Som de første i branchen lancerer Stok Emballage en unik shopløsning til web og smartphone, der gør emballagekøb til en simpel" /> Som de første i branchen lancerer Stok Emballage en unik shopløsning til web og smartphone, der gør emballagekøb til en simpel og effektiv opgave

" />
Korrekt emballage giver logistikfordele for e-handel

Korrekt emballage giver logistikfordele for e-handel

Som de første i branchen lancerer Stok Emballage en unik shopløsning til web og smartphone, der gør emballagekøb til en simpel og effektiv opgave

Emballage er ikke til at komme uden om. Varer og produkter skal sendes forsvarligt, så de kommer frem til kunderne i perfekt stand. Nu bliver det meget lettere at finde den bedste og billigste løsning med Stok Emballages nye digitale og mobile løsning.

Som den første i branchen har emballagevirksomheden lanceret en komplet digital løsning, der gør kunderne i stand til med ganske få klik at vælge den helt rigtige emballage, chatte med kundeservice eller forsøge sig med branding på papkasser, tape og forsendelsesposer. Det kræver blot en internetforbindelse, en smartphone og et betalingskort for at gennemføre en bestilling.

- Vores nye platform tilbyder kunderne en værktøjskasse, der gør dem i stand til at løse alle deres emballagekøb på en simpel, mobil måde. Hos Stok Emballage forsøger vi at skubbe grænserne for god kundeservice og gøre kundernes dagligdag lettere. Her er webshoppen og vores smartphoneløsning et unikt værktøj, siger Morten Pihl, e-business, manager hos Stok Emballage.

Klar - parat - Pak Smart

Den unikke digitale platform giver naturligvis en række fordele og muligheder for emballagevirksomhedens nuværende kunder, men den er i høj grad skabt med hensyn på de mange ehandelsbutikker, der er vokset frem i de senere år.

- Vi ved, at e-handelsbutikker kan være udfordret på den rigtige emballage, og vores nye platform giver dem mulighed for hurtigt og enkelt at finde den helt rigtige emballage, der sikrer, at deres produkter kommer sikkert frem til billigst mulige porto, forklarer Morten Pihl.

Funktionen hedder ’Pak Smart’. Den er tilgængelig både i webshoppen og på smartphoneløsningen og henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der selv sender pakker ud til slutkunderne.

Når man indtaster sit produkts mål og materiale, præsenterer ’Pak Smart’ med det samme den bedste løsning. Herefter kræver det blot et dankort i hånden - så er den rette emballage på vej.

Ud med anonym indpakning

Men emballagevirksomheden har tænkt flere spændende funktioner ind i sin digitale platform. Det er muligt at lege med sit eget logo på papkasser, tape og forsendelsesposer. Hvis det ser interessant ud, vil virksomheden hurtigt levere et konkret tilbud.

- Det behøver ikke at være en dyr investering, og mange e-handelsbutikker vil kunne udnytte det. I dag bliver mange produkter ofte sendt til kunderne i anonym indpakning - eller værre endnu - genbrugt emballage med andre logoer. Det er ikke en optimal løsning, siger Morten Pihl.

- Som e-handelsbutik har du to sikre kontaktpunkter med kunderne. Når de besøger din butik, og når de modtager deres pakke. Alle er opmærksomme på at have en lækker butik, men emballagen bør da også være en god oplevelse. Med vores nye løsning kan du i ro og mag undersøge mulighederne.

Et kæmpe marked

Hos Foreningen for Distance- og Internethandel - FDIH - er administrerende direktør Annette Falberg imponeret over løsningen.

- Det er et rigtig godt værktøj. Fragtpriser er til dels afhængige af pakkens omfang, så emballagen skal passe til indholdet. Stoks løsning kan hjælpe e-handelsbutikkerne til at vælge den rigtige emballage i første forsøg. Og det er vigtigt på et område som fragt, der trækker store resurser på både håndtering og udgifterne til distribution. En for stor æske rummer for meget luft - og det er for dyrt at betale for at få det distribueret, siger Annette Falberg, der repræsenterer en branche i forrygende vækst.

Det går da også fantastisk for e-handlen i Danmark. Fra 2010 til 2011 steg danskernes køb på nettet fra 40 til 46 mia. kr. Beløbet dækker over 76 mio. handler, hvoraf de 40 mio. var fysiske forsendelser.

Gode råd er gratis

Imidlertid stopper emballagevirksomheden ikke med sin nye digitale løsning. Virksomheden fokuserer massivt på kunderådgivning og service. Det handler om at give kunderne vejledning, så de finder den optimale emballageløsning.

- Emballage koster penge, og det gør forsendelsen også. Vi kan rådgive vores kunder, så de kan bruge mindre emballage, og samtidig får deres varer frem på en sikker og prisvenlig måde. Det er godt for pengepungen, miljøet og deres kunder, siger Morten Pihl.

Stok Emballage forventer, at deres digitale platform vil gøre dem i stand til at optimere deres kundeservice yderligere, når kunderne selv kan undersøge deres muligheder og behov på computer og smartphone.

Heldigvis er Stok Emballage aldrig langt væk, for virksomhedens kundeservice er også kommet online med en chatfunktion, men man kan selvfølgelig også - som altid - ringe til dem.

-hawin

 

Logistikoperatører drager også emballagefordele
Nogle af de helt store e-shops ekspederer rigtig mange varer dagligt. Her står tredjeparts logistikoperatører ofte for lagerstyring og afsendelse af varerne, hvis man ikke selv har lagerfunktionen i huset.
Også her er der store logistikmæssige og økonomiske fordele ved at have en emballageløsning tilknyttet, og også her yder Stok Emballage en effektiv service.
- Mange af de store post- og pakkedistributører har etableret nye volumenafregningssystemer, blandt andet Post Danmark og GLS. Også her yder vi en service, så salg af varer i webshops altid giver den billigste emballageløsning, samtidig med at det sker automatisk, når man handler, forklarer Morteh Pihl.
Emballagevirksomheden har udviklet en proces, som med enkle trin giver overblik over optimeringsmuligheder i både e-shops og logistikvirksomheder.
- Vi vil i samarbejde med aktørerne optimere emballagen og derigennem forhåbentligt kunne reducere forsendelsesomkostninger. Det betyder, at vi eksempelvis kigger på, hvilke emballagevarianter der er de rigtige for de enkelte varer og måske reducere antallet af emballagevarianter. Vi kigger også på pakkemetoderne og hjælper med at give overblik over portoomkostninger. Tilsammen giver optimeringen på de forskellige områder mulighed for bedre branding af virksomheden og giver slutbrugerne bedre oplevelser af hele forløbet, siger Morteh Pihl.

 

19/9 2012
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer