Terberg redefinerer Ro-Ro transport

Terberg redefinerer Ro-Ro transport

Terberg RT253EV er verdens første elektriske firehjulstrukne RoRo-terminaltraktor. Udviklet til de mest krævende opgaver i havne, til færger og tung industri repræsenterer maskinen næste skridt i den grønne omstilling

Med RT253EV fjernes dieselrøg, partikler og udstødningsgas helt fra arbejdsområdet. Det forbedrer sundheden og sikkerheden for både førere, kolleger og passagerer – både på kajen og inde i skibene. 

Samtidig reduceres støj og vibrationer markant, hvilket skaber et mere behageligt og produktivt arbejdsmiljø.

- Det er en kæmpe forskel at kunne arbejde uden støj og udstødning på skibet. Terminaltraktoren er utrolig rolig, har stærk trækkraft og en kabine, der føles som et moderne førerhus, fortæller en af testkunderne i Skandinavien.

Med modellen udvider N.C. Nielsen sit sortiment af terminaltraktorer til heavy-duty transport

Kraftfuld og driftssikker elektrisk drivlinje
Hjertet i RT253EV er den avancerede ZF CeTrax asynkrone elmotor, der leverer 250 kW spidseffekt (170 kW kontinuerlig) og høj momentstyrke. 

Sammen med 4x4-træk får terminaltraktoren et sikkert vejgreb og overlegen kontrol ved flytning af trailere på 30–60 to

Den nyudviklede drivlinje er optimeret til RoRo-operationer, hvor hyppige til- og fra-koblinger stiller store krav til præcision. 

Her udmærker RT253EV sig ved, at den justerer automatisk moment og bremsekraft, så kørslen føles naturlig og stabil, uanset belastning.

Lang driftstid og hurtig opladning
RT253EV fås med to eller tre batterimoduler à 100 kWh, udstyret med Thermal Management System (TMS) så den har effektiv temperaturstyring i både kolde og varme klimaer.

Med op til 300 kWh batterikapacitet er rækkevidden mere end tilstrækkelig til en hel arbejdsdag.

Via CCS2-hurtiglader kan batteriet oplades fra 20 til 80 procent på omkring en time og fem minutter (150 kW). 

Det giver fleksibilitet til pauseladning og sikrer høj tilgængelighed i døgndrift.

Bevist teknologi og robust konstruktion
RT253EV bygger på Terbergs tredje generation EV-platform, som allerede har vist sit værd i YT203EV og BC203EV. Drivlinje, software og styring er gennemprøvet og videreudviklet specifikt til RoRo-brug.

Samtidig er chassis og ramme baseret på Terbergs gennemprøvede design, som i årtier har sat standarden for holdbarhed og servicevenlighed i terminaler verden over. 

Og skulle man støde på udfordringer i driften, står N.C. Nielsens effektive serviceorganisation klar med hurtig respons og kompetent vedligehold i hele Norden.

Komfort, ergonomi og udsyn i særklasse
Kabinen i RT253EV er udviklet med førerens komfort og sikkerhed i centrum:

Lavt støj- og vibrationsniveau takket være specielle gummimounts
Effektiv kabinefiltrering og klimakontrol for et sundt miljø
Ergoturn 180 grader roterende førerplads, hvor sæde, rat, pedaler og instrumenter drejer som én enhed
Luftaffjedret sæde og ergonomisk placerede kontroller
Fremragende udsyn i begge retninger

Resultatet er en kabine, der føles rummelig, intuitiv og komfortabel – selv ved lange arbejdsdage.

Positiv feedback fra demo-turen
Under den internationale demo-tur i Storbritannien, Skandinavien og Benelux-landene har RT253EV fået overvældende positiv feedback fra både chauffører og driftspersonale:

"En meget komfortabel og støjsvag køreoplevelse – chaufførerne ville slet ikke stige ud igen.”

“Vi var imponeret over trækkraften og hvor støjsvag den er på skibet. En klar forbedring i arbejdsmiljøet.”

“Den kører som en diesel, med jævn acceleration, stærk trækkraft og let håndtering.”

"Klar til grøn RoRo-drift.”

Det er bare nogle af udsagnene i forbindelse med demo-arrangementet.

Med sin kombination af kraftfuld ydelse, robust design, optimal rækkevidde og lave driftsomkostninger er RT253EV dermed et oplagt valg for havne, færger og industrivirksomheder, der ønsker at elektrificere deres RoRo-drift uden at gå på kompromis.

-hawin



20/11 2025
  • Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    truck ›Terberg RT253EV er verdens første elektriske firehjulstrukne RoRo-terminaltraktor. Udviklet til de mest krævende opgaver i havne, til færger og tung industri repræsenterer maskinen næste skridt i den grønne omstilling
  • Skræddersyet til vintertjeneste

    Skræddersyet til vintertjeneste

    truck ›Snevagten A/S som leverer snerydning og saltning til erhvervslivet, har investeret i fire nye, specialbyggede ISUZU pickup-trucks til den forestående sæson
  • Komatsu tager førertrøjen på

    Komatsu tager førertrøjen på

    truck ›Den nyeste version af Komatsus intelligente maskinstyring gør arbejdet lettere, hurtigere og mere økonomisk
  • Ny læsser markerer sig i Danmarks største kalkbrud

    Ny læsser markerer sig i Danmarks største kalkbrud

    truck ›Faxe Kalk er gået fra fem til tre skovlfulde når der læsses lastbiler med ny Komatsu-gummihjulslæsser
  • Automatisering to-go

    Automatisering to-go

    truck ›Nem og hurtig automatisering af enkle og gentagne logistikprocesser med Stills iGo easy-løsning effektiviserer DP Supplys håndtering af mejeriprodukter på fabrikken i Niedersachen
  • Lithium-Ion er lykken i Løgstør

    Lithium-Ion er lykken i Løgstør

    truck ›N.C. Nielsen har netop leveret yderligere tre Linde E40 el-truck med Lithium-ION batterier til Kingspan Logstor. Den samlede Linde-flåde tæller dermed 17 enheder, der bidrager til at holde logistikken kørende.
  • Myreflittig truck lanceret på HI-messen

    Myreflittig truck lanceret på HI-messen

    truck ›AntOn by Jungheinrich er navnet på hamburgbaserede Jungheinrichs nye omkostningseffektive produktlinje af udstyr til varehåndtering. Og det er udstyr skræddersyet til kravene i ‘entry-level-segmentet'
  • Palomat lancerer elektrisk pallemagasin

    Palomat lancerer elektrisk pallemagasin

    truck ›Nykøbing Mors-virksomheden sætter ny standard med Palomat Inline, og betegner den som et strategisk skridt ind i Industri 5.0