Reservedelsgrossist overtager konkurrenter

Reservedelsgrossisterne LVD og Trailereffekter i Sverige er blevet overtaget af Europart Gruppen. Med overtagelsen følger flere afdelinger og et større logistisk netværk i Sverige.

LVD og Trailereffekter, der tidligere var medlemmer af svenske AxDrive, er blevet en del af Eiuropart, efter at Monopotilsynet har godkendt den aftale, som Europart og Axel Johnson International AB indgik 29. januar i år.

- Overtagelsen styrker vores position markant i Nordeuropa, siger Pierre Fleck, der er administrerende direktør i Europart.

- Europart, LVD og Trailereffekter får tilsammen over 22 afdelinger i Sverige. Vi er markedsleder i Sverige, og vi satser på at få en førende position i Europa. Vores mål er at være i top tre i alle de europæiske lande, siger han videre.

Mikael Bornandersson, der er Europart Country Manager i Sverige, vil være ansvarlig for alle de tre firmaer. 

- Mikael Bornandersson har været  respekteret og vellidt af vores kunder, leverandører og partnere på det svenske marked i mange år. Vi har fuld tiltro til, at han med succes vil løfte denne store opgave, siger Pierre Fleck.

LVD og Trailereffekter er to traditionelle svenske virksomheder, som vil bliver ført videre under deres nuværende navne. Begge firmaer vil fastholde deres ekspertise for at sikre en glidende overgang og kontinuitet i kundekontakten. 

- Kunderne vil nyde store fordele af alle tre firmaers dybdegående ekspertise i kommercielle køretøjer. Hvad end det er diagnoser, motorer eller autodele, kan vores specialister hjælpe vores kunder med deres viden og erfaring, siger Mikael Bornandersson.

Overtagelsen vil også gavne LVD og Trailereffekter?s kunder, da de vil få adgang til Europart?s over 400.000 varenumre.

- Vi har et rigtigt godt forhold til vores leverandører, og vi kan derfor tilbyde et ekstraordinært stort udvalg af originale reservedele i LVD og Trailereffekter?s butikker. Vi vil levere de bedst mulige brands til vores kunder i Sverige, siger Mikael Bornandersson.

  • Produkterne hos Europart spænder fra reservedele til alle europæiske mærker - lastbiler, varevogne, busser og trailere, til værkstedsudstyr og kemi-produkter. Der er sågar multi-brand diagnoseudstyr i sortimentet.
  • Europart kan tilbyde levering direkte til kunden eller afhentning i en afdeling fra centrallageret i Werl i Tyskland.
  • Europart er repræsenteret i 27 europæiske lande og spiller dermed en vigtig rolle for internationale kunder - eksempelvis store fragt- og transportfirmaer, der har kontorer i flere europæiske lande.
  • LVD Lastvagnsdelar Svenska AB blev grundlagt i 1976 og er siden blevet en førende grossist af kommercielle autodele i Sverige med ni salgsafdelinger. Trailereffekter blev grundlagt i 1977 og specialiserer sig i at forhandle reservedele til trailere. Trailereffekter har syv salgsafdelinger.

Parterne har ikke offentliggjort salgsprisen.

transportnyhederne.dk

22/3 2016
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer