Danske Speditører: Vi skal blive bedre til at rådgive

Danske Speditører: Vi skal blive bedre til at rådgive

Brancheforeningen tilbyder netværk, viden og værktøjer til at få medlemmerne med på innovationsvognen

 Af Lisbeth Petersen

- Vi hører ofte fra vores medlemmer, at de har travlt. Men spørgsmålet er, om det er det rigtige, de har travlt med?

Sådan siger Jakob Størling, som er Relations- og Uddannelseschef i Danske Speditører og arrangør af konferencen Logistik 2019 ved Transport 2019 i Messecenter Herning i marts måned.

I brancheforeningen, som rummer både smv’erne og de globale udbydere af transport- og logistikydelser, både kender og anerkender de, at innovation ikke er prioriteret højt nok i alle medlemsvirksomhederne. Det er en observation, der blev fremført fra flere sider på konferencen i Herning. Blandt andre af lektor på VIA University College, Agnieszka Zulewska, som betegnede logistikvirksomhedernes forhold til sine kunder som et Herre/Tjener forhold, hvor kunden er herren.

- Det er en situation vi skal have vendt, siger Jakob Størling og fortsætter:

- Vi skal blive endnu bedre til at forstå kundernes forretninger, deres forretningsmodel og deres produktion for dermed at kunne spille en mere værdiskabende rolle på lang sigt overfor dem. For som det er nu, bestemmer kunderne typisk, hvad de vil have, og så reagerer transport- og logistikleverandørerne derefter. Vi skal blive bedre til at rådgive vores kunder til bedre og mere effektive logistikløsninger - vi skal give kunderne den viden, de ikke selv har. Mantraet fra ’kunden har altid ret’ skal ændres til ’Vi hører, hvad du siger, men…’

Bruges tiden rigtigt?
Uddannelseschefen er overrasket over den nye undersøgelse, der viser, at kun 13 %  af de små og mellemstore virksomheder arbejder effektivt med innovation, selv om de alle ved, at det er vigtigt.

- Det er jo det store dilemma, når de små og mellemstore virksomheder gerne vil udvikle sig, men ikke synes, de har tid eller kan. For én ting er, at lagrene er fyldt, og hjulene drejer. Men bliver indsatsen og ressourcerne lagt de rigtige steder? Det er måske ikke tilfældet, fordi de har travlt med alt ’for meget’, og overskudsgraden er kørt så langt ned, at der ikke er råd til at investere i teknologi og samarbejdsprojekter med kunderne, siger Jakob Størling.

Han understreger, at det for mange af Danske Speditørers medlemmer er urealistisk at kaste millioninvesteringer på bordet i digitale løsninger, men at det heller ikke er nødvendigt.

- For SMV virksomhederne handler det om at starte i det små. Finde ud af hvor de er ’best in class’ og så udvikle sig derfra, evt. med digitale værktøjer til at hjælpe sig videre. Siden snakken om disruption, fremtidens logistik, digitalisering, blockchain etc. begyndte, har vi i Danske Speditører været i gang med at definere begreberne, og hvad de egentlig handler om. Det er det, der foreløbigt har mundet ud i konferencen på Transport 2019, og nu skal vi arbejde videre, så vi kan udvikle os som branche, fastslår Jakob Størling.

 

22/5 2019
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer