Netbutikker tror på rekordjul

Netbutikker tror på rekordjul

Julen er altid en travl periode for de danske butikker, og det gælder også på nettet, hvor 6 ud af 10 danskere forventer at købe flere af deres julegaver.

Det får de danske netbutikker til at tro på endnu en rekord-jul:

- Vi har haft et rigtigt godt år, og vi forventer, at det også smitter af på julen. Juletiden er altid en travl periode, og i år satser vi på, at det bliver endnu bedre end sidste år. Derfor har vi også ekstra bemanding op til julen, så vi kan håndtere de mange kunder, siger Anja Lytzen, direktør i legetøjsbutikken LirumLarumleg.

En ny analyse fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) viser, at salget i 2016 lever op til forventninger for otte ud af 10 netbutikker, og næsten hver tredje (30%) svarer, at kunderne køber for mere pr. ordre.

- Det går godt for butikkerne, hvilket også smitter af på forventningerne til julen, hvor hver femte butik (19 %) satser på, at handlen bliver markant højere, og mere end halvdelen (56 %) forventer, at salget bliver højere eller meget højere i år. Det flugter godt med, at flere forbrugere vil købe julegaverne hjemme foran computeren eller på mobilen, siger Niels Ralund, adm. direktør i FIDH.

Julen sikrer omsætningen – Black Friday giver pakkeboom
I forhold til sidste år vil julehandlen dække en større del af netbutikkernes omsætning. Hver tiende butik vurderer, at julesalget fra november til og med december vil udgøre 40 % eller mere af årsomsætningen, mens mere end hver tredje (35 %) vurderer, at salget i juleperioden vil stå for mellem 20 og 40 % af den samlede omsætning:

- Det er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor kun 1 % troede, at julesalget ville stå for over 40 %. Det kan dog skyldes Black Friday, som igen i år satte rekord. Flere butikker er hoppet med på udsalgsdagen, som mange udvider til at gælde weekenden og den såkaldte Cyber Monday. Og det kvitterer forbrugerne for ved at svinge Dankortet, siger Niels Ralund.

Ifølge FDIHs analyse var 7 ud af 10 netbutikker med på Black Friday i år. I 2015 var det 6 ud af 10 butikker, der satsede på udsalgsdagen.

Danskerne svingede Dankortet livligt på Black Friday, hvor forbruget på kortet i alt rundede 2 mia. kr., hvor nethandlen stod for 12 % - svarende ca. 236 mio. kroner. Det tal stiger dog, da pengene først bliver trukket, når varen sendes fra butikken.

Og der er masser af pakker på vej, hvilket bl.a. PostNord Danmark kan mærke.
- Black Friday overgik alle forventninger, og vi oplever en sand pakkerekord. Tirsdag forventer vi at skulle ud med mere end en halv million forsendelser fra e-handlen. Det er den største pakkedag nogensinde efter Black Friday og på niveau med de pakkerekorder, der blev sat i julen sidste år, siger Carsten Dalbo, chef for ecommerce og logistik hos PostNord.

Cyber Monday øger salget i e-handlen
Nets’ seneste tal fra den digitale udgave af fredagen, nemlig 'Cyber Monday' den 28. november, viser et salg på 284 mio. kr.,
hvilket svarer til ca. 26%. af dagens samlede omsætning med Dankort. Også det tal stiger i de kommende dage, i takt med at pengene trækkes ved varens afsendelse.
Til sammenligning var e-handlen mandagen før,på ca. 178 mio. kroner, svarende til ca. 19% af denne dags omsætning.

-lipe

29/11 2016
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer