Scantruck nåede nye højder på liftmessen

Scantruck nåede nye højder på liftmessen

Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense

Et kik på slutsedlerne efter Dansk Liftmesse 2026 afslører, at det på igen måde var til ulempe for Scantruck, at udstillingen var rykket fra Slagelse til Tysklandskaj på Odense Havn. 

Tvært imod. Det var tredje gang, liftbranchens maskinleverandører bød sig til og viste frem. Tidligere har messen ikke udviklet sig til en salgsudstilling. Det blev der i den grad lavet om på i 2026-versionen.

Lift-specialist Flemming Jakobsen med et par særdeles populære Manitou-saxlifte, en SE0808 og en SE1008. Der er fint plads til yderligere en, og model SE1208 er da også på vej på markedet. Den ventes til Danmark i løbet af sommeren.

- Vi solgte ikke færre end fire forskellige typer lifte. Og mens salg af maskiner på udstillinger i mange tilfælde mere eller mindre kan være aftalt på forhånd mellem køberen og maskinfirmaet, var der tale om fire styk rene messe-salg. 

- Firmaer besøgte liftmessen, kiggede på maskiner på Scantrucks stand, og kørte hjem med aftaler om, at vi leverer nye lifte. Det føles ganske overvældende, konstaterede lift-ekspert Flemming Jakobsen hos Scantruck.

Maskinfirmaet mødte med lifte fra både Manitou, Platform Basket og PB Platforms. De købelystne liftkunder valgte både en saxlift, en bomlift, en larvebåndslift og en teleskoplæsser.

Ingen er på hyggetur

Vejrguderne smilede mildt til Dansk Liftmesse 2026, som begge dage var velsignet med behagelige temperaturer og sol. Flemming Jakobsen, som er medlem af messens bestyrelse, vurderer et besøgstal omkring 300.

Scantrucks markedschef Dennis Faurby mellem et par vidt forskellige lifte på messen i Odense. Til venstre en Heron 10 på bælter fra Platform Basket og til højre en voldsomt større model fra PB Platforms med arbejdshøjde på 13 meter og 8 kvadratmeter platform.

- I forhold til mange andre fagmesser lyder det måske ikke af meget. Men liftmessen er jo en meget specialiseret udstilling med meget dedikerede besøgende.

- Ingen gæster er på hyggetur. Alle kommer med et yderst professionelt formål. På messens førstedag havde vi primært besøg af udlejere, mens det på andendagen mere var nedbrydere og håndværkere, der besøgte os, siger Flemming Jakobsen.

Messen skal flytte
Messearealet på Odense Havns Tysklandskaj viste sig fortrinligt til formålet, men liftbranchen er allerede gået på jagt efter et nyt udstillingsområde til næste messe om to år. 

Mange besøgende på Scantruck-standen benyttede lejligheden til at se liftmessen lidt fra oven. Det giver en Manitou 200ATJ bomlift prima mulighed for.  


Der er nemlig byggeplaner for havneområdet, som kolliderer med en fremtid som showroom for lifte og minikraner fremover. 

- Det er naturligvis en udfordring, men sådan nogle er vi faktisk gode til at løse. Så det skal nok lykkes at finde en mere permanent messe-løsning til næste udgave af Dansk Liftmesse, som vi har sat i kalenderen til 2028, siger Flemming Jakobsen.  

-hawin

26/5 2026
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul