Danskere har rekord i nordisk e-handel

I 2017 købte hver dansk e-handelsforbruger varer på internettet for 1.704 DKK i snit pr. måned. Dermed overhaler danskerne nordmændene og indtager nu førstepladsen, hvad angår netforbrug pr. indbygger i Norden.

I alt handlede danskerne for 40,7 milliarder kroner på nettet i 2017 – samlet brugte forbrugerne i alle de nordiske lande 161,8 milliarder kroner. Det fremgår af PostNords nye rapport "E-handel i Norden 2018", som i år udgives for 10. gang.

Danske forbrugere sætter i endnu højere grad end deres nordiske naboer pris på muligheden for at handle, når det passer dem via internettet. Lavere priser og større udbud er andre væsentlige årsager til, at danskerne handler på nettet.

De mest populære varer, som danskere køber online, er ”Tøj og sko”, ”Forbrugerelektronik”, ”Medier” samt ”Skønhed og sundhed”.

Valgfrihed og fleksibilitet er alfa omega for de danske e-handlende, som stiller de højeste krav i Norden hvad angår levering. For 9 ud af 10 danskere er det vigtigt at have mulighed for at vælge, hvor og hvordan man får sine varer leveret. Af de nordiske forbrugere er det også danskerne, som synes, det er vigtigst med gratis returnering og hurtig levering på 1-2 dage.

- Danskerne er vant til at få deres pakker leveret, hvor de ønsker det, og nu vil man have endnu større fleksibilitet og indflydelse på leveringen. Hvis modtageren for eksempel ikke er hjemme, når varen leveres, skal det alligevel være muligt at tage imod den, for eksempel ved at den afleveres ved bagdøren eller hos naboen. Kunden vil selv have mulighed for at bestemme, hvordan det skal foregå, siger Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver hos PostNord i Danmark.

Det er en tydelig tendens i årets rapport, at mobilen bliver et stadig vigtigere redskab for de danske e-handelsforbrugere. Den bruges til alt fra at søge info om varer, tage billeder af varer og prismærker i forretningen, få gode råd fra venner, til at gennemføre selve købet. Antallet af danskere, som har gennemført køb med mobilen den seneste måned er steget markant fra 23 % i 2016 til 32 % i 2017.

-hawin

8/3 2018
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport