transportmessen banner
transportmessen banner
transportmessen banner

 

Sengetid får kontrollen tilbage over logistikken

Sengetid får kontrollen tilbage over logistikken

Sengetid har oplevet eksplosiv vækst siden 2017 og er yderligere forstærket under Corona med en vækst på 70-80%. Det har betydet, at den danske producent af kvalitetssenge har måttet udvide og Sengetid har nu lejet sig ind i et 2.500 kvadratmeter lagerlokaler i et moderne industriområde i Køge, som skal give dem kontrollen over fragtdelen tilbage. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet udlejningen af lagerejendommen

Sengetid lejer sig ind på 2.500 kvadratmeter på Sleipnersvej 2 i Køge i et industriområde nær Skandinavisk Transport Center. Lokalerne i Køge skal benyttes til at servicere kunder på hele Sjælland.

Nick Christensen ejer af Sengetid, siger:

- Vi har længe været på udkig efter nye lagerlokaler. Bare i forhold sidste år har vi oplevet en kraftig vækst på 70-80 %, hvilket har givet os en række logistikudfordringer. At have en ejendom her i Køge, der skal fungere som en slags transithal med dertilhørende lagerfunktion, er et led i den udvikling, vi ser. Senge fylder en del, så det har været vigtigt for os, at der var plads nok. Derfor betyder lokalernes størrelse på 2.500 kvadratmeter og højde på over syv meter også meget, da vi så kan udnytte pladsen på bedst mulig vis.

- Vi har indtil nu haft en række samarbejdspartnere på fragtdelen. Med de nye lagerlokaler kan vi tage fragtdelen in-house og optimere logistikken og dermed holde priserne nede, så kunderne skal betale så lidt som muligt. Det er den rigtige løsning for os og for kunderne, at vi tager kontrollen over fragten tilbage igen, så vi kan servicere vores kunder bedst muligt.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Om de spændende lokaler Sengetid flytter ind i siger Kenneth Jakobsen, Erhvervskonsulent i EDC Erhverv Poul Erik Bech:

- Det er en eftertragtet lager- og logistikejendom, som ligger i godt i forhold til transportkorridoren med hurtig adgang til motorveje. Der kan lejes lagerlokaler fra 2.500 kvadratmeter og opefter, men pt. er alt stort set udlejet, men virksomheder der henvender sig, for mulighed for at forhåndsreservere kommende ledige arealer. I samarbejdet med Sengetid indgår, at hvis de ønsker at udvide i fremtiden, så vil de få tilbudt nabohallen, når denne bliver ledig.

Brian Skov Andersen, Partner EDC Erhverv Køge siger:

- Køge er en kommune med stor udvikling og har de seneste år iværksat en lang række projekter, der skal fremme erhvervslivet. Ejendommen på Sleipnersvej 2 i Køge ligger nær tre motorveje, hvilket gør det til en ideel placering for virksomheder som Sengetid med fokus på lager og transport af produkter. Knudepunktet for området bliver den kommende Køge Nord Station, som samler S-banen og den nye fjernbane. Det betyder, at de ansatte, der bor i København og omegn kan komme på arbejde på godt 20 minutter. Det er et moderne område præget af iværksætteri, som passer lige ind i Sengetids væksthistorie.

-hawin

Læs mere om lagerhoteller

30/6 2021
  • Thanex

    Thanex

    Lagerløsninger til alle brancher
  • Dansk Niels Bo

    Dansk Niels Bo

    Transportvogne, plastkasser, affaldshåndtering og lagerudstyr.