Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser

Trods stigende lavprisimport, fortsat elektrificering og større fokus på dokumentation, totaløkonomi og energieffektivitet leverer det danske selskab i Continental-koncernen i 2025 en omsætning på over en halv milliard kroner.

Udviklingen sker i et marked, der er blevet markant mere komplekst på grund af fokus på totaløkonomi, helårsdæk, nye regler for vinterdæk samt stigende konkurrence fra især kinesiske lavprismærker. 

Samtidig er forskellen mellem premium- og lowbudgetdæk blevet mere tydelig i takt med elbilernes indtog, hvor højere vægt og større krav til energieffektivitet stiller nye krav til dækkene.

 Rekordomsætning i Danmark
Trods det omskiftelige marked leverer Continental Dæk Danmark i 2025 for første gang en omsætning på over en halv milliard kroner. Omsætningen lander således på 518,2 mio. kr. mod 475,8 mio. dkk året før, mens driftsresultatet (operating result) udgør 6,32 mio. kr. mod 5,24 mio. kr. i 2024.

- At vi for første gang runder en halv milliard kroner i omsætning i Danmark, er vi naturligvis både stolte og ydmyge over. Resultatet er først og fremmest skabt gennem tæt samarbejde med vores forhandlere, stor opbakning fra kunderne og en dedikeret indsats fra medarbejderne, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark.

Hvor pris tidligere fyldte mest, efterspørger både værksteder, flådeejere og bilister nu i stigende grad rådgivning om driftssikkerhed, levetid, støjniveau, energiforbrug og totaløkonomi.

- Der er kommet langt flere valgmuligheder i markedet, og det stiller større krav til faglighed og rådgivning. For mange kunder handler det ikke længere kun om anskaffelsesprisen, men i højere grad om dækkets samlede levetid, sikkerhed og driftsøkonomi, fortæller Georg Nielsen.

For at imødekomme udviklingen har Continental Dæk Danmark fortsat fokus på uddannelse og kompetenceudvikling gennem virksomhedens dækrådgiveruddannelse til forhandlere, der blev lanceret i 2018.

Stabilitet er blevet konkurrenceparameter
Virksomheden oplever samtidig, at stabile leverancer og tætte relationer fylder mere efter flere år med store udsving i globale forsyningskæder og råvarepriser.

- I et marked med stor konkurrence og mange produkter er det blevet endnu vigtigere at være en stabil samarbejdspartner, som både kan levere hurtigt og samtidig bidrage med professionel rådgivning, understreger Georg Nielsen.

Den grønne omstilling og transportbranchens fokus på CO2-reduktion præger fortsat også markedet. Continental oplever stigende interesse for energieffektive dæk med lav rullemodstand og længere levetid særligt blandt professionelle transportkunder og større bilflåder.

- Vi oplever fortsat stigende fokus på tco og lca. Flere transportvirksomheder arbejder målrettet med at reducere både energiforbrug og CO2-aftryk, og her har dækkets rullemodstand, levetid og samlede driftsøkonomi fået langt større betydning end tidligere, forklarer Georg Nielsen.

-hawin


FAKTA om Continental-koncernen

• Continental er dækproducent og branchespecialist. Virksomheden blev grundlagt i 1871.

• I 2025 omsatte koncernen for 19,7 milliarder euro og beskæftiger i øjeblikket omkring 78.000 medarbejdere i 54 lande og markeder. Dæk-divisionen omsatte i 2025 for 13,8 milliarder euro, beskæftiger mere end 56.000 medarbejdere på verdensplan og har 19 produktions- og 16 udviklingssteder.

• Continentals dækprodukter og transportløsninger bidrager til at gøre mobiliteten mere sikker, mere effektiv og mere bæredygtig. Premium-porteføljen omfatter dæk til biler, lastbiler, busser, tohjulede køretøjer og specialdæk samt intelligente løsninger og tjenester til flåder og dækforhandlere.  


2/7 2026
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer