Ny strategi sikrer HPH Totalbyg solid fremgang

Ny strategi sikrer HPH Totalbyg solid fremgang

HPH Totalbyg har fået godt fat i større domicil- og logistikbyggerier og øgede omsætning med 50 procent. Væksten i hele landet giver mange nye ordrer

HPH Totalbyg fik i regnskabsåret 2020/21 et overskud på 36,2 millioner kroner mod 6,5 millioner kroner året før. Det gode resultat skal imidlertid ses i lyset af en forskydning af en række opgaver fra forrige år.

Set over to år svarer overskuddet til 21,4 millioner kroner pr. år. Overskuddet er dermed øget med 14 procent i forhold til 18,7 millioner kroner i 2019. Entreprenøren oplyser ikke omsætningstal, men et bruttoresultat på 91,4 millioner kroner.

HPH Totalbyg opfører domiciler, logistik, produktion, værksted og sportshaller i hele landet og det seneste år er især mange nye ordrer kommet i Vækstjylland.

- Selvom vi arbejder i hele landet mærker vi tydeligt, at produktions-Jylland er i vækst og efterspørger nye lokaler, siger salgsdirektør og indehaver af HPH Totalbyg A/S, Jacob Westergreen. Han tilføjer:

- Samtidig har vi fremgang med vores fokus på at opføre større domicil- og logistikprojekter. Inden for det seneste års tid har vi vundet 10 større projekter.

I takt med at HPH Totalbyg er vokset, ændrede entreprenøren i 2020 strategi og tog et skridt opad i branchen og bygger større projekter.

Et af dem, et nyt logistikcenter i Silkeborg på 21.100 etagemeter til Sport24 og Sports Group Denmark afleveres omkring årsskiftet.

Hinnerup den fælles base
- Vi arbejder lige nu med omkring 50 projekter fra projektering til udførelse. Ugentligt afleverer vi to-tre projekter. Ordrebeholdningen er god, og vi får løbende mange henvendelser. Derfor er vi på udkig efter dygtige funktionærer, der har lyst til at være med i en spændende vækstvirksomhed i god gænge.

- Vi er lidt anderledes end nogle af vores konkurrenter. Vi har en stor egenproduktion, og alle funktionærer har deres faste plads på hovedkontoret i Hinnerup. Det sikrer en tæt føling med projektet, dialog med kollegerne og effektive processer. Vi har også det princip, at medarbejderne selv tilrettelægger arbejdsdagen, så de eksempelvis har mulighed for at hente ungerne om eftermiddagen. Arbejdsliv og privatliv skal hænge samme.

- HPH er en mindre, effektiv organisation, tæt på opgaverne. HPH tegner, projekterer, bygger og styrer selv projekterne. Dermed kan prisen holdes nede, kvaliteten oppe og byggetiden kort, og kunden kan se frem til et vellykket projekt. Det er nøglen til, at vi kan vokse markant på top- og bundlinje.

HPH Totalbyg forventer en vækst det kommende år på samme niveau som sidste år.

Egenkapitalen er steget fra 19,9 millioner kroner til 45,4 millioner kroner, og det betyder, at soliditetsgraden er forbedret fra 23 til 43.

Virksomheden beskæftiger godt 120 medarbejdere, inden for jord/betonarbejdere, tømrere, konstruktør og projektledere.

-hawin

21/12 2021
  • Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    logistikcentre ›Taulov Dry Port viser med Generisk 4, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj
  • Thansen sætter rekord 

    Thansen sætter rekord 

    logistikcentre ›Fremgang i butikker over hele Danmark og stærk vækst i Norden løfter omsætningen, mens investeringer i logistik og fortsat ekspansion – blandt andet i Sverige – skal styrke udviklingen yderligere
  • Taulov Dry Port får ny direktør

    Taulov Dry Port får ny direktør

    logistikcentre ›Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som ceo i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang til at lede den fortsatte udvikling af logistikcentret
  • Styrket drift presser indtjeningen

    Styrket drift presser indtjeningen

    logistikcentre ›Investeringer i nye bygninger præger Dachser Nordics resultat for 2025. Årsregnskaberne viser en lille nedgang fra 2024, men en stigning i omsætning i Danmark, Norge og Sverige
  • Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    logistikcentre ›Logistikmarkedet i Østjylland er præget af flaskehalse vurderer Colliers, som mener, at manglen på moderne ejendomme og skæve offentlige vurderinger er blandt årsagerne. Dog ser man attraktive muligheder for investorer, der kan udvikle de rette aktiver på de rigtige lokationer
  • Kramp går efter DGNB-guldet

    Kramp går efter DGNB-guldet

    logistikcentre ›Kramp er i fuld gang med byggeriet af et nyt, højteknologisk nordisk distributionscenter i Vejle Nord og forventer, at byggeriet opnår DGNB 2023 Guld-certificering
  • Mere økologi til de professionelle køkkener

    Mere økologi til de professionelle køkkener

    logistikcentre ›Med indflytningen hos Dagrofa Foodservice kan Aarstiderne Engros fastholder den nære relation til de økologiske producenter mens værten byder ind med et effektivt logistisk setup og en nyudviklet webshop 
  • Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    logistikcentre ›Bring har indgået aftale med Sea to Summit, som betyder, at Bring ikke blot lagerfører virksomhedens produkter, men også har ansvaret for pluk og distribution af ordrer til kunder på det danske marked