Politiet har beslaglagt en rumænsk lastbil
En 32-årig rumænsk vognmand og lastbilschauffør forsøgte fredag at snyde uden om for at skulle dokumentere sin kørsel. Vognmanden blev stoppet af politifolk fra Tungvognscenter Syd ved en rutinek
Chaufføren kørte i en ældre lastbil med en analog fartskriver med skiver, hvor en nål tegner en graf over lastbilens hastighed, køretid, hviletid og pauser.Da han skulle vise skiver for de seneste 28 dage, fik politiet tre skiver og en ferieerklæring som dokumentation for, at lastbilen havde holdt stille, mens chaufføren var på ferie i Rumænien.
Da politiet undersøgte lastbilen og chaufførens forhold nærmere, blev det klart, at chaufføren gennem de seneste fire uger havde kørt gentagne gange i Danmark. Chaufføren blev derfor anholdt for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om afgivelse af urigtige oplysninger.
Chaufføren erkendte under en efterfølgende afhøring, at han havde kørt i lastbilen de seneste uger og ikke havde holdt ferie i hjemlandet som tidligere påstået. Chaufføren blev løsladt sent fredag aften.
Da han ikke kunne betale en sikkerhedsstillelse i sagen på 156.000 kroner, beslaglagde politiet lastbilen. Derfor måtte chaufføren rejse hjem til Rumænien på anden vis.
Den endelige straf til chaufføren skal afgøres af Retten i Kolding 15. august.
transportnyhederne.dk