M.J. Eriksson A/S har vundet opgave med Femern-vej

Femern A/S har skrevet under på en kontrakt om endnu et vejstykke, der skal laves ved Rødbyhavn for at forberede området til tunnelarbejdet næste år. Entreprenør M. J. Eriksson fra Brøndby har vundet

Den femte kontrakt om en vejudvidelse ved Rødbyhavn - som forberedelse til Femern tunnelen - omfatter etablering af en østlig forlængelse af Færgevej for Femern A/S. 

- Vi har en del medarbejdere, der er bosiddende i lokalområdet dernede. Det betyder derfor meget for os, at vi får en tilknytning til de opgaver, der udbydes dernede, siger Stig Munch-Jensen, der er direktør i M. J. Eriksson A/S.

Virksomheden er specialiseret i jord- og vejarbejde og derfor er selve opgaven en standardopgave.


- Men det er klart, det er meget spændende for os at lære den nye bygherre Femern A/S at kende. Vi har bestemt tænkt os at byde ind på flere opgaver i forhold til Femern tunnelen, siger Stig Munch-Jensen.  

M. J. Eriksson A/S skal lave forlængelsen af Færgevej mod øst, fordi vejen er en vigtig brik i den infrastruktur, der skal sikre, at både lokale borgere og entreprenører kan komme til og rundt om den tunnelelementfabrik, der bliver etableret ved Rødbyhavn næste år.


Vejforlængelsen er på cirka 700 meter og skal være 7 meter bred. Samtidig skal der løbe en 3 meter bred cykelsti langs hele vejen, ligesom der også skal laves en afvandingskanal langs dele af vejen. På en del af strækningen skal der ydermere lavet et ekstra parkeringsspor, der er 3,5 meter bredt.  

Der er en lærlingeklausul på kontrakten, som der har været igennem hele forløbet på alle vej-opgaver. Det stiller Stig Munch-Jensen sig positiv over for.

- Vi har i flere år ført en meget aktiv lærlingepolitik og har cirka 20 lærlinge ansat hos os, så det bliver ikke et problem at leve op til. Vi er en meget specialiseret virksomhed, så vi flytter lærlinge rundt på forskellige entrepriser for at sørge for, at de får erfaring med alle de typer arbejdsopgaver, de skal under uddannelsen, siger Stig Munch-Jensen.

M. J. Eriksson A/S skal i gang med vejarbejdet i november i år og fortsætte, så længe vejrliget tillader det. Vejen skal stå færdig i foråret næste år.

Aktiviteter rykker frem efter tidsplanen

Hos Femern A/S er man glade for, at de fremrykkede aktiviteter skrider frem efter tidsplanen, og at der til endnu en opgave har været gode og kvalificerede bud. De fremrykkede aktiviteter går alle ud på at forberede området ved Rødbyhavn til anlægsarbejdet med Femern tunnelen, som skydes i gang næste år, når anlægsloven er vedtaget. 

- Når man er i gang med forberedelserne til så stort et infrastrukturprojekt, som Femern tunnelen er, er det utrolig vigtigt, at man hele tiden får de bedste entreprenører og leverandører på opgaverne. De fremrykkede aktiviteter er en vigtig brik i at gøre tidsplanen robust på lang sigt, siger Bo Eske Nielsen, direktør i Femern A/S og fortsætter:


- Vi er derfor meget glade for den store interesse, der er for opgaverne. Og at vi igen kan ende med at pege på en entreprenør, der er meget kvalificeret til opgaven, siger Bo Eske Nielsen.


transportnyhederne.dk

22/10 2014
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el