Boligplaner udløser jagt på lagerlokalerJacob Lunding, partner i Nordicals København.

Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme

- Vi oplever stor interesse for lager og logistik – både fra virksomheder og fra investorer. En del virksomheder føler sig usikre, fordi kommunerne udlægger nye områder til boliger, og vel at mærke også kvarterer, hvor der i årevis har været erhverv, siger Jacob Lunding, partner i Nordicals København.

I selve hovedstaden har byudviklingen gennem årtier presset mange virksomheder væk. Der er stort set ingen produktion tilbage, og det vrimler heller ikke ligefrem med lagerejendomme. 

Tendensen har bredt sig til forstæderne, ikke mindst Vestegnen, hvor den nye letbane har sat ekstra fart på udviklingen. I kommuner som Brøndby, Glostrup, Gladsaxe, Herlev og Rødovre skyder nye boligbyggerier op som paddehatte og gnaver sig ind i gamle erhvervsområder.

- På brugersiden er der interesse for alt fra 100 kvm og opefter. Virksomhederne foretrækker at ligge tæt på motorvejsnettet, fx i Brøndby eller på Avedøre Holme i Hvidovre. 

- De lægger samtidig vægt på, at de kan blive boende og ikke risikerer, at boligbyggeri presser dem til at flytte, fordi det er omkostningstungt og ofte vil være administrativt besværligt, pointerer Jacob Lunding.

Stigende leje
Den store efterspørgsel har skubbet lejeniveauerne opad, og Nordicals forudser, at lejen kan stige yderligere, især tæt på København. 

Ud over presset mod eksisterende erhvervsområder fra det voksende indbyggertal skyldes efterspørgslen, at erhvervslivet har det godt og fx har rekordhøj beskæftigelse.

- Udviklingen i lejen er – sammen med lav risiko for tomgang – nogle af årsagerne til, at vi også blandt investorer kan registrere voksende interesse for lager og logistik. Inden for det seneste par måneder har vi fx solgt to ejendomme i Rødovre og en i Gentofte på omtrent 2.000 m2. 

- Desuden har vi netop afsluttet en handel i Ishøj og forventer snart at lukke en meget stor handel i en kommune på Vestegnen, fortæller Jacob Lunding.

Udfordringer for udlejere
Trods den store efterspørgsel og presset på erhvervsområder underskriver virksomhederne dog ikke lejekontrakt på hvad som helst, påpeger Jacob Lunding:

- Virksomhederne stiller bestemt nogle krav. Først og fremmest skal ejendommene være funktionelle, fx med loftshøjde på seks meter eller mere. 

- Der skal være gode adgangsforhold med porte og læsseramper, og efterhånden lægger mange også vægt på, at der er god udenomsplads og sikker indhegning. Det giver bl.a. mulighed for at have ekstra oplagring uden for selve ejendommen.

Ønskerne hos brugerne kan give udfordringer for udlejerne – særligt dem med lidt ældre ejendomme, som netop Vestegnen har en del af.

- Det behøver ikke at være et problem, at ejendommene har en vis alder, særligt hvis de ligger tæt på motorveje og lidt væk fra boligområder. Men ejendommene skal være funktionelle, og her kan vi rådgive udlejere om, hvilke investeringer der kan svare sig – fx bedre læsseramper og adgangsforhold.

- Ofte kan det også betale sig at forberede, at der kan være flere lejere under samme tag ved at etablere ekstra porte og sektionere med interne vægge, siger Jacob Lunding fra Nordicals København.  

-hawin

2/7 2026
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring