Dækproducent offentliggør endnu et overskud

Dækproducent offentliggør endnu et overskud

Med en fremgang i omsætningen på 3,4 % ruller det derudaf for tyske Continental. Virksomheden tilpasser sig den forandrende bilindustri og investerer blandt andet massivt i software, der kan udvikle intelligente løsninger til køretøjer

Der er fart på forretningen hos den tyske dækproducent Continental. 2016-regnskabet, der blev offentliggjort på et pressemøde torsdag i koncernbyen Hannover, viser en stigning i nettoomsætningen til 40,5 milliarder euro i 2016 mod 39,2 milliarder euro i 2015. Det er en fremgang på 3,4 % Bundlinjen følger med og viser et overskud på 2,8 milliarder euro, hvilket er en fremgang på 2,8 % fra 2015.

Fokus på sikkerhed og teknologi
Continental udvikler ikke kun dæk. Koncernen har flere end 13.500 softwareudviklere, der sammen med udviklingsingeniører og specialister fra de forskellige forretningsområder udvikler løsninger, der dels har fokus på at nedbringe uheld og ulykker i trafikken, dels har fokus på mere bæredygtige løsninger til auto- og transportsektoren.

- Indsatserne koncentrerer sig i stigende omfang om at udvikle fremtidens intelligente løsninger inden for transport. Det kan man aflæse på regnskabet, der fortæller, at Continental har investeret massivt i blandt andet software i 2016. Bilindustrien vil de kommende år gennemgå en enorm forandringsproces. Det har vi taget højde for i vores forretningsmodel, fortæller administrerende direktør i Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.

Det er eksempelvis Continental, der står bag den avancerede fodgængerradar, som er standardudstyr i alle nyere VW Tiguan-modeller, ligesom Continental har udviklet et effektivt system, der overvåger dæktrykket, mens man kører.

- Begge dele er eksempler på ny teknologi, der øger sikkerheden i trafikken. Noget, Continental har et enormt fokus på, blandt andet igennem den verdensomspændende Vision Zero-kampagne, der sigter mod zero uheld i trafikken, fortæller Georg Nielsen.

Lokalt i Danmark har man netop indledt et samarbejde med Børneulykkesfonden, hvor man i de kommende tre år vil gennemføre en række events og tiltag rundt om i Danmark med henblik på at reducere antallet af børn og unge, der kommer til skade i trafikken.

-hawin

7/3 2017
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport