Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet

Ifølge ALPI har løsningen gjort en reel forskel for truckførerne på terminalen. De bliver aflastet i skulder, albue og håndled og oplever kørslen mere naturlig og mindre fysisk krævende.

Teamleder Børge Villadsen kunne hurtigt se potentialet i den nye truckløsning. Han stiftede første gang bekendtskab med minirattet i forbindelse med en test hos ALPI i Herning:

- Jeg kunne med det samme mærke, at det giver noget, at man ikke skal sidde med strakt arm, når man arbejder mange timer på en dag. Da vi fik den på prøve her i Padborg, kunne vores truckførere også godt mærke, at de var mere afslappede i kroppen. Efter en lang dag var skulderen ikke længere så øm, udtaler han på baggrund af ALPI-erfaringerne. 

Mere afslappet arbejdsstilling
På den travle terminal i Padborg bruges Linde-truckene til at håndtere pallegods og længdegods, der kan løftes med truck. 

Med minirattet hviler venstre arm afslappet på armlænet, mens højre hånd styrer løfte- og sænkefunktionerne. Det giver en mere rolig og afbalanceret kørestilling, hvor kroppen ikke påvirkes på samme måde som ved et traditionelt rat.

- Du sidder mere afslappet, og begge arme falder mere naturligt til ro. Hele tanken bag minirattet er jo at mindske påvirkningen på hånd, albue og skuldre. Det kan man især mærke efter en lang arbejdsdag, hvor man har kørt i mange timer. 

Dagen efter mærker man ikke på samme måde, at kroppen først skal i gang, udtaler Børge Villadsen fra ALPI i Padborg.

Hurtigt tilvænning til ny teknologi
Selvom det for mange truckførere kan virke som en stor forandring at undvære det klassiske rat, har overgangen ifølge ALPI været overraskende nem. Truckførerne vænnede sig hurtigt til det nye styrekoncept og oplevede på kort tid, at minirattet blev en naturlig del af arbejdet. 

Det skyldes ikke mindst at løsningen er intuitiv, præcis og komfortabel i brug og hurtigt er blevet integreret på ALPI-terminalen i Padborg.

Teamleder Børge Villadsen fra ALPI i Padborg har peget på Linde el-truck med minirat fra N.C. Nielsen. Styrekonceptet i de nye Linde-truck har bidraget positivt til ergonomien og mindsket belastningen af hænder, albuer og skuldre hos alle truckførere på terminalen i Padborg.

Hos ALPI ser man ergonomiske forbedringer som en vigtig del af arbejdet med trivsel og forebyggelse. Når truckførerne dagligt stiger ind og ud af trucken mange gange og bruger mange timer i truckene, kan selv mindre belastningsreduktioner få stor betydning over tid. 

Minirattet, en forbedret affjedring, et øget udsyn fra førerpositionen og en lav indstigningshøjde i Linde el-truckene giver samlet set et ergonomisk løft. 

- Vi vil gerne forebygge de langsomt opbyggende skader, så vi undgår sygefravær hos vores medarbejdere. Det kommer især fra minirattet, men også fra den støddæmpende teknologi på Linde-truckene, når vi kører ind og ud af trailerne ved rampen. 

- Mange små forbedringer betyder noget over tid, når man har mange gentagende bevægelser i løbet af dagen, pointerer Børge Villadsen. 

Social ansvarlighed hos ALPI
Hos ALPI passer fokus på ergonomi godt ind i virksomhedens bredere arbejde med social ansvarlighed og medarbejdertrivsel. 

Med det såkaldte ALPI Care-initiativ støtter virksomheden en lang række interne og eksterne formål af godgørende karakter. Medarbejderne tilgodeses med blandt andet sundhedsforsikringer, økologisk mad i kantinerne og opfordringer til at tage del i sociale aktiviteter og motion.

inirattet på en Linde el-truck syner ikke af meget, men har til gengæld en stor effekt på at forebygge belastningsskader. Det ergonomisk udformede og fintfølende minirat sender elektriske signaler til en række aktuatorer, der sørger for en effektiv drift af truckens betjeningsdel.

ALPI ønsker på denne vis at tage sig godt af alle medarbejdere. Det handler i høj grad om at tage et socialt ansvar og gennemføre initiativer, der fungerer i praksis. 

På terminalerne handler dette om at have det rette løfte- og transportudstyr, men også om at stille krav til samarbejdspartnere om eksempelvis at godset skal leveres på paller og ikke som løst og uhåndterligt gods, der skal løftes manuelt.

- At køre med minirat er altid en individuel afgørelse. Det er et godt eksempel på udstyr, som tilpasses vores virksomhed og vores værdier. Vi sætter vores medarbejdere i centrum og ønsker naturligvis at holde på dem i mange år. 

- Vi er meget lydhøre, når vores truckførere kommer med forbedringsforslag til udstyret på terminalen og hvordan vi kan forbedre vores arbejdsmiljø. Her er der ikke langt fra tanke til handling, uddyber Børge Villadsen fra ALPI.

-hawin


11/8 2026
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker