Mindre virksomheder satser på eksportmarkederne
Europæiske SMV’er viser større interesse i at øge eksporten – StorBritannien er undtagelsen
UPS har i andet samt tredje kvartal af 2016 udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der viser, at Europas mindre virksomheder retter deres fokus imod eksportmarkederne. Det skyldes et voksende ønske om vækst. Undersøgelsen havde dog et udsving, da eksporten i Storbritannien faldt markant i månederne efter ’Brexit’.'UPS European SME Exporting Insights'- analysen bygger på viden fra 12.815 ejere og direktører af små og mellemstore virksomheder i otte europæiske lande (SMV). Undersøgelsen viste, at flere af de mindre virksomheder vælger at eksportere for at opnå den ønskede omsætning i virksomheden. Ifølge det fjerde årlige undersøgelse er det netop disse SMV’er, hvor eksporten stiger markant hurtigere end i andre virksomheder.
Hovedårsagen til udsvinget i undersøgelsen skyldes, at Storbritannien tilbage i juni 2016 stemte om at træde ud af EU. Svarene til undersøgelsen var indsamlet både før og efter valget. Dette påvirkede små og mindre virksomheders tillid til deres eksportevner i tredje kvartal. Før ’Brexit’ svarede 36% af små og mindre virksomheder, at de forventede en stigning af deres eksport. Det ændrede sig markant efter valget og faldt til 20%.
Modsat mærkede alle andre handelsmarkeder, som deltog i undersøgelse, en stigning i troen på eksport. Flere virksomheder forventede en stigning på 26% i andet kvartal til 33% i tredje kvartal. Det har påvirket Storbritanniens position, før var landet det andet mest eksportintensive land efter Tyskland, nu ligger de på en sjetteplads.
- Flere af de små og mindre virksomheder der eksporterer, har set en stigning i deres omsætning, hvilket har givet dem tillid til egne evner og er fortrøstningsfulde omkring virksomhedens fremtid, siger Nando Cesarone, President, UPS Europe og fortsætter:
- 2016-undersøgelsen viser, at over halvdelen af de små eksportvirksomheder har oplevet en øget omsætning i løbet af de sidste tre år. Omvendt har kun 31% af de små virksomheder, som ikke eksporterer, oplevet en øget omsætning.
Stadig flere SMV’er eksporterer – markant visse steder. Disse virksomheder har kunne fremvise positive budgetter for deres pågældende markeder og størstedelen forventer, at eksporten er stabil eller stiger. Andre vigtige observationer:
- Størstedelen af de eksporterende SMV’er er steget i alle markeder, inklusiv i Storbritannien. Der er størst sandsynlighed for at SMV’er eksporterer i Tyskland.
- Europa forbliver det vigtigste eksportmarked for de europæiske SMV’er, efterfulgt af USA. Størrelsen af virksomheder, der eksporterer uden for de nævnte lande, oplever vækst på alle markeder på nær Italien og UK.
For første gang blev de ikke eksporterende virksomheder spurgt om deres holdning til eksport og deres fremtidige forretningsprioriteter. Disse resultater blev kombineret for, at udarbejde en vurderingsskala kaldet 'Export Readiness Index'. Det er et øjebliksbillede af europæiske SMV’ers evne og parathed til at begynde at eksportere.
Undersøgelsen fra 2016 viser, at over halvdelen af de små virksomheder, der benytter sig af eksport, har oplevet en øget omsætning i løbet af de sidste tre år. Ydermere er det kun 31% af de små virksomheder, som ikke eksporterer, der har oplevet en øget omsætning.
Ifølge Export Readiness Index er der tre forskellige problemstillinger, virksomhederne skal tage stilling til, før de begynder at eksportere. Det er e-commerce, viden om, hvordan man vækster på et ukendt eksportmarked, og hvordan man får markedsindsigt. SMV’er i Frankrig, UK og Spanien er mest ’eksportparate’.
- Vi er her for at hjælpe virksomhederne med at navigere i kompleks handel på tværs af landegrænser. Vores kunder får adgang til eksperter, der kan hjælpe med navigere og gøre det lettere at eksportere, siger Cesarone.
-hawin
Om UPS European SME Exporting Insights
Undersøgelsen blev foretaget mellem 14. juni – 24. august 2016 blandt 12.815 forskellige ejere og direktører af små og mellemstore virksomheder. Interviewene blev afholdt i følgende lande: Belgien (1111), Frankrig (1250), Tyskland (1249), Italien (1667), Holland (1999), Polen (1790), Spanien (1247) og UK (2502).
2016 var det første år, hvor Spanien var inkluderet i undersøgelsen.
Dun & Bradstreet har identificeret de forskellige virksomheder, som deltog i undersøgelsen fra industriel produktion til bilindustrien, detail, high-tech og sundhedsindustrien.