Mobilt WMS-system har frigjort værkføreren fra skrivebordet Budweg Caliper har omkring 5000 produktnumre og op mod 400 ordrepluk om dagen. Effektiviteten er øget betydeligt, efter at virksomheden har taget sit WMS-system i brug

Mobilt WMS-system har frigjort værkføreren fra skrivebordet

Og hos Budweg Caliper er plugmængden steget og fejlene mindsket efter indføringen af lagerstyringssystemet fra Tasklet Factory

Da Budweg Caliper for tre år siden skulle omlægge sit lager fra et færdigvare- til halvfabrikatslager, stod det klart, at der var behov for at få en mere effektiv lagerstyring.

Virksomheden i Odense udvikler og renoverer bremsekalibre til næsten alle europæiske, japanske og koreanske bilmærker og har med omkring 5000 forskellige produktnumre på hylderne det bredeste sortiment af bremsekalibre i Europa.

- Inden omlægningen pakkede vi til både lager og forsendelse på én gang, og al vores plukarbejdet foregik med papir. Da vi ville ændre arbejdsgangen til dediceret ordrepluk, steg mængden af pluk fra ca. 60 til mellem 300 og 400 om dagen, og vi var klar over, at det ville være uhensigtsmæssigt at fortsætte med det system, siger Bo Becker Edal, som var teamleder i Budweg Calipers pakkeri under processen og i dag værkfører for flere afdelinger i virksomheden.

Hver gang et produkt bliver flyttet, bliver det scannet og registreret. Det har sparet virksomheden for både bunker af papir og daglige arbejdstimer på at rette fejl.

Efter anbefaling fra Budweg Calipers Microsoftpartner blev Tasklet Factory indbudt til nogle personlige møder i Odense og sammensatte herefter en komplet WMS-løsning ud fra de ønsker og krav, Budweg Caliper havde til bl.a. brugervenlighed, stabilitet og robusthed. Og det har været en gevinst på flere måder.

- Ud over at vi har øget effektiviteten i vores pakkeri, har vi også nedsat mængden af fejl betydeligt, siger Bo Becker Edal.

Han har ikke specifikke tal på hvor mange fejlpluk, der tidligere skete, og understreger, at de altid blev opdaget, inden ordrerne blev afsendt.

- Men det var ofte sådan, at de sidste to timer af en almindelig arbejdsdag gik med at rette op på fejl, som var begået i løbet af dagen. Efter at hele lagerstyringen er blevet digital, har vi næsten ingen fejl længere, fortæller Bo Becker Edal.

Han og de 20 medarbejdere i pakkeriet er også lettet for betydelige mængder af papir i dagligdagen, efter at alle truckførerne ikke længere afleverer hver sin bunke af pluklister, som værkføreren tidligere skulle gennemgå og muligvis supplere med nye lister over eventuelle flytninger af ordrer.

- Med scannere og stregkoder bliver enhver bevægelse af et produkt med det samme registreret, så alle hele tiden kan se, hvor det er. Og WMS systemet har også givet mig en stor bevægelsesfrihed i virksomheden, for alt det jeg tidligere skulle sidde foran min computer på kontoret for at følge med i, kan jeg nu se på min mobile scanner, siger Bo Becker Edal.

 

 

 

20/4 2018
  • Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    lagerstyring ›Geopolitisk uro og stigende cybertrusler hænger uløseligt sammen. Derfor bliver styrket IT-sikkerhed en stadig vigtigere del af moderne lagerstyring. Hos Axacon er sikkerhed tænkt ind i hele WMS-løsningen 
  • Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    lagerstyring ›Den internationale teknologivirksomhed Körber erhverver en ejerandel i softwarevirksomheden Naise, der har specialiseret sig i leverandøruafhængig flådestyring inden for intralogistik
  • Central administration af flere printere

    Central administration af flere printere

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer 42Gears Things Management, som fra skyen kan administrere både opsætning og styring af eksempelvis labelprintere på forskellige lokationer
  • Når produktionen ikke må stoppe

    Når produktionen ikke må stoppe

    lagerstyring ›Præcis top- og bundetikettering med automatisk højdejustering sikrer effektiv produktion hos fransk fødevareproducent. HM Systems og deres franske distributør har stået for projektet
  • Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    lagerstyring ›En vellykket automationsrejse begynder længe før go-live. Det er vigtigt at have styr på alt fra analyse og specifikation til drift og løbende optimering. Consafe Logistics guider til vellykket implementering af lagerautomation SPONSORERET INDHOLD
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande