Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

Hovedsamlingerne med glas og keramik på Holmegaard Værk opbevares i to åbne magasiner, som Constructor har leveret reoler til 

Holmegaard er et dansk designikon med en lang og stolt tradition for glasfremstilling siden 1825 og er tillige et anerkendt navn i den skandinaviske tradition for kunsthåndværk.

Holmegaard Værks historie begyndte allerede tilbage i 2014 med et ønske om at bevare Holmegaard Glasværks bygninger, der stod tomme. Efter et par års forberedende arbejde fik man en tilkendegivelse af midler. I 2019 begyndte arbejdet med at istandsætte de gamle bygninger med tanken om at åbne i 2020.

En af udfordringerne var den store glassamling, der bestod af 39.000 stykker Holmegaard-glas. Selvom Værket havde næsten 19.000 m2 under tag alene i hovedbygningen, var der ganske enkelt ikke plads.

Derfor valgte man at lave en åben samling og sætte glassene på en reol, specielt konstrueret til formålet.

En anden af samlingerne er Kähler-keramikken, som blev doneret af Rosendahl, da de overtog brandet i 2024.

Denne samling er bygget op på museet gennem mange år, og da Kähler også stammer fra Næstved-egnen har der været et naturligt parløb gennem tiden. Her valgte man igen at lave et åbent magasin. Denne gang blev løsningen lavet med grenreoler.

Galvaniseret stålreol til glassamlingen
Løsningen er lavet som en mezzanin-løsning med stue, 1. og 2. niveau. På 1. og 2. niveau består gulvet af gitterriste. Der er adgang til reolens øvre niveauer via en trappe i den ene ende.

Constructors løsning til Holmegaard-glasset på Holmegaard Værk er lavet som en mezzanin-løsning med stue, 1. og 2. niveau.  

Grundelementerne er den galvaniserede stålreol Hi280, lakeret i grå RAL-farve 7016. Det særlige ved denne RAL-farve er, at den er grundfarven på strukturen på hele Holmegaard Værk.

Reolen er 40 meter lang med gavle i en højde af 7,5 meter. 944 hylder i en meters længde giver i alt 1100 hyldemeter.

På et lager vil man ofte have et system til at holde styr på lagerlokationerne. Her på museet har hvert stykke glas et nr. der er parret med et nr.-system i den fælles database for museerne.

Grenreoler til keramikken
I det åbne magasin består løsningen af fire dobbelte grenreoler med i alt 31 stammer. Hver stamme er 2,5 meter høj og alle fire grenreoler har fire niveauer.

Grenene er 600 mm lange, og monteret uden hældning samt forsynet med krydsfinerplader. Belastningskapaciteten pr. gren er 500 kg, hvilket noget af keramikken når op på.

Teknisk leder Carl-Henrik Hansen fortæller: 

- Da vi skulle vælge en reolløsning til glassamlingen, trak jeg på min erfaring om industrielle reoler. Jeg forestillede mig, at vi kunne tage udgangspunkt i en standardreol af stål og så lakere den i vores RAL-farve.

- Det samme gjorde sig gældende for grenreolen, som passede perfekt til formålet. Det eneste, vi ændrede på, var den lette hældning indad, som en grenreol normalt har.

Frivillige ildsjæle med i processen
At få 39.000 stykker Holmegaard-glas sat ind i reolen var ikke nogen lille opgave. Faktisk kunne konservatoren ikke nå det på egen hånd inden åbningen.

Derfor stillede en række frivillige ildsjæle blandt Holmegaards tidligere medarbejdere sig til rådighed.

Grundelementerne til glasreolen er den galvaniserede stålreol Hi280, lakeret i grå RAL-farve 7016.

Ved fælles hjælp over en periode på to til tre måneder kom glassene på plads i reolen. Keramik-samlingen blev sat op af både den faste stab samt de frivillige, men det var en mere håndterbar opgave.

Carl-Henrik Hansen uddyber:

- Det var faktisk ikke kun under opsætningen af glasset, at vi fik hjælp fra vores frivillige. De var allerede en del af hele processen med at registrere alt glasset. Men da selve montagen af reolen gav nogle udfordringer, og derfor forsinkede opsætningen af glasset, var det en fantastisk hjælp at kunne trække på, så vi kunne komme i hus.

Glasreolen imponerer gæsterne
Beslutningen om at vælge et åbent magasin til både glas og keramik har vist sig at være den rigtige, her fem år efter åbningen, mener Carl-Henrik Hansen.

- Der er ingen tvivl om, at især glasreolen tager pusten fra folk, men løsningen med at have to åbne magasiner har vist sig at fungere rigtig godt, siger han.

Samlingen af både glas og keramik udvides af og til, enten når en privatsamler donerer, eller der produceres nye glasprodukter. Så bliver genstandene registreret og opsat på reolerne.

Der kommer mellem 60-70.000 gæster årligt for at se det udstillende og arbejdende museum, der har fire glaspustere ansat. De to brands, Holmegaard og Kähler, ejes begge af Rosendahl.

-hawin

 

1/7 2025
  • Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    lagerindretning ›Forestil dig et travlt lager, hvor kørende trucks og gående medarbejdere deler de samme smalle gange. Et øjebliks uopmærksomhed kan føre til alvorlige ulykker, dyre skader og forsinkelser. Sikkerhed på lageret er derfor ikke bare en prioritet – men en nødvendighed for at beskytte både medarbejdere, materiel og drift SPONSORERET INDHOLD
  • Når der er rygsmerter på lager

    Når der er rygsmerter på lager

    lagerindretning ›Rygsmerter rammer nogle brancher hårdere end andre, viser nye tal fra udbyderen af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring. Og samfundet kan spare milliarder, hvis arbejdspladserne bliver endnu bedre til at forebygge dem, lyder det fra selskabet
  • Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    lagerindretning ›Mettler-Toledo har annonceret en større opdatering af sin førende C31 StandardLine-checkvejer. Den indeholder en række nye muligheder, der giver større fleksibilitet, hurtigere implementering og forbedret overholdelse af fødevaresikkerheden
  • Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    lagerindretning ›En stor tablet, labelprinter og egen kraftig strømforsyning er NPTs nyeste bud på en mobil arbejdsstation til lagre og produktionsmiljøer. Løsningen hedder Newcastle NB Slim Cart og er kombineret med Zebras nye KC50 tablet
  • Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    lagerindretning ›Ineffektivitet og mangel på plads på lageret førte til at den engelske maskinleverandør Smallridge Bros afsøgte mulighederne for at optimere både varehåndtering og serviceydelserne til kunderne. En mezzaninløsning fra Constructor har effektiviseret både lageret og varehåndteringen og rustet virksomheden til fremtidens vækst
  • Beskyttelsesfelt forhindrer kollision mellem robot og mennesker

    Beskyttelsesfelt forhindrer kollision mellem robot og mennesker

    lagerindretning ›End-of-Arm-Safeguard er et sikkerhedssystem fra SICK og Universal Robots. Sensorsystemet danner et beskyttelsesfelt rundt om robotværktøjet, og da det ikke behøver ekstra afskærmning, frigør det mere plads til både maskinerne og menneskene omkring dem
  • Bama Storkjøkken automatiserer lageret

    Bama Storkjøkken automatiserer lageret

    lagerindretning ›Den norske virksomhed Bama Storkjøkken har underskrevet en kontrakt med norske ITO PallPack og svenske Else om levering af et nyt, automatiseret sorterings- og palleteringsanlæg. Investeringen er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi for yderligere vækst og rationalisering
  • Lagersikkerhed i 2025: Sådan beskytter du medarbejdere og materiel effektivt

    Lagersikkerhed i 2025: Sådan beskytter du medarbejdere og materiel effektivt

    lagerindretning ›Lager- og logistikbranchen udvikler sig konstant med nye teknologier og smartere arbejdsprocesser. Men én ting ændrer sig ikke: Behovet for et sikkert og effektivt arbejdsmiljø. Mange virksomheder balancerer mellem at øge logistiktempoet og samtidig sikre, at medarbejderne arbejder under de rette forhold SPONSORERET INDHOLD