transportmessen banner
transportmessen banner
transportmessen banner

 

Nyheder på datafangstens domæneCognex DataMan DM8700 læser selv de besværligste koder.

Nyheder på datafangstens domæne

Norris Print-Tech er klar med en stribe nyheder og lancerer både den altfortærende Cognex CM8700 1D/2D stregkodescanner, Datalogics Matrix 320 inline scanner til industri-produktion og automatiserede lagre og Zebras nye, meget handy CS6080 scanner, der kan anvendes på flere forskellige måder

I hårde produktionsmiljøer, kan det indimellem være svært at læse koderne, enten fordi koderne selv kan være krøllede og beskadigede og måske have en anderledes struktur. Dermed bliver der tale om ’besværlige koder’, som tager tid at aflæse.

Nu lancerer Cognex en stor serie af scannere med en helt ekstraordinær evne til at læse selv de besværligste koder.

Norris Print-Tech forhandler Cognex DataMan DM8700 og her lyder meldingen, at scanneren er fremragende til at læse koder, som de fleste andre stregkodescannere ikke kan læse. Læsningen sker på traditionel vis ved at pege og trykke på aftrækkeren, og scanneren kan endvidere trimmes til optimal læsning på de givne koder. DM8700 programmeres primært med Cognex's DataMan SetUp tool. 

Scanneren har autofokus og HDR teknologi, samt forskellige typer belysning, som gør den i stand til at læse udfordrende stregkoder som f.eks. en indgraveret stregkode på en blank, cylindrisk overflade.

DataMan 8700 er udstyret med et lille OLED display, som viser en række indstillinger, batteri status, WiFi signal, læst kode og meget andet. I forbindelse med displayet findes tre betjeningsknapper så man kan lave opsætning direkte på scanneren.

DM8700 er robust og bl.a. resistent overfor både olie og vand, og klarer fald mod beton fra 2,5 meters højde.

Stregkodescanneren findes som både kablet og trådløs. Begge varianter har mulighed for Ethernet opkobling med diverse PLC protokoller mm.

Lynhurtige fastmonterede inlinescannere

Matrix 320 - den første model i Datalogics nye generation af kraftfulde inline stregkodelæsere til både 1D og 2D koder i hurtige produktions- og lagerautomationsløsninger.

Kravene til processorhastighed i en scanner er ekstra høje, når det foregår i automationsløsninger på lagre og i produktioner. Her har den fastmonterede inline-scanner typisk bare en brøkdel af et sekund til at læse koden, inden den er passeret forbi og løbet dermed er kørt. Det lever Datalogics nye scanner i dén grad op til.

Matrix 320 har multicore-processor og læser derfor helt op til 20 gange hurtigere end sin forgænger, der også var temmelig hurtig.

Samtidig byder scanneren på et bredt 16/9 format læsefelt i modsætning til langt de fleste andre inline-scannere på markedet. Med en given og oftest begrænset plads til rådighed mht. afstand fra læser til de forbipasserende emner kan Matrix 320 læse større og dertil mere varierende placerede stregkoder, end det normalt opleves blandt inline-scannere.

Der er mulighed for at få en Matrix 320 leveret med flere forskellige lyskilder (hvid, blå, rød), der vælges afhængig af de typiske produktoverflader scanneren møder og de lysforhold der i øvrigt er på scannings-stedet. Matrix 320 findes desuden i to udgaver med hhv. 14 hhv. 36 LED-lyskilder - jo mere lys, jo bedre læseafstand.

Disse scannere kan således fintunes temmelig optimalt til den helt konkrete arbejdsopgave.

Ultrakompakt trådløs stregkodelæser

Zebra CS6080 er en solid videreudvikling af model CS4070, der nu er udgået. Afløseren er endnu mere handy, klarer flere scanninger pr. opladning og er ikke mindst endnu mere hårdfør med sin IP64 støv-/vandbeskyttelse end forgængeren.

Zebras nye kompaktscanner kan anvendes både trådløst online og med kabel til 1D stregkoder og 2D-koder, herunder som presentation scanner.

En CS6080 kan anvendes på mange måder. I trådløs mode kan scanneren sende data via Bluetooth til en fast host med f.eks. lageroptællinger, men brugeren kan via en tast på scanneren skifte til opkobling til f.eks. en tablet i en POS-situation, hvorved scanneren fungere som tablettens forlængede arm til datafangst.

I kabelopkoblet mode kan scanneren, placeret i en intellistand-holder, fungere som håndfri scanner (såkaldt presentation scanner) foruden almindelig kablet drift til PC/host. Skift mellem batteridrift og kablet drift sker lynhurtigt ved at skifte bundstykket i scanneren.

Udskiftning af batteri er også en lynhurtig manøvre, omend behovet ikke ligefrem opstår ofte. Performance er nemlig 18 timers drift/13.000 scanninger pr. opladning - et niveau der ifølge Norris Print-Tech, ikke rigtig matches blandt "de andre i klassen".

En anden fiks feature er "find mig" funktionen. Har en bruger glemt, hvor scanneren blev efterladt, kan man på basen/laderen aktivere pager-knappen og derved aktivere scannerens "her er jeg" lydsekvens.

Zebra DS6080 er alt i alt en temmelig alsidig scanner til ret forskelligartede arbejdsopgaver, feks:

- Plukkevogne i retail og lager, vægter-kontrolopgaver og healthcare

 -hawin

 

Læs mere om datafangst

23/6 2021