Sweco og Telia samarbejder om at optimere affaldsindsamling

Sweco og Telia samarbejder om at optimere affaldsindsamling

Hver dag kører hundredvis af skraldebiler rundt i Danmark på fastlagte ruter for at hente affald. Og hver dag tømmes affaldscontainere, der kun er halvfyldte eller i nogle tilfælde helt tomme. Det er hverken optimalt for nærmiljøet, klimaet eller økonomien. Et nyt partnerskab mellem Sweco og Telia vil gøre op med ”spildkørslerne”

Partnerskabet mellem Sweco og Telia skal optimere affaldshåndteringen i Danmark ved at nedbringe "spildkørslerne" til tomme eller halvtomme affaldscontainere.

Partnerskabet mellem teleselskabet og Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning tager fat på denne samfundsudfordring med en ambition om at optimere affaldshåndteringen i Danmark gennem brug af intelligent mobilteknologi, sensorer og ruteplanlægningssoftware.

Intelligente affaldscontainere kan reducere tømninger med op til 50 %

Sweco har udviklet en særlig sensor, der placeres i affaldscontainere og løbende indsamler information om, hvor meget plads der er tilbage i containerne. På den måde er det muligt at planlægge præcis hvornår, det bedst kan betale sig at tømme den enkelte container. Det betyder mindre kørsel og højere serviceniveau for de virksomheder og kommuner, der implementerer løsningen.

Sweco estimerer, at antallet af tømninger kan reduceres med op til 50 %, hvilket resulterer i færre kørsler og dermed mindre udledning af CO2 og NOx-partikler, færre støjgener og markant reducerede omkostninger. Det giver i sidste ende store besparelser på såvel den økonomiske som den miljø- og klimamæssige bundlinje.

Datatransmissionen fra containerne foregår via Telias landsdækkende NarrowBand-IoT netværk, der er optimeret til at transportere denne type data, hvor bred dækning, lang batterilevetid og lave omkostninger er afgørende. NarrowBand-IoT teknologien er meget sikker og stabil, hvilket er af stor betydning i takt med, at milliarder af enheder tilsluttes internettet i disse år.

- Det nye produkt rummer et enormt potentiale og er et kerneeksempel på, hvad mobilteknologi kan gøre i forhold til at løfte såvel samfundsopgaver som kommercielle projekter endnu mere effektivt og ressourcebesparende. Den intelligente mobilteknologi kan gøre vores byer og virksomheder endnu smartere samt bidrage til den grønne omstilling med omfattende klimaløsninger, udtaler Mortimer Liebman, direktør for Telias erhvervsforretning i Danmark.

Stort potentiale for økonomiske og klimamæssige besparelser

Potentialet er enormt med mere end seks mio. skraldespande og containere i hele Danmark, og gevinsterne er meget konkrete både på kort og lang sigt:

- Når virksomheder og kommuner kan overvåge deres containere og planlægge kørsel og tømninger, kan der spares mange kilometers transport med tunge affaldsbiler. Det giver en meget markant besparelse nu og her – og er en værdifuld, langsigtet investering i miljø- og klimaindsatsen, siger Anders Krøjmand Humle, produktchef i Sweco GIS & IT.

Sweco er førende på markedet inden for sensorer og intelligent affaldshåndtering og har beskæftiget sig med det gennem en årrække. Swecos egenudviklede software til håndtering og planlægning af affaldsindsamling benyttes desuden allerede i dag i mere end halvdelen af alle danske kommuner.

Telia var det første mobilselskab i Danmark, der lancerede et landsdækkende NarrowBand-IoT netværk. Teknologien kan nå sensorer, hvor 3G og 4G giver op – eksempelvis dybt inde i bygninger eller under jorden. Det er helt afgørende i forhold til bl.a. sensorerne i de nedgravede affaldscontainere og i områder langt udenfor byerne.

Swecos og Telias fælles sensorløsning bliver i disse dage testet i toneangivende danske virksomheder, og de indledende resultater er lovende ift. såvel de økonomiske som miljømæssige gevinster.

-hawin

 

21/4 2020
  • Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    lagerstyring ›Geopolitisk uro og stigende cybertrusler hænger uløseligt sammen. Derfor bliver styrket IT-sikkerhed en stadig vigtigere del af moderne lagerstyring. Hos Axacon er sikkerhed tænkt ind i hele WMS-løsningen 
  • Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    lagerstyring ›Den internationale teknologivirksomhed Körber erhverver en ejerandel i softwarevirksomheden Naise, der har specialiseret sig i leverandøruafhængig flådestyring inden for intralogistik
  • Central administration af flere printere

    Central administration af flere printere

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer 42Gears Things Management, som fra skyen kan administrere både opsætning og styring af eksempelvis labelprintere på forskellige lokationer
  • Når produktionen ikke må stoppe

    Når produktionen ikke må stoppe

    lagerstyring ›Præcis top- og bundetikettering med automatisk højdejustering sikrer effektiv produktion hos fransk fødevareproducent. HM Systems og deres franske distributør har stået for projektet
  • Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    lagerstyring ›En vellykket automationsrejse begynder længe før go-live. Det er vigtigt at have styr på alt fra analyse og specifikation til drift og løbende optimering. Consafe Logistics guider til vellykket implementering af lagerautomation SPONSORERET INDHOLD
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande