Netauktion med transportmateriel kommer til Danmark

Netauktion med transportmateriel kommer til Danmark

Nordisk Logistik Partner indleder et strategisk samarbejde med svenske Klaravik, der driver en af Nordens største online maskinauktioner. Herved får den danske transportbranche nye og forbedrede muligheder for afsætning af brugt materiel i både ind- og udland

Nordisk Logistik Partner, der er specialister inden for håndtering og salg af brugt maskinmateriel, starter nu en dansk version af det veletablerede svenske auktionssite Klaravik.se.

Tanken er at forene de to virksomheders specialer og at blive førende i Danmark:

- Med det nye samarbejde vil vi forene vores viden og mangeårige erfaring med netauktion, salgsklargøring og håndtering af maskiner og materiel med Klaraviks unikke salgsplatform.

- Hos Nordisk Logistik Partner er vi specialister i den praktiske håndtering af maskiner og materiel, herunder blandt andet rådgivning, vurdering, klargøring og det praktiske papirarbejde, når en maskine skal skifte ejer, mens Klaravik har en velsmurt auktionsmaskine, der har sat standarden for netauktioner i Norden, forklarer Kern Skovgaard Wandall, administrerende direktør i Nordisk Logistik Partner.

Han siger endvidere, at det nye samarbejde først og fremmest skal sikre en tryg og sikker salgsproces og ikke mindst, at handlen foregår til en fair pris.

Også fra svensk side har den rette kombination af kompetencer haft stor betydning for valget af Nordisk Logistik Partner som samarbejdspartner:

- Det har været afgørende for os at indlede et samarbejde med professionelle partnere i Danmark, som har erfaring med og indsigt i at arbejde med materiel på det danske marked. Eftersom Nordisk Logistik Partner kan byde ind med unik viden på disse områder, så vi det som en oplagt mulighed at gå sammen om at starte Klaravik op i Danmark, siger Christian Lenander, administrerende direktør i Klaravik AB.

Auktioner til markedspris
Køb og salg af maskiner på auktion har vundet udbredelse de seneste år. Det skyldes blandt andet finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise, som har øget fokus på værdien af brugt maskinel.

Det gælder særligt inden for bank/leasing, udlejning, transport, byggeri og landbrug, og det er denne udvikling Nordisk Logistik Partner vil understøtte med etableringen af Klaravik i Danmark.

Erfaringerne fra Sverige viser nemlig, at online auktion er den bedste måde at købe og sælge brugte maskiner og herved at nå den ideelle markedspris:

- Vi repræsenterer jo først og fremmest sælgeren, som skal have afhændet sit materiel til højeste pris og med mindst mulig bøvl. Men uden en tilfreds køber har vi ingen berettigelse i markedet.

- Handlen og det købte materiel skal leve op til købers forventninger, og det sikrer vi blandt andet gennem den rigtige vurdering, klargøring og via nøjagtige beskrivelser og billeder. Vi skal vinde på den troværdighed, der ligger i en seriøs gennemgang af materiellet, siger partner Esben Hyllested fra Nordisk Logistik Partner i Aalborg.

En typisk netauktion varer otte til 10 dage, og handler foregår i stigende grad over landegrænserne til de nærmest liggende lande.

Og dansk materiel er faktisk ofte efterspurgt i lande som Polen og Tyskland. Det skyldes, at danske virksomheder ofte benytter anerkendte mærker, har det nyeste materiel og behandler det godt.

- Vi handler i stigende grad med købere i udlandet. Dansk materiel har et godt ry, fordi det ofte er i god stand, og fordi vi har tradition for at købe nyt, inden det brugte er slidt op, fortsætter han.

Også her opnår Nordisk Logistik Partners kunder endnu en fordel via Klaravik, der har godt fat i de førnævnte markeder:

- Det vil udvide vores markedsområde betydeligt, pointerer Esben Hyllested videre.


Tre fysisk kompetencecentre
Nordisk Logistik Partner arbejder målrettet med skræddersyede løsninger til de enkelte segmenter.

En udlejningsforretning har sjældent de samme behov for håndtering af salgsmateriel som eksempelvis et leasingselskab. Fælles er dog, at materiellet skal sælges, men vejen til det endelig salg er tit meget forskelligt.

Nordisk Logistik Partner er fysisk tilstede i både Aalborg, Rødekro og Tølløse. Her er der kompetente medarbejdere, der både ved noget om maskinerne, driften af dem, prisen på dem og det tilhørende papirarbejde.

- Det giver en række fordele for både køber og sælger, at vi har vores fysiske kompetencecentre. Dels kan du indlevere dit materiel de tre steder i landet, og dels kan potentielle købere besigtige varernes fysiske stand, inden de byder på auktionen. Det er dog i langt de fleste tilfælde ikke nødvendigt, da vi har præcise beskrivelser og billeder af alle auktionsemnerne, slutter Kern Skovgaard Wandall.

-hawin

 

5/9 2016
  • Københavns Lufthavn dropper fossil diesel

    Københavns Lufthavn dropper fossil diesel

    transport ›Københavns Lufthavn har fået sin sidste leverance af fossil diesel. Fra 1. juli køber lufthavnen HVO biodiesel til sine egne dieselkøretøjer og teknisk udstyr - fra plæneklippere til brandbiler og kæmpestore sneryddere. I alt overgår omkring 320 enheder til det fossilfri brændstof.
  • Offentlige ladestandere til ellastbiler på vej på havnen i Aalborg

    Offentlige ladestandere til ellastbiler på vej på havnen i Aalborg

    transport ›Et nyt samarbejde mellem Port of Aalborg og Norlys betyder, at ellastbiler snart kan tanke strøm på Rørdalsvej i Aalborg. Projektet bliver en del af Norlys’ landsdækkende udbygning af ladeinfrastruktur til tung transport og skal styrke den grønne omstilling i både transportsektoren og havnens erhvervsliv
  • Fart på udbygningen af lynladernetværket

    Fart på udbygningen af lynladernetværket

    transport ›Lynladning langs motorvejsnettet er essentielt for at elbilister kan komme nemt og hurtigt videre, når de kører på tværs af landet – og det bliver kun nemmere fremover. E.ON Drive Infrastructure har nemlig vundet seks rastepladser i vejdirektoratets seneste udbud
  • Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 2025

    Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 2025

    transport ›Ballerup Kommune vinder Cyklistforbundets årlige pris, Pedalkraft-Prisen. Den går hvert år til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere
  • Droneshow satte ny besøgsrekord

    Droneshow satte ny besøgsrekord

    transport ›Net nyligt afviklede International Drone Show i Odense cementerede sin status som en af Nordens største dronebegivenheder ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur
  • Enorme gevinster ved en Østlig Ringvej uden om Amager

    Enorme gevinster ved en Østlig Ringvej uden om Amager

    transport ›En sænketunnel langs Amagers østkyst kan i 2050 reducere trafikken i indre dele af København med 14 procent, fjerne knap hver fjerde lastbil ved Rådhuspladsen og årligt spare trafikanter for over fire millioner timer i trafikken
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind
  • Ekspert: Digitalisering står stille hos danske SMV’er

    Ekspert: Digitalisering står stille hos danske SMV’er

    transport ›Mange små og mellemstore virksomheder får ikke forløst digitaliseringens potentiale, især i brancher som byggeri, detail og transport, vurderer Niklas Winther fra SMVdanmark. Men effekten er tydelig, og det har man allerede erfaret hos rejsearrangøren Corporate Travel & Events