Bedre flow i vejinvesteringer

Bedre flow i vejinvesteringer

Den nye transportminister Benny Engelbrecht skrotter Ny Anlægsbudgettering og vender tilbage til det gamle system med mindre i reservekapital

Politik-Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der blev i 2006 af den daværende regering indført nye budgetteringsprincipper for anlægsprojekter på infrastruktur - Ny Anlægsbudgettering - som omfatter vej- og baneprojekter, der er vedtaget ved anlægslov eller optaget på Finansloven med en særskilt bevilling.

Ideen med at indføre Ny anlægsbudgettering var ’at forbedre den udgiftspolitiske
styring og grundlaget for prioritering af nye anlægsprojekter’.

Derfor indførtes et korrektionstillæg som en fast procentdel af basisoverslagene på anlægsprojekterne. Korrektionstillæggene blev fastsat til 50 procent i fase 1 (forundersøgelse) og 30 procent i fase 2 (beslutningsgrundlag).

Virker efter hensigten
Den nye minister vurderer, at der i dag eksisterer et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at konkludere, at Ny Anlægsbudgettering har virket efter hensigten på vejområdet, hvor der har kunnet konstateres mindre forbrug og dermed mindre træk på de afsatte reserver på tværs af en lang række projekter.

Derfor vil Benny Engelbrecht reducere reservestørrelserne for kommende vejprojekter
fra 50 procent til 40 procent i fase 1 og i fase 2 fra 30 procent til 15 procent.

For projekter hvor der i væsentlig grad indgår anlægselementer over eller under vand, fastholdes de eksisterende reservesatser dog for de dele af projekterne som etableres over eller under vand.

Det skyldes, at den type projekter vurderes at være mere risikable, og at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag til at foretage en justering.

Ikke styr på baneprojekter
De nuværende reservestørrelser fastholdes dog på baneprojekter, der i modsætning til vejprojekterne har vist sig at have behov for de afsatte reserver – og mere til.
Ændringerne træder i kraft for kommende vejprojekter, og det glæder ikke mindst branchedirektør Henrik Friis fra Dansk Infrastruktur:

- Det er en god idé at revidere Ny Anlægs budgettering, så der ikke i forundersøgelsen tillægges 50 procent i reserver, men 40 procent. Efter VVM-undersøgelsen kan man så nøjes med 15 procent i stedet for 30 procent. Vejprojekterne har vist, at man både kan overholde budget og tidsfrister, og så er der jo ingen grund til at lægge store buffere, der ’stjæler luft’ fra andre vejprojekter, ind i økonomien, siger Henrik Friis til BygTek.

Behov for mere flow
De overskydende midler kommer tilbage i Infrastrukturfonden/statskassen og kan bruges på andre vejprojekter, men disse forsinkes, når en stor del af midlerne er bundet i reserver:

- Det er vigtigt for både samfundet og vejentreprenørerne, at vi får projekter i et flow, så vi ikke får en ’stop-and-go’ politik, hvor pengene skiftevis går ind eller ud af Infrastrukturfonden, siger Henrik Friis, der dog erkender, at Ny Anlægsbudgettering har haft positiv betydning, sikke mindst i forhold til jernbanernes signalprogram, der er ti år forsinket.

Hør hele interviewet med Henrik Friis på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3736&T=Transportminister skrotter Ny Anlægsbudgettering

24/9 2019
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer