Constructors reoler rykker ind hos autogrossistenConstuctor blev valgt som leverandør af reolløsningerne til FTZ’ nye distributionscenter i Rørup på Fyn.

Constructors reoler rykker ind hos autogrossisten

Efter en optimal implementeringsfase er reolløsningen fra Constructor med til at løfte den samlede logistikindsats på FTZ’ nye lager i Rørup på Fyn

Med en historie, der rækker mere end 50 år tilbage, har FTZ udviklet sig til at blive en af Danmarks største autogrossister. 

De seneste år har stigende efterspørgsel på reservedele og værktøj øget presset på lagrenes varehåndtering og logistikoperationer. 

Og for at kunne holde trit med udviklingen og indfri vækstambitionerne har FTZ netop taget et nyt distributionscenter i brug i fuld skala. Det betyder, at man bliver endnu skarpere til at levere varer til den danske autobranche.

Det nye distributionscenter i Rørup på Fyn omfatter både automation og mere konventionelt lagerudstyr og er blevet realiseret ved hjælp af flere eksterne samarbejdspartnere.

En af dem er Constructor, som har leveret en reolløsning, som i samspil med de øvrige logistikprocesser bidrager til effektiviseringen af logistikken.

Både pris og samarbejde
Project management lead, Steffen Matzen hos FTZ, er da også yderst tilfreds med samarbejdet med Constructor, som betyder, at virksomheden nemt kan håndtere det øgede efterspørgsel og kravet om hurtig levering.

25.158 pallepladser har fået hjemsted på autogrossisten FTZ’ nye lager. Montagefasen spillede en vigtig rolle, og Constructor havde styr på den interne planlægning i forhold til de andre faggruper, som var i gang med at færdiggøre installationer på lageret.

Som han forklarer, har FTZ’ organisation brugt en del kræfter på at analysere sig frem til, hvilke løsninger der var behov for på de specifikke produkt- og procesområder. 

Det skete med henblik på at udarbejde et professionelt udbudsmateriale, så man kunne finde de rette samarbejdspartnere. Efter en række sessions med ansøgerne, indsnævring af feltet og nye dialogrunder var man i stand til at træffe de endelige valg. 

Her var både pris og det løbende samarbejde og muligheden for at forlænge det, faktorer som gjorde udslaget.

Og valget faldt altså ud til Constructors fordel i den del af entreprisen, som gjaldt reolløsningerne.

Teknisk ekspertise på tværs af flere haller
Pallereolerne fra Constructor fordeler sig over flere haller, men i alt er der leveret 25.158 pallepladser. Reolstigerne har flere højder, de fleste er enten ni eller 10 meter høje. 

Selve bjælkerne er lakeret i to farver, der indikerer hver sin belastningsevne. Bjælkerne i den blå FTZ RAL 5013 kan klare 700 kilo, mens den orange RAL 2001 kan klare en belastning på 1000 kilo.

Reolerne er forsynet med en del sikkerhedsudstyr. Eksempelvis nethylder, der kan tage 1000 kilo samt truckværn og stigebensbeskyttere, der giver maksimal sikkerhed mod eventuelle påkørselsskader.

Problemfri implementering
I et projekt af denne størrelse spillede selve montagefasen en vigtig rolle. Derfor lavede man en implementeringsplan i samarbejde med Constructor, der stort set er fulgt.

- Det kan ikke undgås, at der er bump på vejen, men det har reelt været et utroligt gnidningsfrit implementeringsforløb, siger Steffen Matzen.

Han mener da også, at Constructor har været både proaktive og fleksible med hensyn til implementeringen og ibrugtagelsen af løsningen. Han nævner, at montageteamets tilgang til opgaven gjorde samarbejde med andre håndværkere nemt. 

Project management lead, Steffen Matzen hos FTZ, er yderst tilfreds med samarbejdet med Constructor.

Det så man eksempelvis i farligt-gods-området, hvor man skulle montere sprinklere successivt i takt med, at reolerne blev monteret. 

Her var der tale om et meget tæt samarbejde på daglig basis, som forløb helt smertefrit og uden væsentlige komplikationer.

Et grundlag for fremtidig vækst
Endnu er det lidt for tidligt at vurdere effekten af det nye distributionscenter. Det er først taget i drift i fuld skale her på den anden side af nytår. 

Men der er ikke tvivl hos Steffen Matzen om, at det var den rigtige beslutning at kaste sig ud i projektet med et helt ny distributionscenter.

Han kommer ind på, at FTZ’ drift var blevet for fragmenteret på centrallagrene inde i Odense, hvor man altså ikke havde alle varer under ét tag. Det har man så nu. 

Medarbejderne er flyttet med fra de tidligere lokationer, og kort efter nytår kom distributionscenteret i drift i fuld skala.

- I forhold til selve udbudsfasen havde vi brug for en samarbejdspartner, der kunne berige os med noget viden, så vi i sidste ende landede på den løsning, vi ønskede for at kickstarte vores nye logistikcenter, siger Steffen Matzen.

Han ser også gode muligheder for, at samarbejdet kan fortsætte over tid og dermed ruste FTZ til at udvikle sine egne logistikmæssige kompetencer.

-hawin

3/2 2026
  • Kæmpe solcelleanlæg på vej ved Sallings hovedkvarter

    Kæmpe solcelleanlæg på vej ved Sallings hovedkvarter

    lagerindretning ›Salling Group mangler kun den sidste, kommunale godkendelse til opførelsen af 50.000 m2 solcelleanlæg, der kan producere vedvarende energi nok til at drive fem Bilka-varehuse ved Aarhus
  • Nyt dansk-spansk samarbejde

    Nyt dansk-spansk samarbejde

    lagerindretning ›Nordpack Industriservice ved F. Overgaard – Nordpack.dk - har for nyligt indgået et samarbejde med den spanske virksomhed Tech M Group. Partnerne udstiller på HI Tech & Industry 2025
  • Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

    Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

    lagerindretning ›Hovedsamlingerne med glas og keramik på Holmegaard Værk opbevares i to åbne magasiner, som Constructor har leveret reoler til 
  • Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    lagerindretning ›Forestil dig et travlt lager, hvor kørende trucks og gående medarbejdere deler de samme smalle gange. Et øjebliks uopmærksomhed kan føre til alvorlige ulykker, dyre skader og forsinkelser. Sikkerhed på lageret er derfor ikke bare en prioritet – men en nødvendighed for at beskytte både medarbejdere, materiel og drift SPONSORERET INDHOLD
  • Når der er rygsmerter på lager

    Når der er rygsmerter på lager

    lagerindretning ›Rygsmerter rammer nogle brancher hårdere end andre, viser nye tal fra udbyderen af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring. Og samfundet kan spare milliarder, hvis arbejdspladserne bliver endnu bedre til at forebygge dem, lyder det fra selskabet
  • Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    lagerindretning ›Mettler-Toledo har annonceret en større opdatering af sin førende C31 StandardLine-checkvejer. Den indeholder en række nye muligheder, der giver større fleksibilitet, hurtigere implementering og forbedret overholdelse af fødevaresikkerheden
  • Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    lagerindretning ›En stor tablet, labelprinter og egen kraftig strømforsyning er NPTs nyeste bud på en mobil arbejdsstation til lagre og produktionsmiljøer. Løsningen hedder Newcastle NB Slim Cart og er kombineret med Zebras nye KC50 tablet
  • Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    lagerindretning ›Ineffektivitet og mangel på plads på lageret førte til at den engelske maskinleverandør Smallridge Bros afsøgte mulighederne for at optimere både varehåndtering og serviceydelserne til kunderne. En mezzaninløsning fra Constructor har effektiviseret både lageret og varehåndteringen og rustet virksomheden til fremtidens vækst