Kunstig intelligens og Big Data forbedrer CO2-regnskabet

Kunstig intelligens og Big Data forbedrer CO2-regnskabet

Royal Arctic Line sparer på brændstoffet med intelligent IoT-teknologi. Investeringen i Frugal Propulsion på containerskibet Malik Arctica har vist så gode resultater, at Royal Arctic Line vil installere systemet på flere skibe i flåden.

Med et patenteret og klassegodkendt on-top-system til intelligent motorstyring er Frugal Technologies klar med et attraktivt tilbud til shippingbranchen: Opnå en garanteret reduktion på 10% af skibets brændstofforbrug med en investering, som er tilbagebetalt på mindre end 18 måneder.

Løsningen, Frugal Propulsion, er indtil nu blevet installeret og testet på flere fragtskibe hos forskellige rederier. Og resultaterne er overbevisende. Den gennemsnitlige besparelse i brændstofforbrug ligger efter en indkøringsperiode på 10-15%, hvilket for mange feeder ships, ro/ro vessels, chemical tankers og færger vil svare til 2-4 tons brændstof i døgnet.

En attraktiv business case

Anders Bay Larsen, der er Senior Director i Fleet Management hos Royal Arctic Line, betegner Frugal Propulsion som en meget interessant teknologi, fordi den nedbringer udledningen af CO2 og sikrer en reel økonomisk besparelse inden for en relativt kort tidshorisont.

Royal Arctic Line fik i slutningen af 2019 installeret Frugals løsning ombord på den tre år gamle ice class container vessel Malik Arctica og oplever en betydelig forbedring i skibets performance på de lange ture mellem Danmark og Grønland.

- Vi står med en tilbagebetalingstid på 10-12 måneder, hvilket gør Malik Arctica til en attraktiv business case. Samtidig reducerer vi skibets CO2-aftryk og understøtter dermed vores ambition om at passe på det skrøbelige klima i Arktis. Derfor har vi også allerede tilkendegivet, at vi er klar til at gå i dialog om en Frugal-løsning til endnu et af vores fragtskibe, siger Anders Bay Larsen.

Installationen af Frugal Propulsion blev udført i løbet af få dage, mens Malik Arctica var i havn. Efterfølgende, i forbindelse med docking, fik skibet installeret frekvensomformerne (VFD) for at kunne sejle med variable omdrejninger på hovedmotoren og derved opnå en yderligere reduktion i brændstofforbrug.

Fra statisk optimering til kunstig intelligens og Big Data

Frugal Propulsion er et intelligent, lærende kontrolsystem, der integreres med skibets eksisterende system til fremdriftskontrol (PCS). Ved hjælp af sensorer, Big Data og avancerede algoritmer sørger systemet for, at maskinen konstant er optimeret i forhold til dybgang, last, bølger og vind.

Ifølge Peter Hauschildt, Naval Architect og CEO hos Frugal Technologies, er interessen for Frugal Propulsion stigende, fordi brændstof er den ubetinget største, løbende udgift på fragtskibene. Han ser det succesfulde samarbejde med Royal Arctic Line som et stort skridt på vejen mod et gennembrud for den danske virksomhed.

- Skibe transporterer langt størstedelen af verdenshandlen, og derfor er der et enormt økonomisk og klimamæssigt potentiale i at effektivisere dem. Med Frugal Propulsion tilføjer vi kunstig intelligens og Big Data til styringen af motor og propel, hvor almindelig styring blot indeholder statiske fabriksindstillinger. Det giver nogle hidtil usete muligheder for optimering af brændstofforbrug, siger Peter Hauschildt.

Frugal Propulsion rammer markedet på et tidspunkt, hvor behovet for effektivisering er stort, hvis shippingbranchen skal nå sit mål om en CO2-reduktion på 70% pr. fragtet ton inden 2050.

En rapport fra The International Maritime Organization (IMO), publiceret i august 2020, viser, at shippingbranchens totale udledning af drivhusgasser steg med 9,6% i perioden 2012-2018. En af årsagerne er, at branchens forbedringer af carbon-intensitet ikke har været tilstrækkelig til at følge med væksten i verdenshandlen.

Her byder Frugal Propulsion sig til som en teknologi, som her og nu kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

-hawin

 

Om Frugal Technologies

Frugal Technologies er virksomheden bag Frugal Propulsion, som er en avanceret IoT/Big Data-løsning, der sikrer markante brændstofbesparelser for rederierne ved at optimere samarbejdet mellem motor og propel. Frugal er etableret af Peter Hauschildt og Lars Stoustrup.

3/11 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau