Andrewex Timber i samarbejde med N.C. Nielsen

Andrewex Timber i samarbejde med N.C. Nielsen

Andrewex Tvärskog Timber AB har øget deres fartøjsflåde yderligere med en Konecranes SMV 13,6-600C., leveret af N.C. Nielsen. Med en kapacitet på 13,6 ton er maskinen et godt tilskud til truckparken på samlet fem maskiner, og den skal i begyndelsen arbejde ved justerings- og tørringsanlægget på savværket. To forhjulstrukne hjullæssere med gribeklo er også en del af maskinparken

Andrewex har siden 2016 været et polsk privatejet savværk (tidligere Rörvik) beliggende i Tvärskog, et længere stenkast fra Nybro og Kalmar i Småland. Med en årlig omsætning på 240 millioner kroner og en produktion på ca. 65.000 kubikmeter savet tømmer, beskæftiger man i øjeblikket 34 personer, heraf fire funktionærer. Råvarerne til produktionen udgør hele 130.000 kubikmeter tømmer.

- Hvis man forestiller sig, at en tømmerlastbil kan læsse mellem 50-55 kubikmeter tømmer pr. gang, bliver det til nogle tusinde transporter, siger Thomas Gustafsson, administrerende direktør hos Andrewex.

Han kommer ind på, at værdien af blot en uges råvareforsyning beløber sig til næsten fire millioner kroner.

- Vores koncern har to fabrikker i Polen, som blandt andet fremstiller fyrretræsmøbler til IKEA. Dermed er Andrewex den største eksterne leverandør af fyrretræsmøbler til IKEA. En del af fyrretræsvolumenerne til fabrikkerne sources fra vores savværk her i Småland, siger Thomas.

Træhuse i porteføljen
I koncernen er der også en producent af træhuse, Andrewex Housing, som har specialiseret sig i træhusmoduler til syv beboelsesejendomme til det polske og tyske marked.

- Det vi har specialiseret os i her i Tvärskog, ud over at producere fyrretræ til koncernens møbelfabrikker, er fingerskarret træ i forskellige længder. Inden længe begynder vi at levere træ til Storbritannien gennem et eget indenlandsk selskab. I løbet af foråret vil vi også begynde at levere til USA.

- Vi har et meget fleksibelt anlæg, og vi har derfor noget lettere ved at indrette os på markedet og finde nye veje, mere end hvad der måske er almindeligt i vores branche. Vi kommer til at igangsætte endnu et skift i produktionen og investere i en ny høvlelinje i indeværende år, afslører Thomas Gustafsson.

Velfungerende service er vigtig
Udviklingen i virksomheden stiller naturligvis krav til, at man hele tiden har den rette kapacitet. Og at maskinerne fungerer og er i kontinuerlig drift uden unødig nedetid. En velfungerende servicering af maskinparken er derfor utroligt vigtig.

- Siden vi investerede i vores nye truck fra Konecranes har N.C. Nielsen derfor overtaget serviceringen af alle vores trucks, uanset mærke. Vi er utroligt tilfredse og føler os trygge ved at have kompetencerne tæt på, forklarer Thomas Gustafsson.

N. C. Nielsens kompetente serviceteknikere Ola Hellewell og Frans Fogelberg er da også kun en telefonsamtale væk. Og som distriktschefen for N.C. Nielsen i Sverige, Håkan Lorén, kommer ind på, bliver en virksomhed ikke komplet, hvis helheden ikke fungerer.

- At udvikle en truck i henhold til kundens ønsker, levere den på rette tidspunkt og til den rette pris er én ting, men hvis serviceplanen og den løbende kontakt ikke fungerer, har vi ikke nået vores mål, siger Håkan Lorén.

Dialog om endnu en maskine
Lige nu er Andrewex Tvärskog Timber i dialog med N. C. Nielsen om at investere i endnu en Konecranes-maskine, formentlig med lidt større kapacitet end den forrige.

- Vi er utroligt tilfredse med samarbejdet mellem os og ser frem til at udvikle os videre sammen. Det er altid nemmere, når man har samme grundlæggende tankegang i en forretningsrelation, forklarer Thomas Gustafsson.

-hawin

 

 

 

9/8 2023
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense