Holdånden sejrer hos DHLNoget af det, der gør DHL Express til en af Danmarks bedste største arbejdspladser er, at der er en del intern træning af medarbejderne. Her er adm. direktør Claus Lassen i gang med at undervise nogle

Holdånden sejrer hos DHL

Medarbejderpleje fortsætter med at være en succes for kurerfirmaet DHL Express

Igen i år har organisationen bag Great Place to Work afsløret de virksomheder, der har klaret sig bedst i hver deres brancher i Danmark og i udlandet. Og for kurerfirmaet DHL Express har det endnu engang vist sig, at det kan betale sig at arbejde med kulturen i virksomheden. Fra sidste år og til i år er firmaet rykket en plads frem og ligger nu på en fjerdeplads blandt de bedste danske store arbejdspladser.

- For enhver virksomhed er medarbejderne dem, der gør forskellen i dagligdagen. Det er dem, der har kontakten til kunderne og det er dem, der kommer med de gode idéer. Sammen med mit lederteam er det min fornemmeste opgave at sørge for, at medarbejderne har de rette rammer til at udfolde sig.

- Anerkendelsen fra Great Place to Work og vores nye flotte placering er blot et resultat af det, vi arbejder med hver dag. Den vigtigste anerkendelse er den, vi får og giver i det daglige — og når kunder og leverandører oplever, at DHL Express har en anerkendende og opbakkende virksomhedskultur, siger Claus Lassen, der er administrerende direktør for DHL Express i Danmark.

Med sine 510 medarbejdere i Danmark for både DHL Express og Aviation er det lidt af en bedrift at skabe en særlig holdånd.

Når det alligevel er lykkedes DHL Express gennem flere år, er det fordi virksomheden efter eget udsagn aldrig har været bange for at gøre tingene en smule anderledes.

Således er det eksempelvis en gennemsyret del af DHL-kulturen, at det er lederne i kurerfirmaet, der træner samtlige medarbejdere på forskellige kurser i løbet af året. Og senest har virksomheden iværksat fysisk træning i arbejdstiden efter fransk forbillede.

En arbejdsplads skal give energi
- Hvis man mentalt og fysisk er i god fysisk form, gør det arbejdsdagen bedre både for en selv og for ens kollegaer. Derfor har vi indført styrketræningsøvelser både i terminalerne og i kontormiljøet.

- Det gør, at alle får en god start på dagen og endnu vigtigere, at de bliver ladet op af energi. Vi tror på, at det skal være muligt at tage hjem fra arbejde opladet af energi i stedet for, at det er et sted, hvor man kommer og lægger energi,siger Pia Skat-Rørdam, der er direktør for HR og forretningsudvikling i DHL Express.

Styrketræningen er elastikøvelser, der også er anbefalet af Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljørådet.

Foruden anerkendelsen fra Great Place to Work, er det også tydeligt for alle i hverdagen, at kurerfirmaet formår at skabe gode rammer for medarbejderne.

- Vi har jævnligt jubilæer for kollegaer, der har været her i årevis og fejrer det altid med pomp og pragt. Og vores ældste medarbejder på 83 år vil hellere gå på arbejde hos os end at lade sig pensionere, siger Pia Skat-Rørdam.

Metoden til at finde frem til de bedste arbejdspladser er udviklet af Great Place to Work® i San Francisco. Alle danske arbejdspladser med minimum 20 medarbejdere har mulighed for at deltage i undersøgelsen.

I 2016 har i alt 128 arbejdspladser gennemført undersøgelsen. Heraf beskæftiger 88 af de deltagende arbejdspladser 50-499 medarbejdere, 14 beskæftiger flere end 500 medarbejdere og 26 arbejdspladser beskæftiger 20-49 medarbejdere.

-hawin


22/11 2016
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer