Luftfragt ind og ud af Danmark når nye højder

Vækst i luftfragten ud og ind af Danmark skaber pres på flykapaciteten. Derfor monitorerer DSV konstant sine volumener

Der er godt gang i luftfragten ind og ud af Danmark. Mængden af luftfragt opgjort i tons over perioden januar til august viser, at eksporten er steget med hele 27,2% og importen med 12,5% sammenlignet med samme periode sidste år. 

Sådan hed det for nylig i en nyhedsopdatering fra DSV, som refererede til nye tal fra Seabury Consulting.

Branch Manager i DSV Air & Sea, Richo Bøtter, sagde endvidere om væksten på luftfragt:

- Vi kan i den grad mærke, at langt flere tons sendes afsted med luft under vingerne. Konkurrencen er hård i markedet, som nu er presset på kapaciteten og dermed pladsen på flyene. Derfor monitorerer vi konstant vores volumener. Med fast allokeret plads til 70 destinationer hver uge står vi i en god position i forhold til at servicere kunder. 

Med vækstraterne på luftfragt forventer Richo Bøtter, at den høje efterspørgsel efter plads på flyene vil forplante sig i stigende priser:

- Vi følger naturligvis luftfragtsselskabernes ageren tæt og forventer ændringer i prissætningen på pladsen ind og ud Danmark. Men det der optager vores tid, er en konstant sikring af pladsen på flyene. Vores kunder søger tryghed i forhold til deres leverancer, og den tryghed kan og skal vi kunne levere som Danmarks største speditør inden for luftfragt.

Globale partnerskaber giver adgang til pladsen

Ligesom i Danmark er den globale luftfragt præget af vækst og en større efterspørgsel på pladsen. Vice President i DSV Air & Sea i USA og med ansvar for Global Procurement, Mads Ravn, siger fra kontoret i New York:

- Vækstraterne på den globale luftfragt udfordrer i øjeblikket markedet på kapaciteten – specielt på de største ruter, for eksempel mellem Kina og Europa. I kraft af vores globale partnerskaber med luftfragtselskaber har vi dog en unik mulighed for at navigere i markedet og gå ind og sikre os plads til konkurrencedygtige priser.

DSV har i dag et tæt globalt partnerskab med 25 nøje udvalgte luftfragtselskaber og flytter årligt en tonnage på omkring 600.000 tons luftfragt.

Ifølge Hanne Månsson Heede, Gateway Manager i DSV’s danske luftfragt eksport, giver DSV’s globale størrelse lokale fordele:

- Når der som nu er så stort et tryk på de største luftfragtsdestinationer i verden, viser vores størrelse sig som en stor styrke for os i serviceringen af danske eksportkunder. Med netværket af partnerskaber har vi fast allokeret plads hver uge og dermed adgangen ind til vigtige handelsbyer som Shanghai, Chicago, Atlanta, Tokyo, Hong Kong og New York.

-hawin

5/12 2017
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport