Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark
Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
Af Helle Andersen og Jeppe Fromm
Colliers
Kan vi få strøm nok?
Det spørgsmål fylder i dag langt mere hos investorer, udviklere og virksomheder, der overvejer at etablere eller udvide aktiviteter i Danmark. Hvor adgang til strøm tidligere blev taget for givet, er netkapacitet nu blevet en reel risikofaktor.
Energinets pause for nye nettilslutninger frem til 3. juni skabte betydelig usikkerhed i markedet. Selvom begrænsningerne nu primært omfatter projekter over 10.000 ampere, herunder datacentre, batteriparker og større energianlæg, har forløbet tydeliggjort, hvor afgørende adgang til strøm er for Danmarks konkurrenceevne.
Samtidig er der allerede taget vigtige skridt for at skabe mere orden i markedet. Energinets nye modenhedskrav skal sikre, at netkapacitet i højere grad reserveres til dokumenterede og realistiske projekter frem for projekter med lav sandsynlighed for realisering.
For logistikvirksomheder, produktionsvirksomheder og udviklere af større erhvervsprojekter er strømforsyningen en grundlæggende forudsætning. Hvis adgangen til kapacitet er usikker, kan investeringer blive udskudt eller flyttet til andre lande.
Hos Colliers oplever vi et marked, hvor kravene til projektmodenhed og dokumentation stiger. Det er en nødvendig udvikling, men den bør følges af klare og langsigtede rammer for, hvordan den begrænsede kapacitet prioriteres.
Klare kriterier er afgørende
Danmark står over for en kapacitetsudfordring. Efterspørgslen efter strøm er vokset markant gennem de seneste år, mens udbygningen af elnettet ikke er fulgt med. Derfor er prioriteringen af den tilgængelige kapacitet blevet et centralt spørgsmål.
Energinets nye modenhedskrav adresserer en udfordring, som længe har præget markedet. Flere aktører har søgt kapacitet til flere projekter samtidig, selvom de reelt kun forventede at gennemføre ét. Det har gjort det vanskeligt at vurdere den faktiske efterspørgsel og betydet, at kapacitet er blevet reserveret til projekter, som aldrig blev realiseret.
De nye krav bidrager til et mere retvisende billede af behovet for netkapacitet og øger sandsynligheden for, at kapaciteten reserveres til projekter, der faktisk bliver gennemført.
Men modenhedskrav alene løser ikke udfordringen.
Der er fortsat behov for en transparent og langsigtet prioriteringsmodel, hvor projekter vurderes ud fra objektive kriterier som projektmodenhed, teknisk dokumentation, netvenlighed, fleksibilitet, stedbundenhed og samfundsmæssig værdi.
Projekter, der er længst i udviklingen og skaber størst værdi, bør prioriteres højere end projekter, der blot har været først i køen.
Mere transparens og bedre udnyttelse af nettet
Modenhedskravene er et vigtigt opgør med en praksis, hvor først-til-mølle-princippet har givet mindre modne projekter mulighed for at beslaglægge kapacitet i længere perioder.
Det er en positiv udvikling, men markedet mangler fortsat indsigt i, hvordan kapaciteten konkret vil blive prioriteret. Uden klare kriterier risikerer investorer og udviklere fortsat at stå med betydelig usikkerhed om deres projekters muligheder for nettilslutning.
Samtidig bør fleksibilitet spille en større rolle i fremtidens elsystem. Begrænset netadgang, gradvis indfasning af forbrug og fleksible tilslutningsaftaler kan bidrage til at frigøre kapacitet og udnytte infrastrukturen bedre.
Tariffer bør desuden i højere grad afspejle den faktiske belastning af nettet. Virksomheder, der kan flytte eller reducere deres forbrug i spidsbelastningsperioder, bør belønnes økonomisk, mens høj belastning i pressede områder bør afspejles i prissætningen.
Danmark har brug for både grøn og digital infrastruktur
Danmark har fortsat behov for mere grøn energi, flere energiprojekter og investeringer i digital infrastruktur. Datacentre spiller en stadig vigtigere rolle i et samfund præget af digitalisering og datadrevet vækst og bør i højere grad betragtes som kritisk infrastruktur.
Udbygningen skal dog ske balanceret. Nye datacentre må ikke ske på bekostning af øvrige erhvervs- og industriprojekter, og netkapaciteten bør prioriteres, så den understøtter både den digitale udvikling og den bredere erhvervsudvikling.
Udviklingen bevæger sig i den rigtige retning, og vi forventer yderligere initiativer på området. Regeringen har allerede signaleret øget fokus på både Energinets rolle, udbygningen af elnettet og håndteringen af energitunge projekter.
For investorer og udviklere er det afgørende, at denne udvikling fortsætter. Der er behov for klare politiske retningslinjer og en transparent model, der skaber forudsigelighed omkring adgangen til strøm.
Hos Colliers ser vi de nye modenhedskrav som begyndelsen på en nødvendig professionalisering af markedet. Men hvis Danmark skal fastholde sin attraktive position som investeringsland, kræver det også klare og langsigtede spilleregler for adgang til netkapacitet.
Når strøm bliver en strategisk ressource, bliver forudsigelighed en konkurrenceparameter.
