Organisk vækst på pallenDAN-Palletiser løser opgaver for kunder i hele verden. Løsningerne effektiviserer produktionen og skaber bedre arbejdsmiljø hos kunderne.

Organisk vækst på pallen

Mange store produktionsvirksomheder vækster og øger omsætningen. Det kræver, at alle processer og driftsanlæg øger kapaciteten. DAN-Palletiser sørger med sine anlæg for effektiv og sikker intern transport og palletering

Af Hans Windeløv

Når det handler om at effektivisere den interne transport og palleteringen sørger DAN-Palletiser for at speede processerne op samtidig med, at varerne bliver palleteret på forsvarlig vis. På den måde sker der ikke uheld med skadede varer undervejs i transporten, og varerne bliver sendt hurtigt og sikkert ud til kunderne.

DAN-Palletiser har stor succes med at udvikle og producere palleteringsanlæg til både danske og udenlandske kunder. Producenter i mere end 30 industrier benytter løsningerne fra virksomheden, der ligger i Vemmelev på Vestsjælland. Blandt de mange industrier er det særligt fødevareindustrien, som har fået øjnene op for de fordele, palleteringsanlæggene giver.

Effektivisering og arbejdsmiljø

- De senere år har der været en tendens til at fokusere mere og mere på både effektivisering og arbejdsmiljø i mange virksomheder. Der er kommet fokus på de mange processer i den interne transport, og samspillet mellem dem. Ikke mindst for at kunne effektivisere og minimere omkostningerne og leve op til kravene om hurtig og sikker levering. I Danmark og resten af Skandinavien har der i mange år været stort fokus på arbejdsmiljøet.

- Bestræbelserne på at minimere tunge og skæve løft og i det hele taget eliminere de fysisk hårde manuelle processer har efterhånden også bredt sig til mange andre lande. Vi oplever i hvert fald stor efterspørgsel på anlæg, der effektiviserer driften og samtidig skåner medarbejderne. Samtidig opnår man også et lavt støjniveau med vore anlæg. Det betyder noget i hele det samlede billede af arbejdsmiljøet på de mange arbejdspladser, siger Area Sales Manager hos DAN-Palletiser, Tage Refshauge Hansen, der har ansvar for salget i Nordtyskland, i Jylland og på Fyn.

Palleteringsanlæg fremtidssikrer virksomheder

Mælkepulver, donuts, knækbrød, yoghurt, maling, aviser, brød, dåsemad og en lang række andre produkter fra forskellige industrier bliver hver dag transporteret frem til palleteringsstationerne i virksomheder verden over.

DAN-Palletiser laver både rullebanerne og pallelasterne og har mere end 40 års erfaring med produktion og udvikling af anlæg og systemer. Virksomheden leverer både anlæg til kunder, der skal optimere med den ny teknik og til kunder, der skal skifte eksisterende materiel ud.

- Rigtig mange virksomheder henvender sig, fordi de ønsker at effektivisere og fremtidssikre deres produktioner. For at skabe en organisk vækst i virksomheden bliver man nødt til at øge kapaciteten. Det kan kun lade sig gøre, hvis man skaber et produktions flow, hvor processerne kan håndtere en øget produktion.

- Vore kunder har et ønske om at kunne håndtere de større varemængder i afsendelsesområdet. Det hjælper vi dem med. Ud fra en indledende snak er vi i stand til at komme med et forslag til en løsning, som vi så i fællesskab arbejder videre på, siger Tage Refshauge Hansen.

Dokumentation er vigtig

Og der er rigtig mange virksomheder, som slår til og går ind i et tættere samarbejde med palleteringseksperterne.

- Komplekse løsninger er en del af produktionsflowet i mange store produktionsvirksomheder. Lige fra modtagelsen af råvarer, kørslen af de primære processer til den interne transport af varerne efter produktionen, spiller rigtigt meget forskelligt udstyr og mange løsninger sammen. I den forbindelse er der store krav til dokumentation af processer og workflow.

- Der er en stigende tendens til, at producenternes kunder ønsker at sikre sig, at de produkter og varer, de køber, er produceret under forsvarlige forhold. De vil kunne garantere deres slutkunder, at forholdene, hvad eksempelvis arbejdsmiljø, energiforbrug og bæredygtighed angår, er i orden. Det betyder at produktionsvirksomhederne skal have styr på maskininstallationerne, de enkelte løsninger og det integrerede flow.

- Derfor ønsker de at samarbejde med leverandører, der har tjek på tingene og kan dokumentere, de løsninger, de leverer. Det er vi faktisk ret gode til, og samlet set smitter det altså af på ordrebogen, siger Tage Refshauge Hansen.

 

 

 

18/5 2016
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer