SSI Schäfer letter ordrebehandlingen i stormagasin

SSI Schäfer letter ordrebehandlingen i stormagasin

Et enkelt anlæg klarer logistikken i finske Stockmann Groups handel - både den fysiske og onlinehandelen

Midt i oktober 2016 afholdt den finske stormagasinkæde Stockmann sin tredivte \'Hullut Päivät\' begivenhed. Traditionen tro tiltrækker disse dage tilbudsjægere fra nær og fjern. På bare fem dage blev der solgt 1,4 mio. artikler i koncernens stormagasiner, især i hovedforretningen i Helsinki.  Mere end en million kunder besøgte også onlinebutikken i løbet af disse dage, og de pakkede deres onlinebestillinger ud allerede næste dag.

For at afhjælpe den slags sæsonbestemte spidsbelastninger - og for at opbygge et solidt fundament for yderligere vækst og udvikling af virksomhedens aktiviteter - har Stockmann i de senere år givet virksomhedens logistik et hovedeftersyn og gearet den i retning af distribution via flere kanaler, det såkaldte omnichanneling.

Omdrejningspunktet i denne strategi er distributionslageret i Tuusula i nærheden af Helsinki. Det stod færdigt i maj 2016, og i oktober håndterede lageret internetordrerne for den traditionelle tilbudsjagt for allerførste gang.

Det er SSI Schäfer der har været hovedentreprenør på opbygningen af den interne logistik.

-SSI Schäfer tilbød os en komplet sammenhængende pakke til langsigtet effektivitet og investeringssikkerhed, lyder det fra Stockmanns logistikchef om beslutningen om at vælge SSI Schäfer som hovedentreprenør.

Kernen i strategi om omnichannel
Den finske stormagasinkæde, der blev grundlagt i 1862, er blandt de førende detailvirksomheder i Norden og Baltikum. Med et areal på over 50.000 m2 fordelt over otte etager er det det største stormagasin i Finland og et af de største i Europa med 16 datterselskaber og 700 butikker i 16 lande fra Rusland til Dubai.
Virksomheden påbegyndte internethandel allerede ved århundredeskiftet, og webstedet udviklede sig hurtigt til en af Finlands førende onlinebutikker.

- Det tvang os til at omstrukturere vores logistiske processer og dannede grundlag for designet af vores nye distributionscenter, som er kernen i vores omnichannelstrategi, siger Elina Laine.

Centeret rummer omkring mere end 1,8 millioner enkelte artikler, fra store produkter til kosmetik og dekorative artikler til hængende tekstiler, som nu er samlet på ét sted for hver distributionskanal.

Fleksibelt shuttle-system var afgørende
Kernen i konceptet er et shuttle-system med 130.500 lagerlokationer til opbevaring i dobbelt dybde. Lageret blev designet i henhold til SSI Schäfers 3D-MATRIX Solution med 45 shuttle-lifts og 72 Navette-shuttles for maksimal effektivitet.

- Vi var allerede på udkig efter en shuttle-løsning, da vi udbød opgaven i licitation.Det modulære og skalerbare løsningskoncept fra SSI Schäfer imponerede os omgående, da det giver vores virksomhed den altafgørende fleksibilitet, siger logistikchefen.

Designet i henhold til 3D-MATRIX Solution med lagring, buffering og sekvensering i et enkelt system giver Stockmann maksimal oplagringsfleksibilitet og –effektivitet.

- Dette gør 3D-MATRIX Solution til den optimale løsning for omnichannel-leverandører, forklarer Rami Syrjä, Sales Manager for SSI Schäfers automatiske løsninger i Finland.

Hele lagerkomplekset er opdelt i to haller. Den ene hal indeholder shuttle-system og ompaknings- og plukstationer til de produkter, som lagres i shuttle-systemet. Et pallehøjlager med 7.800 lokationer og lageret til hængende tekstiler i tre niveauer er i den anden hal. Mellem de to haller er der installeret to fuldautomatiske pakkestationer. 27 ompaknings- og ni plukkestationer er placeret direkte foran shuttle-systemet og på en platform blev der ydermere installeret 22 arbejdsstationer til forsendelse af e-handelsordrer.

Hele lageret forbindes via et 1.500 m. langt conveyorsystem til produkterne fra shuttle-systemet og et 3.500 m. langt hængende conveyorsystem til de hængende tekstiler. Et team på fem teknikere – på stedet og døgnet rundt som en del af SSI Resident Maintenance®-konceptet – sikrer, at installationen løbende vedligeholdes og konstant er tilgængelig.

Udfordringer til WMS
 
- Materialeflowet til stormagasins- og e-handelsordrer havde været konsekvent adskilt på grund af de forskellige måder ordrerne skulle pakkes og sendes på, siger Rami Syrjä.

At koordinere og strukturere det i henhold til transporttider og forskellige prioriteter, og at opretholde det hele i perfekt balance på tværs af en enkelt installation, udgør en betydelig udfordring til designet af lagerstyringssystemet. Stockmann valgte SSI Schäfers logistiksoftware Wamas, som er ansvarlig for lagerstyring og proceskontrol, og giver fuld gennemsigtighed gennem sine visualiseringskomponenter.

Systemet er designet til en ydeevne på 55.000 ordrelinjer med 180.000 artikler pr. dag. Det nyskabende koncept har allerede bevist sin værdi:I det nye distributionscenter kan vi nu afslutte ordrer for stormagasiner og onlineordrer meget hurtigere og mere transparent end før. Det fuldt skalerbare systemkoncept giver os tillige en høj grad af fleksibilitet til vores variable sortiment af artikler og tillige råderum for yderligere vækst, siger Laine.

-lipe

28/3 2017
  • Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    lagerindretning ›N.C. Nielsen har leveret central lagerløsing med et nyt højlager med 4.500 pallepladser, skræddersyede reoler med nethylder og to Linde K-smalgangstruck, der håndterer langt gods og standardpaller
  • Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    lagerindretning ›Körber løfter Printus' logistik til nye højder. Med en stor lagerudvidelse og målrettede retrofit-tiltag gør den tyske postordrevirksomhed inden for kommercielle kontorartikler sig klar til fremtiden
  •  Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    lagerindretning ›Skisport.dk, som er landets største skiportal, er rykket til en knap 4.500 m2 stor, topmoderne industriejendom. Det sker efter vækst på især de udenlandske markeder, som virksomheden nu vil satse endnu mere på
  • Lagerautomater:  Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    Lagerautomater: Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    lagerindretning ›Pladsmangel, flere varenumre og stigende krav til hurtig levering får flere virksomheder til at se nærmere på automatisering. For mange handler det ikke om at etablere et helt nyt lager, men om at udnytte de eksisterende rammer bedre
  • Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    lagerindretning ›Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen
  • Mere plads, mere tid og mere ro

    Mere plads, mere tid og mere ro

    lagerindretning ›Dragsbæk i Thisted har halveret pladsforbruget til paller, reduceret intern transport og skabt et bedre arbejdsmiljø med mere ro i hverdagen. Opskriften var en Palomat
  • AI-system forebygger påkørsler på lageret

    AI-system forebygger påkørsler på lageret

    lagerindretning ›ECK lancerer AI anti-kollisionssystemet, Wardian, som skal gøre færdsel sikrere for alle trafikanter på lageret
  • Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    lagerindretning ›Ekspertens guide til tryg og effektiv drift