Chep bliver CO2-neutral

Chep bliver CO2-neutral

Den globale logistikvirksomhed Brambles, som i Danmark er repræsenteret af pallevirksomheden Chep, har netop nået en bæredygtig milepæl. Virksomheden har nedbragt sin CO2-nettoudledning fra egen drift til nul og kan dermed kalde sig CO2- neutrale. Det er et afgørende skridt mod at nå 2025-bæredygtighedsmålene

Den globale logistikvirksomhed Brambles, som opererer i 60 lande, herunder Danmark gennem pallevirksomheden Chep, har netop meddelt, at hele organisationens egen drift er blevet CO2- neutral.

Det betyder, at virksomhedens CO2-udledning er nedbragt til nul for alle aktiviteter i scope 1 (direkte udledning fra afbrænding af brændstoffer) og scope 2 (indirekte udledninger fra den indkøbte elektricitet) i overensstemmelse med den standardiserede Greenhouse Gas Protocol (GHGP).

At blive CO2-neutral i scope 1 og 2 er første skridt hen imod en dekarbonisering af hele Cheps forsyningskæde, som på sigt også indebærer emissioner fra underleverandørernes drift (scope 3).

Cirkulær forretningsmodel

- Vi har arbejdet målrettet for at nå denne milepæl, som gør mig utroligt stolt. Men arbejdet stopper ikke her. Den reelle udfordring, som ligger foran os, er at opnå samme resultat for vores scope 3-emissioner og hjælpe vores kunder og leverandører med at gøre deres virksomheder CO2-neutrale. Her trækker vi især på vores cirkulære forretningsmodel, hvor genbrug og transportsamarbejder er afgørende, siger Torben Lund, landechef i Chep Danmark.

Foruden Cheps dedikerede fokus på at minimere ressourceforbruget i produktionen, har brugen af vedvarende energikilder været en vigtig brik i puslespillet for at blive CO2-neutrale.

I de senere år har logistikvirksomheden foretaget direkte køb af elektricitet fra vedvarende energikilder i mange regioner, hvilket allerede i 2020 resulterede i, at 70 procent af den anvendte energi kom herfra.

For den resterende energi køber Chep EAC-certifikater (Energy Attribute Certificates) over hele verden, som blåstempler, at også disse megawatt-timer kommer fra vedvarende kilder.

Fra bæredygtig til regenerativ

Derudover arbejder Chep med et helt nyt program, som ikke bare skal gøre forsyningskæden bæredygtig, men ligefrem regenerativ.

Først og fremmest fordi at fuldstændig CO2-neutralitet kun kan opnås med hjælp fra kompensationsordninger, men også fordi at regenerativitet bygger på en ambition om, at klimapåvirkningen ikke kun skal gå i nul, men ligefrem i plus.

Derfor kompenserer Chep for de emissioner, som ikke kan elimineres direkte, fx ved at investere i genplantning af skov og rehabilitering af ødelagte græsarealer i henhold til den verificerede CO2-standard Verified Carbon Standard (VCS).

Og for hver gang Chep fælder et træ til produktionen af deres FSC-certificerede træpaller, planter de to nye. Gennem moderselskabet Brambles er Chep også blevet medlem af World Economic Forums ’1t.Org Corporate Alliance’, som er en tværfaglig sammenslutning af virksomheder, hvis mål er at bevare, reetablere og plante 1 milliard træer inden 2030.

-hawin

23/6 2021
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer