Fremtidens intralogistik hyldet i DortmundVinderne bliver fejret ved uddelingen af IFOY AWARD 2025 i Dortmund.

Fremtidens intralogistik hyldet i Dortmund

Ustabile markeder, stigende omkostningspres og vedvarende mangel på arbejdskraft er med til at drive udviklingen af innovative og effektive intralogistikløsninger. For nylig blev IFOY Award uddelt til løsninger der gør en stor forskel

Kort før sommerferien modtog vindervirksomhederne EP Equipment, Exotec, Geekplus, Interroll, Jungheinrich, Plancise og Still priserne i den internationale intralogistikkonkurrence, IFOY AWARD 2025. 

Der var stående ovationer ved prisuddelingen i Phoenix des Lumières i Dortmund, hvor også Filics modtog prisen for Start-up of the Year.

Seancen, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, bød på indlæg og rosende ord fra ledere i erhvervsliv, forskningsinstitutioner og brancheforeninger i tranport og logistiksektoren og fra aktører i intralogistikindustrien.

En vigtig konkurrence
”International Intralogistics and Forklift Truck of the Year, IFOY AWARD” er da også en af de vigtige teknologikonkurrencer inden for intralogistik på verdensplan.

I alt 49 produkter var på ansøgerlisten om deltagelse i konkurrencen, hvor 15 virksomheder med 21 produkter og løsninger nåede årets finale.

- Alene finalelisten viser den enorme innovationskraft inden for intralogistik. Juryens beslutninger afspejler mere end nogensinde, at ustabile markeder, stigende omkostningspres og den vedvarende mangel på arbejdskraft i mindre grad kræver gradvise forbedringer og i højere grad praktiske, og økonomisk bæredygtige løsninger.

- Automatisering er en klar tendens, men det er forenklet tænkning, der driver reel innovation, sagde Anita Würmser, formand for IFOY-juryen, ved prisuddelingen i Dortmund. 

Årets lagertruck 

En kraftfuld, men enkel elektrisk pallevogn steg til tops – og imponerede med sin brugervenlighed og høje ydeevne i automatiseret drift i kategorien ”warehouse truck of the year”.  X Mover EXP15 hedder den og er fra EP Equipment.

Ifølge juryen er EXP15 et fremragende eksempel på vellykket forenkling inden for automatisering af interne transportprocesser. Palletrucken, der kan bruges både manuelt og autonomt, udmærker sig ved sit robuste design, intuitive håndtering og sin ”Record and Run”-funktion, som gør det muligt at indlæse kørselsruter uden programmeringsfærdigheder eller træning.

Kombineret med pris-ydelsesforhold sænker enheden fra den kinesiske producent, adgangsbarriererne til delvis automatisering betydeligt.

Det gør den til en attraktiv mulighed i helt nye applikationer, som erstatning af ældre truck i eksiterende løsninger og som det første skridt inden for automatiserin af interne processer.

Robotlager-systemer

I kategorien ”robot warehouse system” gik prisen til Exotec for deres Next generation skypod system. Robotløsningen fra Frankrig imponerede med sit slanke design, øgede dynamik og ekstremt høje lagringsdensitet.

Robotten er den eneste systemkomponent, der integrerer alle nøglefunktioner i en kompakt alt-i-én-enhed – uden behov for komplekse undersystemer såsom transportbånd eller sorteringsmaskiner.

Særligt bemærkelsesværdigt er dens evne til fleksibelt at sekventere varer under transport og udnytte pladsen selv under reolerne. Den modulære arkitektur, intelligente routing og lukkede processer kombinerer ny teknologi med praktiske fordele.

Ifølge juryen er det let skalerbare system dermed en fremtidssikret løsning for en lang række brancher – med høj tilpasningsevne og betydeligt reduceret investeringsrisiko i usikre tider. 

Integrerede kundeløsningerI flagskibskategorien ”integrated customer solution” sikrede Geekplus fra Kina sig sejren i et ekstremt tæt løb med automatiseringen af det nye Dr. Max-lager i Telgate nær Bergamo, Italien.

Det, der overbeviste juryen, var den samlede pakke af kundefordele, systemtilgængelighed og skalerbarhed - kombineret med minimale personalekrav.

I fase et implementerede Geekplus Europe en løsning til 11.000 produkter inden for e-handel og apotek på kun 1.300 kvadratmeter. Opsætningen omfatter 22 RoboShuttles til dobbeltdyb opbevaring og 50 P40-robotter til hurtig transport af kasser.

Pick-to-light-arbejdsstationer muliggør ergonomisk og fejlfri plukning af mere end 200 kasser i timen for hver station. Juryen var især imponeret over et smart placeret transportbånd over køreområdet – en pladsbesparende løsning, der fordoblede produktiviteten.

Et skoleeksempel på fremtidssikret lagerautomatisering i den farmaceutiske sektor, ifølge juryens bedømmelse.

Årets specielle løsningEfter en tæt konkurrence i kategorien ”special of the year” vandt Interroll fra Schweiz med MCP PLAY (Modular Conveyor Platform).

Kontrolløsningen til den modulopbyggede transportørplatform til kasser og kartoner muliggør enkel og hurtig implementering af systemer til håndtering af emner på op til 50 kg. og opnår energibesparelser på op til 30 %.

E-handelsforhandlere og 3PL-serviceudbydere drager især fordel af en stigning i gennemløbshastigheden på op til 100 procent. Juryen taler om et paradigmeskifte inden for transportteknologi.

MCP PLAY muliggør præcis lokalisering af varer, frit skalerbare zonestørrelser og problemfri sammenlægning af flere linjer.

Innovative funktioner omfatter ”adjust to gap” til reduceret afstand mellem varer og ”flowing merge” til kontinuerlig sammenlægning uden stop. Takket være den åbne grænseflade fungerer systemet uden en PLC og reducerer it-kompleksiteten betydeligt.

Årets modvægtstruck


Årets vinder i kategoroen ”counter balanced truck” er EFG 425 fra Jungheinrich. Den kraftfulde 3,5-tons elektriske gaffeltruck fra den Hamborg-baserede producent, er designet til tungt arbejde indendørs og udendørs.

Trucken imponerede i IFOY-testen med sit stærke dobbeltmotordrev, høje gennemstrømning på op til 389 paller pr. skift og glimrende udsyn hele vejen rundt takket være et glastag og et slankt mastdesign.

Juryen roste især kombinationen af robust konstruktion, forbedret temperaturstabilitet under tilbehørsdrift og den ergonomiske førerkabine.

Ifølge juryen er EFG 425 med sine køre- og løftehastigheder et kraftfuldt svar på den stigende efterspørgsel efter emissionsfri gaffeltrucks med forbrændingsmotorens ydeevne. Den sætter simpelt hen nye standarder for ydeevne, sikkerhed og kørekomfort.

Styr på arbejdsstyrken
Årets intralogistiksoftware er løsningen ”workforce management for logistics” fra østrigske Plancise.

SaaS-værktøjet, der er specielt udviklet til større logistikcentre med mere end hundrede medarbejdere, digitaliserer den tidligere hovedsageligt manuelle personaleplanlægning og tilpasser den til svingende mængder og sæsonbestemte behov, hvilket er en nøglekompetence i tider med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Gennem dynamisk kapacitet og daglig planlægning i realtid registrerer cloud-softwaren underbemanding eller overbemanding og foreslår målrettede personaleændringer baseret på gennemløbsprognoser, kvalifikationer og den aktuelle arbejdsbyrde.

Juryen anerkender især den innovative implementering, som ikke kun frigør effektivitetspotentiale, men også lukker et tidligere overset hul i intralogistikken.

Årets mobile robotFM-X iGo fra Still er blevet hædret med IFOY AWARD 2025 i kategorien ”mobile robot”. Den første serieproducerede automatiserede Li-Ion-reachtruck fra den Hamborg-baserede producent er en døråbner for integration af autonom teknologi i eksisterende lagermiljøer.

Juryen var især imponeret over den integrerede sikkerhedsteknologi i henhold til ISO 3691-4, den smalle gangbredde, det digitale servicekoncept baseret på en digital tvilling til hvert køretøj og den intuitive idriftsættelse via iGo easy-softwaren.

I et marked, der i stigende grad udfordres af mangel på kvalificeret arbejdskraft og høje effektivitetskrav, rammer FM-X iGo tidsånden, fastslår juryen i sin bedømmelse.

Løsningen henvender sig eksplicit til små og mellemstore virksomheder, der hidtil har været afskrækket af udfordringerne ved komplekse automatiseringsprojekter.

Årets ”start-up”
Fire unge virksomheder med potentiale til at ”ryste posen” i logistikindustrien konkurrerede om prisen i kategorien, ”start-up of the year”. Vinderen blev den München-baserede start-up, Filics med deres Filics Unit.

Løsningen består af to autonome robotter, der udgør et CE-certificeret dobbeltskisystem, der synkront kan køre ind under og passere under europaller.

Skiene, der har form som en gaffeltrucks ”monogaffel” har en nyttelast på op til et ton og muliggør automatisering af manuelle pallevognsprocesser, der tidligere var økonomisk urealistiske i blok- og linjelagre eller trange produktions- og logistikmiljøer.

Juryen roste især den høje kvalitet af løfte- og køre-modulerne, systemets fleksible anvendelighed i brownfield-miljøer og dets potentiale for automatiseret lastning og losning af lastbiler. Pladsbesparelsen på op til 66 procent gjorde også stort indtryk.

En pris man regner med
IFOY AWARD uddeler priser til årets mest innovative intralogistikprodukter og -løsninger. Prisen har etableret sig som en benchmark for økonomisk effektivitet og innovation, og betragtes som en af de mest prestigefyldte internationale innovationspriser inden for intralogistik på grund af sin ekspertvurdering.

Beslutningen træffes på baggrund af en tredelt auditproces, der består af den omfattende IFOY-testprotokol med omkring 80 kriterier, den videnskabelige IFOY innovation check og juryens test.

Det er afgørende, at de nominerede ikke sammenlignes med hinanden, men snarere med deres konkurrerende enheder på markedet.

Vinderne af IFOY AWARD udvælges årligt af en international jury bestående af fagjournalister.

IFOY AWARD sponsoreres af den tyske brancheforening for materialehåndtering og intralogistik (Fachverband Fördertechnik und Intralogistik) og Robotics + Automation Association inden for VDMA.

-hawin

 

11/8 2025
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik
  • Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    truck ›Hitoshi Matsuoka, Thomas Hibinger og Aaron M. Jones skal lede Toyota Industries Corporations nye globale forretning, TAL, inden for lagerautomatisering. Tiltaget lanceres på LogiMAT 2026
  • Fælles forskning i mobile robotter

    Fælles forskning i mobile robotter

    truck ›BEUMER Group og Fraunhofer-instituttet lancerer et "Enterprise Lab", der vil kombinere forskning med industriel praksis
  • Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    truck ›De nye DV180/250S-9 dieselgaffeltrucks er virksomhedens største, og udvider Bobcats portefølje af tunge materialehåndteringsmaskiner på markedet i Europa, Mellemøsten og Afrika
  • Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    truck ›Den 8. udgave af den årlige vejfest for maskiner i Ringsted blev også den største - målt på både besøgende og virksomheder. Næste år kræver tilslutningen et nyt koncept, siger en af dem
  • IFOY Award Start-Up of the Year

    IFOY Award Start-Up of the Year

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne, denne gang er de de sidste fire