Effektiv pallehåndtering på webshoplageret

Effektiv pallehåndtering på webshoplageret

Håndteringen af tomme paller på lageret hos AO Workwear har fået en overhaling. Palomat har leveret løsningen der gør op med spredte, skæve pallestakke og manuelle løft

AO Workwear har over 250.000 varer og 180 brands i sortimentet – fordelt på de to webshops, Billig-arbejstoj og Pro-dress. Fra deres hovedkontor i Spjald håndterer de alt fra ordremodtagelse til forsendelse – og leverer de arbejdstøj til både private og erhverv i hele Europa.

I en højteknologisk virksomhed som AO Workwear er der områder, hvor manuelle processer stadig kan bremse effektiviteten. Ét af dem var håndteringen af tomme paller.

Ifølge Knud Pedersen, teamleder for Autostore og varemodtagelse, var det tidligere en fysisk krævende og ineffektiv proces, hvor man brugte el-stablere til at stable pallerne med, hvorefter medarbejderne manuelt skulle trække dem over på en pallestak.

- Når stakken blev fem-seks paller høj, kunne man ikke stable højere, og resultatet blev en lang bane af små, skæve stakke, der fyldte unødigt meget og skabte rod på lageret, fortæller Knud, og kommer ind på at det frustrerede medarbejderne.

Derfor kiggede man efter en løsning, der kunne effektivisere håndteringen af paller på lageret. Og valget faldt på en løsning fra Palomat, der stabler pallerne automatisk. 

Selve det automatiske pallemagasin hedder også Palomat. Siden det er blevet installeret på lageret, har AO Workwear oplevet markante forbedringer. Både i arbejdsmiljø og effektivitet.

Knud Pedersen fortæller, at den største gevinst med løsningen handler om de ergonomiske forbedringer medarbejderne har opnået.

- Det betyder meget for alle medarbejderne, at vi ikke skal løfte vores paller længere, siger han og kommer ind på at det er meget nemmere, at Palomaten gør alt arbejdet, når man skal hente eller aflevere en palle.

På den måde sparer medarbejderne tid og forebygger samtidigt arbejdsskader.

Den automatiske stabling har også skabt orden og givet en bedre udnyttelse af pladsen på lageret.

Når man tidligere skulle sende et helt parti paller ud, der stod skævt, kunne de nemt komme til at fylde meget i lastbilen. Det gør den nye løsning op med. 

Når man kører pallerne over et fast sted på lageret, kan de stå meget tættere, når stakkene er helt lige. Og så kan man altså også stable dem højere. På den måde har Palomaten givet os store pladsbesparelser.

Pallehåndteringen er også blevet let og hurtig for alle – uanset om man har truckcertifikat eller ej.

- Før skulle vi have fat i en kollega med truckcertifikat for at få en palle ned. Nu kan du bare gå hen og tage en palle ud. Det er let og hurtigt for alle, fortæller Knud Pedersen.

-hawin 

1/7 2025
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik
  • Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    truck ›Hitoshi Matsuoka, Thomas Hibinger og Aaron M. Jones skal lede Toyota Industries Corporations nye globale forretning, TAL, inden for lagerautomatisering. Tiltaget lanceres på LogiMAT 2026
  • Fælles forskning i mobile robotter

    Fælles forskning i mobile robotter

    truck ›BEUMER Group og Fraunhofer-instituttet lancerer et "Enterprise Lab", der vil kombinere forskning med industriel praksis
  • Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    truck ›De nye DV180/250S-9 dieselgaffeltrucks er virksomhedens største, og udvider Bobcats portefølje af tunge materialehåndteringsmaskiner på markedet i Europa, Mellemøsten og Afrika
  • Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    truck ›Den 8. udgave af den årlige vejfest for maskiner i Ringsted blev også den største - målt på både besøgende og virksomheder. Næste år kræver tilslutningen et nyt koncept, siger en af dem
  • IFOY Award Start-Up of the Year

    IFOY Award Start-Up of the Year

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne, denne gang er de de sidste fire