Service og montage fylder mere og mere hos Door SystemDoor System har egne servicemontører, som servicerer og installerer dør-og portløsninger over hele landet. andet.

Service og montage fylder mere og mere hos Door System

Hos Door System oplever vi fortsat stor vækst i serviceaktiviteterne, både montage af nye døre og porte og service på eksisterende dørløsninger. Ny projekt- og montagekoordinator skal være bindeled mellem salg, PTA, produktion og kunder

Hos Door System fortsætter aktiviteterne inden for serviceområdet med at vokse, og serviceafdelingen bliver en stadig større og vigtigere del af forretningen.

Aktiviteterne omfatter både montage af nye døre og porte samt service på eksisterende dørløsninger. Og portvirksomheden varetager ikke kun service og montage af egne døre. Der er også selvstændige serviceopgaver på produkter og mærker fra andre leverandører.

Lovpligtige eftersyn på branddøre og automatiske døre er også en vigtig del af serviceydelserne.

Brandsikkerhed har stor opmærksomhed hos virksomhederne, ikke mindst i forhold til medarbejdernes sikkerhed på arbejdspladsen, men også omkring sikring af produktionsapparatet.

Ny projekt- og montagekoordinator
Til at koordinere de mange projekter og montageopgaver har Door System derfor ansat Søren Vedsted.

Han skal som projekt- og montagekoordinator være bindeled mellem salg, PTA, produktionen og kunderne. 

Søren Vedsted skal klargøre og planlægge montageopgaverne, herunder varetage kommunikationen med kunderne, og sørge for at alt er klar på pladsen.

En af Door Systems 14 kørende montører Ben Graves ses her foran sin servicevogn og er klar til at rykke ud.

Med ansættelsen er Door System i den danske serviceafdeling nu oppe på 18 medarbejdere med 14 kørende montører, teknisk supervisor Kurt Larsson, service- og montagechef Brian Ankjær Jakobsen, servicekoordinator Susanne S. Jørgensen samt projekt- og montagekoordinator Søren Vedsted.

Serviceaftaler
Mange virksomheder vælger at tegne en serviceaftale med Door System. Særligt hvis man har mange døre og porte, kan det være en fordel.

Man får en fast pris pr. dør, og kender omkostningen fra starten. Herudover er der inkluderet fri telefonsupport i aftalen.

- Vi gør meget ud af, at det meste kan løses på stedet af kundens egne folk. Som eksempel kan nævnes vores nye portstyring, hvor vi hurtigt kan hjælpe kunden videre over telefonen, bl.a. takket være de farvede kabler og displayet, fortæller service- og montagechef Brian A. Jakobsen.

Door Systems montører er fastlønnede og skal ikke tjene deres penge på ekstra service og reparationer. De skifter kun det, som giver værdi for kunden.

- Der kommer ingen overraskelser. Det er fair hele vejen igennem, og vi er kundens samarbejdspartner på sidelinjen og er med til at sikre, at alt fungerer, som det skal, siger Brian A. Jakobsen.

-hawin

Læs mere om porte

24/6 2022