Shell indgår salgsaftale for raffinaderiet i Fredericia

Shell indgår salgsaftale for raffinaderiet i Fredericia

Shell har underskrevet en aftale med Dansk Olieselskab ApS om salg af selskabet A/S Dansk Shell, der inkluderer Shell Raffinaderiet i Fredericia og de tilhørende Trading and Supply-aktiviteter

I handlen, der er værdisat til omkring 80 mio. USD inkl. driftskapital, indgår også en langsigtet forsyningsaftale, der bl.a. omfatter levering af råolie fra Shell til raffinaderiet.

Dansk Olieselskab ApS er et nystiftet selskab, der ledes af adm. direktør Lars Clausen, 57. Lars Clausen har tidligere tilbragt 20 år af sin karriere i Shell-gruppen, herunder bl.a. som adm. direktør for Shell i Danmark. Dansk Olieselskab ApS ejes af Bahia Capital ApS under ledelse af Tommy Frank. Opkøbet af A/S Dansk Shell støttes af en række investorer.

- Vi har netop fejret raffinaderiets 50 års jubilæum med vores naboer i Fredericia og er glade for med denne aftale at have sikret et stærkt fundament for raffinaderiets fortsatte drift, siger kommunikationsdirektør Jesper Brieghel fra Shell.

A/S Dansk Shells omkring 240 medarbejdere forbliver ansat i selskabet ved ejerskiftet. Den endelige overdragelse af A/S Dansk Shell til Dansk Olieselskab ApS forventes at ske i 2017 under forudsætning af myndighedernes godkendelse.

Salget af Shells raffinaderivirksomhed og tilhørende Trading and Supply-aktiviteter kommer i forlængelse af frasalget tidligere på året af Shells danske servicestationer og aktiviteter vedrørende salg af brændstoffer til industri, erhvervskunder og luftfart.

- Shells globale strategi er at koncentrere disse typer af virksomhed på de større vækstmarkeder, hvor vores forretningsmodel er mest konkurrencedygtig. Ikke desto mindre forbliver Shells muslingeskal og brændstofprodukter på de danske veje. Mere end 200 tankstationer over hele Danmark drives fortsat som Shell-stationer, blot under nyt ejerskab, siger Jesper Brieghel.

Shells 36,8 % ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium, der er den største producent af olie og gas i den danske del af Nordsøen, er ikke berørt af frasalget.

-hawin


15/9 2016
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer