Vanderlande køber Siemens Logistics

Vanderlande køber Siemens Logistics

Leverandøren af logistik og procesautomatiseringsløsninger til lager- logistik-, pakke- og lufthavnssektoren, Vanderlande overtager Siemens Logistics fra den nuværende ejer Siemens

Siemens Logistics leverer løsninger til bagage- og fragthåndtering og digitale løsninger, der kan transformere fremtidens lufthavnsdrift.

Det er løsninger som Vanderlande mener kan supplere og styrke deres forretning. Parterne har underskrevet en aftale om at Vanderlande overtager logistikselskabet.

Købet har fået fuld godkendelse og støtte fra bestyrelsen og direktionen i både Vanderlande og moderselskabet Toyota Industries Corporation (TICO) og fra Siemens' bestyrelse.

Den forestående transaktion vil være et værdifuldt tiltag for kunderne, da Vanderlande får hurtigere adgang til avancerede teknologier.

Ud over at det styrker selskabets globale tilstedeværelse, skaber det nemlig grundlag for bedre lokal service, samtidig med at synergierne inden for teknologiudvikling bliver værdifuld for kunderne.

Positive markedsudsigter
Opkøbet, der bidrager til Vanderlandes lufthavnsforretning, styrker dermed også fundamentet for virksomhedens vækst inden for det bredere marked for automatiseret logistik.

Det globale logistiklandskab er præget af store forandringer med stigende efterspørgsel på effektive, automatiserede systemer.

Vanderlande, der er kendt for sine løsninger inden for lufthavnslogistik, ser et enormt potentiale for vedvarende vækst med opkøbet.

Det skyldes ikke mindst, at et stigende antal passagerer og lufthavne, der investerer massivt i modernisering, kommer til at påvirke de langsigtede markedsudsigter for lufthavnsautomatisering positivt.

Det perfekte match
I den forbindelse er Siemens Logistics vigtig. Virkomheden har en stærk organisation med en stab af dygtige medarbejdere, som har ført til både et solidt omdømme og til årtiers tillidsfulde relationer med kunderne.

Andrew Manship, Vanderlandes præsident og ceo mener da også, at Siemens Logistics' innovative tilgang og robuste forretningsmodel passer perfekt til Vanderlandes vision for fremtiden.

- Virksomhedens fremsynede og innovative tankegang er et bevis på dens evne til at tilpasse sig skiftende markedsdynamikker. Vores kunder vil få gavn af et bredere udvalg af løsninger og services, som gør dem i stand til at håndtere deres udfordringer mere effektivt, siger han.

Kulturel synergi
Siemens Logistics er en veletableret aktør i logistikbranchen, og er kendt for sin store ekspertise, dygtighed og evne til at forudse den fremtidige markedsdynamik.

Med en kultur, der er forankret i innovation, har virksomheden opbygget et solidt omdømme ved løbende at tilpasse sig nye tendenser og levere service af høj kvalitet til sine kunder.

Årtiers brancheerfaring, stærke kunderelationer og en fremtidsfokuseret tilgang supplerer perfekt Vanderlandes mission om at være på forkant med udviklingen.

- Som en fremtrædende leverandør af løsninger til lufthavnslogistik har Siemens Logistics et førsteklasses omdømme inden for bagage- og luftfragthåndtering.

Sammen med Vanderlande og vore engagerede globale teams ser vi frem til at tilføre lufthavnsbranchen nye impulser og understøtte vores kunders forretning med fremtidsorienterede teknologier, siger Michael Schneider, CEO for Siemens Logistics.

Potentiale for værditilvækst
Han kommer ind på at virksomhedens innovative portefølje af stæk hardware og software sammen med det omfattende udvalg af ”smart-services” supplerer Vanderlandes portefølje perfekt.

- Tilsammen vil det være en af drivkræfterne i automatiseringen og digitaliseringen inden for branchen.

- Et fælles set-up betyder endvidere, at vores kunder såvel som vores teams kan se frem til et betydeligt udviklings- og værditilvækstpotentiale, forklarer Michael Schneider.

Transaktionen er underlagt de sædvanlige myndighedsgodkendelser, og den forventes afsluttet i løbet af kalenderåret 2025.

-hawin

 

31/10 2024
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense