Eksperter i specialpakkede containere

Eksperter i specialpakkede containere

Et stigende antal virksomheder stiller særlige krav og ønsker til pakningen og leveringen af deres varer. Det oplever Lemvigh-Müller, som lige har sendt den første af 36 specialpakkede containere af sted til et skibsværft i Østen

I begyndelsen af januar blev en 40 fods container pakket med værktøj, måleudstyr og tekniske artikler sendt af sted fra Lemvigh-Müller i Kolding til et skibsværft i Østen.

Frem til midten af 2018 følger 35 lignende containere efter, og i alt skal Lemvigh-Müller levere tæt ved 2.000 varetyper til skibene. Indholdet af containerne skal bruges ombord på de 36 nye skibe, som bliver bygget på værfter i Kina og Korea.

Det er en opgave, som er lidt ud over det sædvanlige – og så alligevel ikke. Et stigende antal virksomheder stiller nemlig særlige krav og ønsker til pakning, levering og dokumentation.

Det oplever man i hvert fald hos Lemvigh-Müller, som har seks medarbejdere ansat i et såkaldt SCM-center, der udelukkende hjælper virksomheder med særlige krav.

SCM-centret har i mange år været en del af Lemvigh-Müllers centrallager i Kolding, men rykkede i oktober under eget tag og er i dag nabo til centrallageret - en flytning der netop er en konsekvens af det stigende behov for specialløsninger.

Nemt, effektivt – og frit for skadedyr

Jimi Nielsen, der er driftsleder på SCM-centret fortæller, at det for eksempel kan være virksomheder med varer, der skal flyves eller sejles i containere, og som derfor skal pakkes på en bestemt måde. Noget der netop er tilfældet med de 36 containere, som er blevet inddelt i pakkezoner, så det er nemt for modtageren at pakke varerne ud ombord på de nye skibe.

Det kan også være virksomheder, der skal eksportere deres varer ud af EU, hvilket kræver, at varerne bliver pakket på varmebehandlede paller, så der ikke bliver overført skadedyr.

Eller det kan være produktionsvirksomheder, der ønske at få pakket deres varer per ordrelinje eller stykliste, noget der er med til at effektivisere virksomhedens arbejdsgange. Eller noget helt fjerde.

Leverer til Nordsøen

Mange af SCM-centrets kunder er virksomheder, der har brug for at få varer sendt til udlandet – eller til olieplatforme i Nordsøen, som også har ganske særlige krav til både dokumentation og pakning.

Eksempelvis må to ordrer ikke pakkes på samme palle, med mindre de skal videre til samme platform. Og så er det selvfølgelig afgørende vigtigt, at der ikke sker fejl, pointerer Jimi Nielsen og siger:

- Mangler der en enkelt vare til for eksempel en olieplatform i Nordsøen, er det en særdeles dyr affære at eftersende den, så der må faktisk ikke ske fejl, når vi plukker og pakker på SCM-centret. Derfor er vi enormt grundige og dobbelttjekker alle varer, når de indlagres, og når de plukkes og sendes. Vores kunder bruger os netop, fordi vi kan noget særligt, og fordi de har strenge krav til pakning og levering.

-hawin

23/1 2017
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer