Tre branchepriser til Webfleet
Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
Ved den sjette udgave af IoMobility Awards 2026 i Italien blev Webfleet kåret som en af de tre bedste virksomheder i kategorien Fleet Management Software & Services.
Webfleet modtog desuden den særlige AI NOW Award, som blev uddelt af netværkspartneren Digital Voice, for virksomhedens anvendelse af kunstig intelligens inden for transport og logistik.
Dommerpanelet beskrev virksomheden som "et europæisk pejlemærke for den digitale transformation af virksomheders bilflåder, der formår at kombinere teknologisk innovation, miljøansvar og bæredygtig udvikling."
I Polen vandt Webfleet Video prisen i kategorien Technologies Enhancing Road Safety ved Fleet Derby 2026. Det er tredje gang, løsningen modtager denne hæder, og dermed fortsætter Webfleet sin seks år lange række af anerkendelser ved prisuddelingen.
Fleet Derby er et landsdækkende onlineprisprogram, hvor flådeansvarlige, virksomhedsejere, direktører og andre repræsentanter fra flåde- og bilbranchen stemmer på markedets førende produkter, services og teknologier.
Webfleet Video kombinerer opkoblede køretøjskameraer med kunstig intelligens for at identificere potentielle trafik- og kørselsrisici i realtid.
Løsningen kan advare chauffører om farer, samtidig med at den giver flådeoperatører værdifuld indsigt, der understøtter en mere sikker kørsel.
- Disse priser viser, hvordan opkoblede data og kunstig intelligens gør det muligt for flådeansvarlige og chauffører at arbejde mere sikkert og træffe bedre beslutninger hver eneste dag.
- Anerkendelsen i Italien og Polen afspejler styrken i vores teams og understreger Webfleets engagement i at være en betroet rådgiver for flåder, siger Jan Maarten de Vries, president of fleet management solutions hos Bridgestone.
Som han kommer ind på gør Webfleet kompleks teknologi nem at anvende og hjælper dermed kunderne med at træffe velinformerede beslutninger, der bidrager til en mere sikker og effektiv drift af flåder i hele Europa.
-hawin