10 år i dørproducentens direktørstolAmdi Simon Kjærgaard har for nylig fejret 10 års jubilæum som administrerende direktør i DAN-doors.

10 år i dørproducentens direktørstol

Den 1. januar kunne DAN-doors’ administrerende direktør, Amdi Simon Kjærgaard, fejre 10 års jubilæum, og i de 10 år har han med rolig hånd ført DAN-doors frem til en position som en af verdens førende dørproducenter med kunder fordelt i mere end 100 forskellige lande

DAN-doors er i branchen kendt for at levere robuste døre og porte af meget høj kvalitet og for at være en troværdig og ærlig samarbejdspartner.

Det er et skudsmål, der ikke kommer af sig selv. Det kommer af mange års fokus på at skabe synergi mellem alle vigtige processer – både interne og eksterne.

Da Amdi Simon Kjærgaard satte sig i direktørstolen i 2015, var det med en langsigtet 360 graders plan, som for alvor skulle sætte DAN-doors på verdenskortet. Strategien blev lagt med udgangspunkt i:

  • ”Godt gammeldags håndværk” - hvilket DAN-doors allerede var kendt for.
  • Innovation og nytænkning, som skulle udfordre traditionelle løsninger og give kunderne mere valuta for pengene.
  • En fornuftig holdning til økonomi, hvor penge først bruges, når de er tjent.
  • Fokus på kundernes forretning, båret af rådgivning og sparring med kunderne i hver enkelt sag.
  • At være en attraktiv arbejdsplads.

Da Amdi Simon Kjærgaard i sin tid trådte til som direktør for DAN-doors og formulerede sin vision for firmaet var det med en helt bevidst holdning til, at succes ikke kun skal måles på bundlinjen, men i lige så høj grad på arbejdsglæde i alle hjørner af virksomheden, da det naturligt vil føre til større motivation, mere kreativitet og højere produktivitet.

Når DAN-doors’ medarbejdere udvikler nye løsninger og udfordrer gamle vaner, møder de derfor åbenhed og nysgerrighed:

- Vores medarbejdere er kernen i vores forretning. Mange af vores medarbejdere har været i virksomheden i 10, 20 eller 30 år, og det er deres erfaring, viden og know-how, som giver os et unikt udgangspunkt for at udvikle nye løsninger, uden at falde i de fælder, som der er i dørbranchen, siger Amdi Simon Kjærgaard, og fortsætter:

- Kvaliteten og konstruktionen af en dør eller en port kan være afgørende for, om den holder to eller 25 år, om den kan bevare sin funktionalitet i ekstreme frostgrader, om den kan sikre smidig trafik eller hæmmer effektiviteten osv. Der er mange forskellige forhold, som skal tages med i beregningerne i udviklingsprocessen, og vores medarbejderes erfaring er guld værd.

Når DAN-doors senere i 2023 kan fejre 40 års jubilæum, bliver det derfor med et flot flueben ved mange af de mål, som blev sat i planen for knap 10 år siden:

  • DAN-doors er i dag en sund og velkonsolideret AAA-certificeret virksomhed.
  • Der er i de senere år investeret i topmoderne teknologiske anlæg i millionklassen, financieret af virksomhedens egenkapital.
  • Der er kommet mange nye løsninger på DAN-doors produktportfolio, udsprunget af kundernes behov og udviklet i tæt dialog med kunderne, herunder blandt andet røgventilation, brandskydeporte og højisolerede High Speed porte til trafikerede frostrum.
  • Langt størstedelen af DAN-doors’ kunder er fast tilbagevendende.
  • DAN-doors’ medarbejdere har i gennemsnit en meget lang anciennitet i virksomheden, hvilket skyldes høj medarbejdertrivsel og et bevidst ønske blandt medarbejderne om at blive i DAN-doors.

Med udgangspunkt en god portion sund fornuft, god forretningssans og frihed til den enkelte medarbejder er det lykkedes at positionere DAN-doors som en af verdens førende dørproducenter.

-hawin

10/1 2023
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre
  • Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    industriporte ›Mads Krag Nielsen er ansat som key account manager hos Novoferm Danmark. Han har flere års erfaring med salg til byggebranchen og får i sin nye stilling ansvar for Fyn og Sjælland
  • 10 års garanti på portene

    10 års garanti på portene

    industriporte ›Tektra kan nu lancere 10 års garanti på basiskonstruktionen på EFAFLEX’ porte