Rolls-Royce Marine  etablerer sig i Aalborg Havns erhvervspark

Rolls-Royce Marine etablerer sig i Aalborg Havns erhvervspark

Den maritime servicevirksomhed Rolls-Royce Marine har underskrevet en lejeaftale med Aalborg Havn, og dermed flytter virksomheden efter 27 år på Værftsvej nu til Aalborg Havns erhvervspark på Østhavnen

Aalborgs havnefront ser i dag ganske anderledes ud, end det var tilfældet, da Rolls-Royce Marine A/S i 1991 flyttede ind på Værftsvej. Det, der engang var et industriområde, er i dag blevet en del af midtbyen, og gennem årene har Rolls-Royce Marine kunnet se flere af nabovirksomhederne flytte til nye lokationer.

Og nu er turen så kommet til Rolls-Royce Marine selv. Virksomheden, der servicerer det maritime erhverv med levering, servicering og reparation af komplette fremdrivningssystemer, har netop underskrevet en lejeaftale med Aalborg Havn, der sikrer, at virksomheden bliver i Aalborg.

Den 1. juli 2019 flytter Rolls Royce Marine nemlig ind på Langerak i Aalborg Havns erhvervspark i Aalborg Øst. Her får den maritime servicevirksomhed en grund på 4.500 kvadratmeter med 1.400 bebyggede kvadratmeter.

- Når man ser på den udvikling, der har været i den del af havneområdet, som Rolls-Royce Marine er placeret i, er det kun naturligt, at vi har samarbejdet med kommunen og byudviklerne i området om en ny lokation. At det bliver i Aalborg, skal ses i lyset af vores virkeområde og de gode medarbejdere, vi allerede har, samt det samarbejde Aalborg Havn har budt ind med, fortæller adm. direktør i Rolls-Royce Marine Aalborg, Peter Studsbjerg og fortsætter:

- Rolls-Royce Marine ser med den nye placering gode muligheder for yderligere udvikling og samarbejde i det industrielle og høje teknologiske miljø, som Aalborg Havn har skabt i området.

Hos Aalborg Havn glæder man sig ligeledes over den nye aftale, der betyder, at virksomheden og ikke mindst de 40 arbejdspladser bliver i byen og måske endda kan vækste.

- Vi er rigtig glade for, at Rolls-Royce Marine har valgt at fortsætte med at drive forretning i Aalborg, samt at vi i samarbejde er lykkedes med at komme frem til en god løsning for alle parter. På havnen får virksomheden bedre mulighed for at indfri sit udviklingspotentiale i et miljø, hvor de ikke længere bliver begrænset på parametre som støj, kapacitet, pladsmangel osv., fortæller bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S, Thomas Kastrup-Larsen og uddyber

- Det har hele tiden været afgørende, at udviklingen af havnefronten ikke skulle resultere i tab af virksomheder og dermed arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at vi har formået at skabe en erhvervspark på Østhavnen, som imødekommer virksomhederne behov, og som udvikler sig i takt med erhvervslivet.

Rolls-Royce Marine bliver den næste i rækken af nye virksomheder på Langerak. Senest blev det offentliggjort, at Maskinfabrikken Fuglsang Eftf. A/S også flytter deres aktiviteter til området.

-hawin

17/9 2018
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element
  • Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    havne ›Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes tre store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    havne ›Aabenraa Havn har i årets første fem måneder øget omsætningen med 17 procent. Samtidig markerer et nyt logo havnens centrale rolle for regionen
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs