Naturgas fylder stadig mere i tankene

Naturgas fylder stadig mere i tankene

CNH Industrial og Fiat Crysler Automobiles vil reducere CO2 udslip med 18 procent, lød budskabet da Europas førende transport og logistikfirmaet var samlet i Tyskland

Bæredygtighed og effektiv ressourcestyring er alfa og omega for logistikbranchen, da transportfirmaerne i stigende grad søger at reducere deres miljømæssige fodaftryk og overholde de stadig strengere EU-krav.

Ved at forene kræfterne for at slå til lyd for en renere vejtransport i hele Europa og fordelene ved brug af naturgas, samlede søsterfirmaerne CNH Industrial og Fiat Crysler Automobile N.v. - FCA - i sidste uge over 30 af Europas førende logistik- og transportfirmaer i CNH koncernens nye center for tunge lastbiler af mærket IVECO i Ulm i Tyskland.
 
I dagens løb var der indlæg fra Peter Weiss, chef for EMEA Supply Chain Management & Global Supply Chain Coordination hos FCA, og Dror Noach, Vice President Global Logistics hos CNH Industrial samt Pierre Lahutte, Brand President hos IVECO.

Traditionelle metoder skal genovervejes
Naturgas - LNG -  kan give besparelser på mellem 20 og 40 procent af brændstofudgifterne og op til 15 procent lavere brændstofforbrug sammenlignet med diesel, samtidig med at den sikrer lavere støjemissioner med værdier under 71 dB målt ifølge Piek Quiet Truck Test, hvilket er en væsentlig fordel, når det drejer sig om trafik i byområder. Lastbiler der kører på flydende naturgas LNG, forbedrer luftkvaliteten ved en betydelig reduktion af CO2 og nitrogenoxid og ved praktisk talt at eliminere partikeludslippet.

- Transportlogistikken står for transport af millioner af komponenter og reservedele, materialer og færdigproducerede køretøjer over hele verden, og det gør at man må genoverveje de traditionelle metoder og implementere de mest effektive strategier for at opnå vores mål, udtalte Peter Weiss under sit indlæg, som havde til formål at illustrere, hvordan FCA er ved at forbedre effektivitetsniveauet for deres transporter med reduktion af CO2-emissionerne i en størrelsesorden af 5.000 tons om året.

Virksomhedens ind- og udgående vejtransporter beskæftiger 2.500 tunge lastbiler i Europa, der kører mellem FCA’s 15 fabrikker og 28 lande.

- Sammen med vores logistikpartnere anvender vi principper om bæredygtig transport og alle måder til at minimere godstransportens og køretøjernes indvirkning på miljøet ved at optimere de operative måder og logistikstrømmene, ligesom vi anvender transportmidler med lav udstødning, forklarede han og beskrev, hvordan virksomheden arbejder på at øge anvendelsen af alternative brændstoffer og var den første til at bruge IVECO Stralis NP 400 i sin flåde, ligesom den var den første til at udføre internationale biltransporter i Europa ved brug af ikke-diesel lastbiler: - Vi tror at en udvidet brug af denne teknologi vil sikre FCA-nettets konkurrenceevne og reducere vores forurenende fodaftryk.

- Som en del af vores transportlogistikstrategi er vi godt på vej mod at omstille til LNG-drevne køretøjer på vores vigtigste ind- og udgående distributionslinjer, forklarede Dror Noach under præsentationen af CNH Industrials omstilling fra diesel til LNG gennem hele virksomhedens logistikstrømme i Europa, der omfatter et netværk af 34 produktionsanlæg og 10 logistikcentre.

Globale hensigtserklæringer
Strategien sigter mod at opnå 18 procent reduktion af CO2 kg pr. ton transporteret gods inden 2022 sammenlignet med niveauerne registreret i 2014. De steder i Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Østrig, hvor den allerede er blevet implementeret har vist CO2-reduktioner på over 1.000 tons om året. Med den videre implementering i 2018 forudser man yderligere besparelse på omkring 650 tons. Der er desuden underskrevet hensigtserklæringer med EU, Japan og Israel om transportudvikling gennem brug af naturgas.

IVECO var den første til at anerkende potentialet i naturgas inden for den kommercielle transportsektor og foregreb derved de anbefalinger, der kom til udtryk på det seneste G20 energitopmøde i Beijing i Kina. Ved den lejlighed blev naturgas anerkendt som et fossilt brændstof med lave emissioner, og at det som sådan spiller en effektiv rolle for fremtidens energi, da det er kendetegnet ved lave niveauer af drivhusgasser. IVECO har desuden vist at være på forkant med 'EU’s strategi for lav-emissions mobilitet', en pakke forholdsregler offentliggjort i 2016 af den Europæiske Union, som identificerer brugen af flydende naturgas (LNG) i tunge lastbiler som et strategisk valg for Europa.

CNG's seneste tiltag er lanceringen af ny Stralis NP 460, den første effektivitetsoptimerede tunge naturgaslastbil til langturstransport, som er ved at blive implementeret i CNH Industrials strategi for transportlogistik. Produktprogrammet omfatter tre nye modeller, som egner sig til alle logistikbehov i hele Europa.

FCA investerer fortsat i øko-effektive flåder der kører på naturgas, i Nordamerika og Europa. Selskabet har næsten 200 af disse køretøjer i drift, herunder dem, der tilhører FCA’s sektion i-Fast Automotive Logistrics i Europa.

-lipe

13/11 2017
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport