Et spirende samarbejdeJack Runge Walther, driftsleder hos DLF i Odense (tv) og Mads Nychel, CEO i Egatec (th)

Et spirende samarbejde

Producenten af græsfrø, DLF i Odense, automatiserer pakningen af græsfrø med komplet pakke- og palleteringslinje fra lokale Egatec

Frøvirksomheden DLF, der producerer frø til landbruget og til plæner, roe- og grøntsagsfrø samt andre frøtyper til hele verden, har valgt Egatec til levering af en ny pakke- og palleteringslinje til håndtering af græsfrø i æsker.

Egatec, der kun ligger et stenkast væk fra DLF, er glad for det lokale samarbejde:

- Vi sætter pris på det lokale samarbejde - det er vigtigt at vi støtter hinanden i det fynske, udtaler CEO Mads Nychel i Egatec, og fortsætter:

- Vi oplever stigende interesse for vores ”end-of-line” løsninger fra eksportmarkederne, men det er også godt at se, at de kan bruges lokalt. Med lidt god vilje kan vi jo få et ”showroom” 45 meter fra vores egen hoveddør.

Produktionschef i DLF, Carl Christian Knudsen, begrunder valget af den lokale leverandør:

- DLF har valgt Egatec som partner på denne automatiseringsløsning, da Egatec dels er en lokal virksomhed, der kan give hurtig service, hvis der opstår problemer, men også fordi vi syntes, at Egatec er kommet med nogle innovative løsninger på de ønsker, vi har til produktionshastighed og omstillingshastighed.

En tilpasset løsning

Det nye anlæg kommer til at fordoble kapaciteten, når det bliver implementeret i den kommende tid. Løsningen, som Egatec skal levere, er baseret på en standard palleteringsrobot ”EGApicker”.

DLF-versionen er specialdesignet med en ekstra robot, og har derfor fået navnet duo-EGApicker. Den skal først pakke æsker med græsfrø ned i kasser og derefter stille dem på en palle.

Der er tale om forskellige produktvarianter, da både de æsker og kasser, der skal pakkes og palleteres, varierer i størrelse og form. Græsfrøene kommer nemlig i forskellige æsker fra 250 gram op til fire kilo og skal pakkes ned i enten bakker, kasser eller displaykasser.

Ny måde at palletere på

DLF kører både med små og store produktionsserier, og derfor skal der være mulighed for at skifte mellem forskellige serier flere gange om dagen. Det kræver et fleksibelt anlæg, der nemt og hurtigt kan omstilles.

- Det kalder vi for receptstyring, altså hvor vi har oprettet og gemt recepter på alle de forskellige processer og hvor en medarbejder effektivt kan skifte om til en ny produktvariant, fortæller Mads Nychel.

 Anlægget bliver desuden leveret med en Pallet Pattern Generator, som er et nyudviklet softwareprogram til styring af palleteringsmønstre.

- Det er et nyt produkt, som skal gøre mønsterstyringen i vores EGApicker endnu lettere. Ved hjælp af en intuitiv drag-and-drop funktion kan operatøren nemt og intuitivt oprette og styre et palleteringsmønster. Herefter bliver der sendt en fil til EGApicker’en, som derefter palleterer i det angivne mønster, slutter han.

Pladsbesparende anlæg

Den specialudviklede pakke- og palleteringslinje resulterer i en pladsbesparende løsning, idet hele processen varetages i den samme celle. Cellen udstyres med forskellige gribere, der kan håndtere emner af forskellig størrelse og type. Løsningen omfatter blandt andet også en kasserejser og en toplukker samt den interne transport. 

Den fuldautomatiske pakke- og palleteringslinje forbedrer også arbejdsmiljøet ved DLF. Tidligere har der været en del ensidet gentaget arbejde i pakkeområdet. Dette varetages fremover af robotterne fra Egatec.

-hawin

17/8 2018
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport