultatet for 2016. Også overskuddet sætter rekord med hele 124 millioner kroner, hvilket skriver sig ind i historiebøgerne for rederiet.

Resultatet skaber stolthed hos Færgens adm. direktør John Steen-Mikkelsen, der udtrykker stor respekt for medarbejdernes loyalitet og upåklagelige arbejdsindsats i året, der er gået.

 - Der er mange forskellige årsager til, at Færgen er i økonomisk topform netop nu, men den altoverskyggende største er, at vores dygtige medarbejdere har været i stand til at holde fokus på trods af omstændighederne. Det er ekstraordinært flot, og det gør mig meget stolt, at vi sammen sætter dette aftryk på Færgens historie, siger John Steen-Mikkelsen.

Nye priser har givet pote
Blandt de primære årsager til de flotte regnskabstal er en fortsat stærkt stigende interesse for de danske øers turismeprodukt, og at markedsføringen af den nye prissætning til øerne har givet pote.

Således har opgørelsen af årets trafiktal vist, at der for fjerde år i træk er vækst i færgetrafikken til samtlige øer, som Færgen sejler til. Der er tale om henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Fyn Langeland og Lolland. På ruterne Ystad-Rønne, Kalundborg-Samsø og Esbjerg-Fanø er der endda tale om alle tiders trafikrekorder.

Det er samtidig lykkes Færgen at sikre vækst på alle kundesegmenter i rederiet, da både antallet af overførte passagerer, personbiler, lastbiler og busser er steget. For branchens primære trafikparameter i form af antallet af personbiler er der tale om en stigning på 6,3 procent siden 2016. Ligeledes er antallet af overførte passagerer i vækst med 4,3 procent, mens antallet af overførte lastbiler og busser er steget med henholdsvis 0,7 procent og 5,2 procent sammenlignet med året forinden.

 - Det gør mig meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden, at der er vækst i trafikken til alle de øer, som Færgen sejler til. Det bekræfter mig i, at rederiet har ganske mange ben at stå på og dermed et meget solidt fundament. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at Færgen også fremover vil være en god og konkurrencedygtig forretning - også uden besejlingen af Bornholm, siger John Steen-Mikkelsen.

At kunderne ikke kun er glade for de danske øer, men også selve færgeoplevelsen bliver understreget af Færgens kundetilfredshedsundersøgelser, som ligeledes viser det bedste resultat nogensinde. I 2017 svarede 17.919 passagerer på spørgsmål om en lang række forhold forbundet med rejsen, og den samlede vurdering endte på 4,27 af 5 mulige point.

Ligeledes modtog Færgen i oktober 2017 prisen som Danmarks bedste passagerrederi i forbindelse med Danish Travel Awards. Her er tale om en branchepris, hvor afgørelsen stammer fra passagerernes egne vurderinger.

Færgen overdrager pr. 1. september 2018 besejlingen af Bornholm til Bornholmslinjen som følge af et offentligt udbud. Det har betydet, at Færgen må sige farvel til et større antal medarbejdere på Bornholm, ligesom rederiet står foran en flytning af rederiets hovedkvarter fra Rønne på Bornholm til Svendborg på Sydfyn.

-lipe

Om Færgen

Færgen er Danmarks største ø-rederi og sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Fyn, Langeland og Lolland via i alt syv forskellige ruter. Færgen står desuden bag bookingportalen Dansk Ø-ferie, der samler alle de bedste oplevelser på de danske øer ét sted og gør det muligt at booke både transport, ophold og oplevelser hjemmefra. Det sker blandt andet via såkaldte ø-hop, hvor ophold på flere øer kan kombineres og finde sted under én og samme rejse.  

27/3 2018
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport