Kardex styrker sin service- og supportorganisation
Fra starten af juni 2014 har Kardex Danmark styrket sin serviceorganisation ved opkøbet af Dansk Kontorteknik
Dansk Kontorteknik har i mange år været Kardex foretrukne servicepartner, og tilsammen har teamet mere end 50 års erfaring med servicering af Kardex Remstar lagerautomater.
Udover de fire medarbejdere fra Dansk Kontorteknik, har Kardex yderligere ansat en person på back office, samt to medarbejdere på software support, og den leverandøren af lagerautomat systemer har dermed udvidet sine servicekompetencer yderligere på det danske marked.
Fokus på at effektivisere
- Kardex Danmark byder de nye medarbejdere velkommen til vores team, udtaler Nikolaj Bjørn Eriksen, salgsdirektør og daglig leder hos Kardex Remstar i Danmark.
Kardex oplever en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der fokuserer på at effektivisere deres logistik og spare penge og plads på lagerhåndteringen.
- Vores kunder og referencer er fra alle brancher og industrier, men fælles for dem alle er ønsket om at spare penge på bundlinjen i form af at styrke effektiviteten samt reducering af gulvarealet til lageret, og det er her, vi kan være behjælpelig, udtaler Nikolaj Bjørn Eriksen.
Han fortsætter:
- Det er ikke unormalt, at vores løsninger bidrager til en øget effektivitet på op mod 400 %, og gulvarealet reduceres med 80-90 % i forhold til lagring på traditionelle lagerreoler. Samtidig er det langt mere enkelt og ergonomisk at plukke fra lagerautomaterne.
Direkte opkobling
Magnus Gustafsson, servicechef for Kardex Danmark glæder sig over udviklingen.
- Vi glæder os over vore nye medarbejdere, som vi kender igennem mange år, og nu ser vi frem til at introducere dem og vores kunder for vores værktøjer, der skal sikre den højeste kvalitet og driftssikkerhed, siger Gustafsson.
Med mere end 1.000 danske Kardex lagerautomat installationer, hvoraf mange leverer mange tusinde varelinjer per dag, er det afgørende, at driftssikkerheden og supporten er i top.
- Vores teknikere bliver alle udstyret med en Ipad med opkobling mod vort business system og skræddersyet car stock med direkte opkobling mod vort centrallager og med genopfyldning automatisk hver uge til hver af vore servicebiler. Det sikrer at de har de essentielle reservedele med til at løse opgaver hurtigt og effektivt on-site, forklarer Gustafsson.
I systemet udfører teknikerne arbejdsrapporter, der on-site kan sendes elektronisk til kunden, og som samtidig gemmes elektronisk i business systemet, så der er historik på alle lagerautomaterne.
- Vi mærker at dette giver høj tryghed for vores kunder, og for os er det et godt værktøj til at sikre den mest optimale drift hos vores kunder, uddyber Magnus Gustafsson.
-hawin