Luggage drop på P-pladsen vandt designkonkurrence om fremtidens Aalborg LufthavnVindergruppen

Luggage drop på P-pladsen vandt designkonkurrence om fremtidens Aalborg Lufthavn

Under sloganet ”Boarding the Future” afholdt UCN i samarbejde med Aalborg Lufthavn 'Innovation Week' i uge 9 for mere end 400 studerende fra 10 forskellige teknologiske uddannelser. Formålet var bl.a. at få de studerende til at reflektere over, hvordan deres kompetencer kan anvendes i praksis og at sikre lufthavnen nye, anderledes og friske indgangsvinkler på kendte udfordringer

Mere end 400 studerende fra UCN fik i uge 9 lejlighed til at prøve kræfter med indretningen af fremtidens Aalborg Lufthavn. Det kom der mange spændende bud på fremtidens Aalborg Lufthavn ud af, og i dag blev der kåret en vinderidé.

Det blev en idé til en multifunktionel overdækket gangsti fra P-plads til terminal med læhegn udført i et let og æstetisk design med indkorporering af lufthavnens logo, der løb med vindertitlen. Læhegnet var kombineret med en luggage drop fra P-pladsen, der skal føre bagagen via et transparent rør ind i selve lufthavnen og dermed også skabe en unik oplevelse for de rejsende.

- Et af de væsentlige mål med innovationsugen er at få de studerende til at reflektere over deres uddannelser, deres viden og deres kompetencer, og ved at arbejde på problemstillinger fra den virkelige verden får de studerende en forsmag på, hvad forskellige kompetencer og faggrupper kan opnå i fællesskab, siger Jan Holler Foget, uddannelseschef for UCN’s teknologiuddannelser.

Hele ugen har de studerende samarbejdet i grupper à fem og fået indspark fra erhvervsfolk såvel som oplæg om smart city-løsninger, mindfulness, kreativitet, iværksætteri, jura og nudging.

- Det har været spændende at se, hvad de studerende har arbejdet med og at opleve deres løsningsforslag på de udfordringer, som fremtidig udvikling stiller for Aalborg Lufthavn, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen fra Aalborg Lufthavn. - Vi arbejder med innovation kontinuerligt i lufthavnen, men at få yderligere kvalificeret indsigt via de dygtige studerende er meget spændende.

Dommerpanelet bestod af bl.a. Kim Bermann, vice- og driftsdirektør i Aalborg Lufthavn, Kirsten Bundgaard, prorektor på UCN, Anni Stavnskær Pedersen, innovationskonsulent på UCN, Henriette von Platen-Hallermund, formand for pendlerklubben SK-AAL, Stine Juelner, tidl. landechef Global Blue-taxfree og Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen.

Præmien til den vindende gruppe er flybilletter til London sponseret af Norwegian og adgang til VIP-lounge sponseret af Aalborg Lufthavn.

-hawin

Om Innovation Week 2017

Der deltog studerende fra 10 forskellige uddannelser på UCN:

  • Bygningskonstruktør
  • El-installatør
  • VVS-installatør
  • Energiteknolog
  • Automationsteknolog
  • It-teknolog
  • Datamatiker
  • Multimediedesigner
  • Grafisk designteknolog
  • Produktionsteknolog

 

Vindergruppen bestod af:

  • Katrine Gustavson
  • Lars Brydegaard
  • Mai Lehtonen
  • Morten Bech
  • Mads Jensen
7/3 2017
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer