Speditionsbranchen er i bedring

Stigende indtjening øger optimismen, men der er stadig behov for at øge produktiviteten

Den danske speditionsbranche har i mange år haft svært ved at skabe vækst. I sidste regnskabsår steg indtjeningen dog, og hele 81 % af virksomhederne havde overskud, mens 78 % tilsvarende havde en høj soliditet.

Særligt de mindre virksomheder har formået at forbedre deres resultat. Det viser en ny analyse fra Deloitte.

- Mange speditionsvirksomheder blev hårdt ramt af finanskrisen, og perioden efter har været præget af beskeden vækst. Derfor er det også ekstremt glædeligt at se, at branchen igen er tilbage på sporet, og at mange speditionsvirksomheder i dag har en fornuftig økonomi, siger Peder. R. Pedersen, der er leder af Deloittes branchegruppe for spedition.

I regnskabsåret 2014/2015 tjente virksomhederne i gennemsnit 56 % mere i forhold til året før.

- Mange store speditionsvirksomheder har haft et rigtig godt år, hvilket naturligvis sætter sit præg på hele branchens indtjening. Ser vi dog relativt på resultaterne, er det faktisk de næstmindste virksomheder, der har klaret sig bedst. De har samlet set formået at øge deres resultat med hele 92 %. Det er ganske imponerende, siger Peder R. Pedersen.

På trods af de gode resultater, er der også grund til bekymring, for branchens produktivitet er generelt under pres.

- Når vi ser på omsætningen per medarbejder, viser tallene faktisk en negativ tendens lige nu. Det betyder, at branchens produktivitet over en bred kam er faldet. En del af dette fald er blevet opvejet af lavere fragtpriser og højere omsætning, men over tid er virksomhederne naturligvis nødt til at øge produktiviteten, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence, siger Peder R. Pedersen.

I 2014/15 havde 81 % af speditionsvirksomhederne overskud mod kun 77 % året før. 59 % af virksomhederne har haft overskud hvert eneste år de seneste fem år.

-hawin

 

Om undersøgelsen:

Deloittes analyse af speditionsbranchen omfatter 91 virksomheder, der alle er kendetegnet ved, at de ikke selv ejer transportmidlerne, men alene står for at formidle og håndtere transporterne. De 91 virksomheder omfatter både speditører inden for luftfragt, søfragt og biltransporter. Analysen omfatter derimod ikke vognmandsvirksomheder, rederier eller lignende. Det er 12. gang, analysen udgives.

8/12 2015
  • DFDS skal have ny formand

    DFDS skal have ny formand

    transport ›Rederiets hovedaktionær Lauritzen Fonden Holding ApS har krævet, at Claus V. Hemmingsen skal skiftes ud efter ni år som formand for bestyrelsen. Tidligere CEO Niels Smedegaard bliver opstillet til medlemspost
  • Maritime uddannelser tiltrækker flere unge

    Maritime uddannelser tiltrækker flere unge

    transport ›942 studerende er netop startet på en af de fem uddannelsesinstitutioner, der tilbyder en videregående maritime uddannelser. Det er 17 procent mere end i 2022, og rederierne glæder sig efter flere års mangel på arbejdskraft
  • DEKRA Danmark og DTL indgår samarbejde

    DEKRA Danmark og DTL indgår samarbejde

    transport ›DEKRA Danmark bliver ny strategisk samarbejdspartner for DTL - Danske Vognmænd på området for uddannelse og syn. Aftalen indeholder også fælles arrangementer og faglige aktiviteter
  • Aarsleff er på sporet af logistikoptimeringer

    Aarsleff er på sporet af logistikoptimeringer

    transport ›Nye overhalingsspor ved Kalvebod skal gøre plads til flere tog, mere gods og den øgede trafik mellem Skandinavien og resten af Europa
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med