Tre vinderteknologier i fokusDe tre vindere af "LogiMAT Best Product" på podiet ved prisoverrækkelsen.

Tre vinderteknologier i fokus

Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik

Bag konkurrencen ”LogiMAT Best Product” står EuroExpo, arrangøren af LogiMAT. En uafhængig jury af forskere og journalister har vurderet 116 indsendte konkurrencebidrag, før tre løsninger blev udvalgt som vindere i hver sin kategori. 

Fælles for dem er fokus på realtidsdata, fleksibel automatisering, øget sikkerhed samtidig med at lavere ressourceforbrug og hører til deres egenskaber.

Priserne blev uddelt 24. marts ved en ceremoni i LogiMAT Arena under LogiMAT-messen i Stuttgart.

AI gør video til aktiv driftsdata
I kategorien ”Software, kommunikation, IT” vandt Ehrhardt Partner Group med EPG Aura Observer, udviklet i samarbejde med NVIDIA.

Løsningen gør videofeeds fra lageret til en aktiv datakilde via AI-baseret realtidsanalyse. Hvor video hidtil primært har været brugt til efterfølgende dokumentation, muliggør systemet kontinuerlig, automatiseret overvågning af driften.

Ved hjælp af vision-sprog-modeller analyserer systemet bevægelser, interaktioner og arbejdsgange og fortolker deres betydning i kontekst. Det skelner mellem normal drift og afvigelser og omsætter hændelser til operationelle signaler.

Analysen er hændelsesstyret, og brugerne kan selv definere, hvilke situationer der skal overvåges. 

Samtidig anonymiseres persondata, og der lagres ikke videomateriale – kun hændelser og statusdata – hvilket sikrer overholdelse af databeskyttelseskrav.

Loftet bliver nyt automatiseringsområde
I kategorien ”Pluk, transport, løft og lagerteknologi” gik prisen til CeiliX Technology for SkyBot – en mobil, omnidirektionel loftmonteret cobot. 

Systemet er baseret på det modulære loftskinnesystem CeiliXElements, som gør det muligt for robotten at bevæge sig frit i flere dimensioner uafhængigt af gulvlayout, søjler og eksisterende installationer.

Den patenterede teknologi muliggør kollisionsfri bevægelse af robotter og kraner langs loftet og gør dermed loftet til et aktivt produktions- og logistikområde. 

Løsningen kan implementeres på tværs af niveauer og haller i ét sammenhængende layout.

SkyBot kan håndtere monterings-, transport- og håndteringsopgaver og opererer uden at påvirke eksisterende trafik på gulvet. 

Systemet er skalerbart: Flere enheder kan arbejde samtidig, passere hinanden og håndtere varierende belastning uden behov for større ombygninger.

Ultralyd baner vej på lageret
”Identifikation, lastsikring samt emballerings- og lasteteknologi” udgjorde den tredje kategori. Her vandt norske Sonair med ADAR-sensoren (Acoustic Detection and Ranging).

Teknologien anvender ultrakompakte 3D-ultralydssensorer, der via bølgelængdetilpassede transducere, softwarebaseret stråleformning og objektgenkendelsesalgoritmer registrerer omgivelser i tre dimensioner.

Med et 180 x 180 graders synsfelt giver ADAR fuld dybdeopfattelse i alle retninger og gør det muligt for autonome robotter at registrere både mennesker og objekter i alle højder.

Ifølge LogiMATs omtale af løsningen, kan den reducere sensor- og sikkerhedsomkostninger med op til 50 % sammenlignet med traditionelle sensoropsætninger baseret på LiDAR og kameraer. 

Samtidig er energiforbrug og processorkrav lave, og solid-state-designet bidrager til længere batterilevetid.

Resultatet er en mere kompakt, energieffektiv og omkostningsreducerende sensorløsning, der styrker sikkerheden og produktiviteten i robotbaserede logistikmiljøer.

-hawin


25/3 2026
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense