Dachsers initiativer skal gøre chaufførfaget attraktivt

Dachsers initiativer skal gøre chaufførfaget attraktivt

De seneste år har nyheder om akut lastbilchaufførmangel præget nyhedsbilledet for transportbranchen. Den generelle mangel på arbejdskraft berører langt flere end blot aktørerne i branchen. Logistikvirksomheden Dachser har taget initiativ til at komme krisen til livs

I efteråret 2022 oplevede vi endnu en bølge af nyheder omkring den stigende mangel på lastbilchauffører i hele Europa.

Det skete i kølvandet på en udmelding fra den internationale transportorganisation for vejtransport IRU om, at antallet af ubesatte lastbilchaufførstillinger forventes at stige til 40 procent i løbet af 2022, baseret på en undersøgelse af chaufførmangel, som organisationen foretager hvert år.

Transport- og logistikvirksomhedernes brancheorganisation ITD vurderer, at der mangler 10.000 chauffører alene i Danmark.

Peter Hut, General Manager for Dachser Denmarks filial i Hvidovre, fulgte med i branchemediernes nyhedsstrøm. De seneste mange år har chaufførmanglen hængt som en mørk sky over transportbranchen, og en løsning synes ikke umiddelbart at være inden for rækkevidde.

- Chaufførmanglen er en realitet, som vi er nødt til at forholde os til, fastslår Peter Hut.

Han mener, at transportvirksomheder generelt kan bidrage til dels at gøre chaufførfaget mere attraktivt og dels at støtte sine samarbejdspartnere, det vil sige vognmændene, til at finde kvalificeret arbejdskraft.

- Vi arbejder på at gøre os attraktive som samarbejdspartner og arbejdsplads. Derfor har vi med held blandt andet valgt at integrere chaufførerne mere i virksomheden i løbet af de seneste år, fortæller Peter Hut.

Årsag og virkning
Der er utrolig mange bud på, hvad den stigende chaufførmangel skyldes. Alt fra løn og vilkår, lovmæssige krav til arbejdstider samt skæve eller lange arbejdsdage er blot nogle af de faktorer, der fremhæves som årsagen til en svigtende interesse fra især de yngre generationer.

Dertil kommer et manglende fokus på at markedsføre chaufføruddannelsen til unge kvinder.

- Jeg tror, at den sociale anseelse har betydet meget for faget og tilslutningen til uddannelsen, og det er en tendens, vi må vende, siger Peter Hut.

Derfor gør han personligt en indsats for, at vognmænd og chauffører tilknyttet hans filial, føler sig velkomne og inkluderet i hverdagen hos Dachser Denmark.

Peter Hut går den ekstra mil for dem, og de belønner hans engagement:

- Vi har en meget lav skadesprocent og en utrolig høj performance hos de chauffører og vognmænd, vi samarbejder med, fortæller han.

Det skyldes ifølge filialchefen denne indsats med at skabe glade og tilfredse chauffører. Hos

Dachser arbejder man med en algoritme, som skaber et optimeret ruteforslag til chaufføren ud fra forskellige parametre som tid og miljømæssig påvirkning.

- Men teknologien kan kun tage os en bid af vejen. Vi har stadig brug for chaufførens ekspertise – kun chaufføren ved, hvor og hvornår man kan komme ind hos den enkelte kunde. Derfor kan vedkommende altid ændre i ruteforslaget og tilrettelægge den rute, der passer bedst fra dag til dag.

- Vi prøver også så vidt muligt at tilrettelægge turene, så vores chauffører kan komme hjem til tiden, hvis der for eksempel skal hentes børn, og ikke mindst opfordrer vi vores samarbejdspartnere til at give de dygtige chauffører et par kroner mere i timen som et ekstra tillæg – på Dachsers regning.

Virksomheden arbejder i øjeblikket sammen med uddannelsesinstitutionen TEC i Hvidovre, som blandt andet uddanner lastbilchauffører, for at etablere et nyt koncept for chaufføruddannelsen, hvor de studerende får indblik i processerne både på kontoret og terminalen hos Dachser i Hvidovre, før de starter chaufførlærlinge hos vognmanden.

- Min overbevisning er, at vi her virkelig kan gøre en forskel. Som stor international logistikvirksomhed har vi et ansvar for at bidrage til at gøre chaufførerhvervet mere attraktivt – for uden chaufførerne er der ingen transportbranche.

-hawin

8/12 2022
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter
  • Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    transport ›Vejdirektoratets forsøg med støjreducerende asfalt på en strækning ved København har sænket trafikstøjen med 4 decibel. Nu ønsker transportministeren at udvide projektet