Ny leder i Industri & Logistik-afdelingen hos Colliers

Ny leder i Industri & Logistik-afdelingen hos Colliers

Helle Andersen er udnævnt som leder af Colliers’ afdeling for Industri & Logistik i København. Med udnævnelsen markerer hun sig også som den første kvindelige af sin slags indenfor dette segment hos Colliers

Fra 1. marts 2024 er Helle Andersen blevet ansvarlig for afdelingen Industri & Logistik hos Colliers i København.

Her skal hun lede teamet af rådgivere, der står for udlejning og salg af industri- og logistikejendomme på Sjælland.

Ifølge hende selv var en fremtid indenfor køb og salg af erhvervsejendomme ikke umiddelbart i sigte dengang hun startede i Colliers. Dog pegede pilen i den retning.

Hun beskriver da også sin udvikling i ejendomsbranchen som en tid, hvor hun har lært vigtigheden af både faglig dygtighed og menneskelige relationer, som hun tager med sig videre i rollen som leder.

Ifølge Helle Andersen er en af de vigtigste opgaver i hendes nye stilling at gå forrest i at forme kulturen i afdelingen:

- Jeg vil gerne skabe en kultur, hvor vi samarbejder som et team og ikke som individualister, dog med plads til selvbestemmelse i måden den enkelte arbejder på.

- Det kommer kunderne til gode, når vi mobiliserer alle kræfter for at finde den bedste løsning, og det gør os mere fleksible i en branche, der konstant udvikler sig.

Karrierens begyndelse
Spoler vi tiden tilbage, påbegyndte Helle Andersen som bachelorstuderende sin karriere hos Colliers. Dengang var det kommunikation og interne opgaver, der fyldte mest på skrivebordet.

Da hun startede på sin kandidatuddannelse, begyndte hun samtidig at arbejde fuld tid som erhvervsmægler.

- Dengang jeg startede i ejendomsbranchen, vidste jeg ikke hvad fast ejendom var for en størrelse. Jeg har et indtryk af, at mange unge mennesker tror, at man skal vide det hele, før man kaster sig ud i noget, men det er ikke altid nødvendigt. 

- Jeg har haft fantastisk støtte fra mine kollegaer i hele virksomheden og via dem tilegnet mig viden henad vejen, og så længe man har lysten til at udvikle sig, kan man komme langt, siger Helle Andersen.

Efter nogle år, hvor arbejdet primært involverede boligudlejningsejendomme og senere retail, begyndte Helle Andersen for syv år siden at arbejde i industri- og logistiksegmentet.

Ifølge hende har branchen set et skifte de seneste år:

- Historisk har private ejendomsejere og investorer domineret segmentet for industri- og logistik, men flere institutionelle og udenlandske investorer har ændret dét billede.

- Den øgede interesse sammenholdt med en stigende efterspørgsel har betydet stigende priser, en mindre udlejningsrisiko og en markant øget professionalisering af segmentet.

Opgaven i at forme industri- og logistiklandskabet
Helle Andersen værdsætter endvidere den indflydelse man som mægler kan have i udviklingen af industri – og logistikområder:

- Med vores faglige indsigt skal vi bidrage til diskussioner og dialoger med kommuner og investorer om udviklingen af industri- og logistikområder, specielt fordi vi i længere tid har oplevet et underudbud fordi flere områder bliver omdannet til beboelse.

- Jeg er blevet hjulpet godt på vej mod lederrollen af mine kollegaer både i forhold til faglig og personlig udvikling. Min tid i branchen har indtil videre lært mig at turde og tage chancer. Hvis man prøver og det ikke lykkes i første forsøg er det ikke spildt arbejde, siger hun.

-hawin

6/5 2024
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation