Aalborgensisk virksomhed vinder bæredygtighedsprisCEO i Xtellio Tom Valbak Aardestrup. MCH/Lars Møller

Aalborgensisk virksomhed vinder bæredygtighedspris

Xtellio vandt onsdag 4. oktober den prestigefyldte pris HI Sustainable Development Award for virksomhedens nyudviklede dataopsamlingskoncept. Prisen blev uddelt på HI-messen i MCH Messecenter Herning

Tre fremsynede virksomheder med klimahjertet på rette sted, Xtellio fra Aalborg, Neurospace fra Hørning og Eilersen Calibration Solutions fra Kokkedal, var nomineret til HI Sustainable Development Award, og ved onsdagens prisuddeling på HI Tech & Industry Scandinavia stod det klart, at førstnævnte løb med prisen.

Xtellio har længe udviklet IoT-produkter og har nu udviklet et nyt dataopsamlingskoncept, der gør det enkelt og nemt for virksomheder at skabe og tilgå de data, som efterspørges - en digital løsning, der har til hensigt at accelerere de nødvendige tiltag hen imod en mere bæredygtig samfundsudvikling. Af samme grund var det en særdeles glad vinder, der trådte op på scenen i Ingeniørforeningen, IDA, og Green Power Denmarks eventområde Technomania og takkede for prisen.

- Tusind tak. Jeg er meget overvældet og havde på ingen måde forventet det her. Der var nogle ufattelig gode løsninger med i opløbet, så jeg er rigtig glad for, at juryen hæftede sig ved de brede og skalerbare kvaliteter ved vores koncept. Prisen betyder utrolig meget for os, og jeg ved, at teamet hjemme i Aalborg bliver helt vilde nu. Så det er virkelig dejligt, tusind tak igen, lød det fra CEO i Xtellio Tom Valbak Aardestrup.

Enkel men skalerbar løsning
Jurymedlem og formand for IDA Laura Klitgaard gav følgende begrundelse for, at Xtellio strøg helt til tops i konkurrencen:

- Xtellio har udviklet en på én gang meget, meget enkel løsning, men også en løsning, der i den grad er skalerbar. Sensorerne er meget enkle at opstille og sætte op, de har en meget lang batterilevetid, og der er en cloud-løsning, som kan køre på mobilt net, og løsningen kræver ikke en gang en dyr infrastruktur, fordi den kan kobles på eksisterende systemer. Xtellio Wireless kan bruges i mange forskellige brancher og også i lande, der er knap så digitaliserede som Danmark, og det er helt centralt, hvis vi skal lykkes med omstillingen i et globalt perspektiv.

Med prisen og æren følger 50.000 kroner.

 CEO Tom Valbak Aardestrup flankeret af (fra venstre) administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen, branchedirektør i DI Produktion Peter Trillingsgaard og formand for Ingeniørforeningen, IDA, Laura Klitgaard. Foto: MCH/Lars Møller.

DI Produktion: Utrolig vigtigt for os at støtte op om
HI Sustainable Development Award er sponsoreret af DI Produktion, der selv som noget nyt er repræsenteret på HI-messen med en 500 kvadratmeter stor stand med fokus på organisationens tre mærkesager; kvalificeret arbejdskraft, digitalisering og automatisering samt grøn omstilling, hvoraf ikke mindst sidstnævnte er årsagen til engagementet i prisen.

- Prisen har til formål at synliggøre og hylde dem, der gør en helt særlig forskel, og dem har vi jo nogle rigtig gode eksempler på i dag. Prisen sætter fokus på grøn omstilling og bæredygtig udvikling hos de udstillere, der er her på messen, og den hædrer dem, der tør tage chancer og gør en helt særlig indsats. Og det er utrolig vigtigt for os at støtte op om, fastslog branchedirektør i DI Produktion Peter Trillingsgaard.

Det store, fælles ansvar for den bæredygtige udvikling
I MCH A/S er glæden stor over den flotte, fortsatte opbakning til HI Sustainable Development Award, der med succes blev indført i 2019.

- Der er sket meget både i samfundet og her siden dengang, hvor vi så starten på noget, en trend, som vi gerne ville sætte mere fokus på. Baggrunden for prisen var, at vi alle har et stort, fælles ansvar for den bæredygtige udvikling. Det har vi fortsat og måske mere aktuelt end nogensinde. Derfor hædrer vi de udstillere på HI-messen, som gør en særlig indsats for at integrere bæredygtig udvikling i deres virksomheder. Til de tre nominerede: Tillykke og tak for indsatsen, lød det fra administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen.

-lipe

 

5/10 2023
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense